27. juni 1981: Depeche Mode har taget spolebåndoptager og deres tre små keyboards med nogle få kilometer bort fra Basildon for at bowle – ja, ‘bowle’, ikke ‘Bowie’ – og optræde på natklubben Croc’s i Rayleigh. På disse retro-cool optagelser spiller de ‘New Life’, der som deres anden single netop er blevet udsendt to uger før…
Kategoriarkiv: Elektronisk
Alle veje fører til Rom
I juli 1983 havde jeg en C90-kassette med Ebba Grön’s tredje og sidste album på den ene side, The Stranglers’ Feline på den anden, med på min Sony Walkman under to hede uger i Rom. Dog først nu det bemærkes her, hvor inspireret produktionen på dette stærke Feline-albumtrack egentlig er af Düsseldorf’s stilskabende Kraftwerk…
Liebe
Hardliner-elektroduoen Deutsch Amerikanische Freundschaft fra Düsseldorf delte pladeselskab med Depeche Mode. Et musikalsk slægtskab høres også på denne atypisk lyse solosingle fra DAF’s synth-spiller og trommeslager Robert Görl…
Fra Sheffield til Viborg
Da jeg lå på mit drengeværelse ude i Dollerup Bakker i efteråret 1979 og lyttede intenst til The Human League’s ‘Empire State Human’ (min første single med synth-bandet fra Sheffield, importkøbt på udflugt til Aarhus i en lille pladebutik), havde jeg aldrig drømt om, Phil Oakey & co. en skønne dag skulle headline en stor musikfestival i lokale Viborg, som de rent faktisk gjorde forrige weekend. På dagen i dag er det 47 år siden Human League pladedebuterer med ‘Being Boiled’ herunder. Vildt hvad et par synths eller tre kan føre til…
Streets of Philadelphia Sessions
Fik lyttet i aftes til noget af den nye Springsteen-box med de syv uudgivne albums. Umiddelbart fremstår det som den største gave iblandt er albummet med titlen Streets of Philadelphia Sessions, altså de ti sange Springsteen indspillede i kølvandet af soundtrack-sangen ‘Streets of Philadelphia’, hvor han skrev sange til beats (!) og rolige keyboardflader. Den fremgang giver nogle anderledes stemningsspejlende numre, alle gennemsyret af en let ildevarslende uro. Måske Springsteen fandt at den lyd og tilgang ville være for meget for hans brede publikum, der netop da havde haft svært ved helt at genfinde ham på svage Human Touch/Lucky Town (1992). Hørt nu brænder Streets of Philadelphia Sessions både stærkere og mere personligt end de fleste af de albums, han istedet valgte at udgive både dengang og siden…
I aften Tinderbox…
I aften Viborg…
Four Tet er tilbage
Her er et nyt nummer med Four Tet. “Into Dust” er egentlig baseret på et nummer af og med Mazzy Star fra Tonight That I Might See, og kender man dén sang, kan man ane det her og der. Men dette stykke musik kan sagtens stå alene og giver et indblik i Kieran Hebdens musikalske univers, når det viser sig fra sin bedste og mest hypnotiske side.
Paradis
Paradis fortalt som utopi baseret på løgn. Hvem andre end kynikerne fra The Stranglers skulle stå forrest i køen for at synge en let, europæisk duftende sang med lige den bundlinje? Jean-Jacques Burnel synger for på nummeret, der ligger på Feline (1983), det syvende Stranglers-album, hvor der eksperimenteres videre med synths, elektro-trommer og afdæmpede molakkord-melodier, langt fra den rå punkrock der først sendte afsted…
Drengene fra the Rum Runner +45 år senere
Duran Duran har været meget synlige de sidste dage, op til deres show på Amager i aftes. Der var fotos af dem til udstilling på Louisiana, foran Arne Jacobsen-benzintanken på Strandvejen, fanfotos foran hotellet, en fik underskrevet debutpladen med det hvide cover, og så alle koncertbillederne fra i aftes sendt afsted med gensynets kun hengivne ord. En avisanmeldelse i dag skriver dog, at Birmingham-bandet ikke havde hits nok til at styre aftenen sikkert i begejstringens havn. Lyder ret besynderligt at det skulle være tilfældet, specielt da setlisten kun havde tre sange med fra karriere-peaket Rio (1982). Det album købte jeg selv først for et par år siden i Berlin, en velholdt engelsk førsteudgave, den med det teksturerede pladecover. For de var aldrig mit band dengang overhovedet med highlife-posing og new romantic-letvægtspop, observerede dem kun på hitliste-afstand via deres mange (!) hitsingler. Af dem var ‘Planet Earth’ en tidlig guilty pleasure, som naturligvis blev spillet til showet i aftes, i modsætning til min egen absolutte DD-favorit her, som helt kriminelt ikke blev givet…
Svensk tysk italiensk
Molly Nilsson fra Sverige har tidligere udsendt synthmusik fra Berlin (vi hørte hendes ‘I Hope You Die’ en sommer), men om hun bor der endnu stiller denne italiensksprogede nye single fra hende åbent spørgsmål om. På denne sang, hvis titel oversættes til ‘lidt tættere på himlen’, er både tonesproget og billederne ialfald blevet markant sydlandsk lysere…
Gahan 63
Depeche Mode’s engang så følunge Dave Gahan bliver 63 i dag. Senest de lod høre fra sig var på overraskende gode Memento Mori (2023), der i to revitaliserende omgange bragte det nu desværre Andrew Fletcher-løse synthband forbi København. Her en session-version af albummets hovedsingle, en perfekt showcase for Gahan’s evne til at gribe fast om en sang med sin jernstemme og forblive dens karismatiske centrum hele vejen igennem…
Imens i GBG…
Foråret er kommet til Kungsportsavenyn i Göteborg.
Power, Corruption & Lies
Hov, denne Manchester-klassiker fylder også år i dag. Købte den på udgivelsesdagen dengang. Pludselig var der masser af lys, farver og liv i NO’s musik, der først havde været så tynget og post-Joy Division-kold. Et fremragende album den dag i dag. Skal høres HØJT. Her sidste track på side 1, det nummer der dengang umiddelbart fulgte mest i fodsporene på ‘Blue Monday’, som var kommet på single op til. 2. maj 1983, en helt specielt god dag for New Order.
Ingen weltschmertz
Dagens friske single fra norsk/danske Smerz. Noget sært dragende over den minimalistisk-sørgmodige backing under kvinderne, der transmitterer den søgende nats tanker og indtryk ude fra byen, den der øjensynligt skal danses væk til der ikke findes noget mere mere. Smerz’ nye album Big City Life udkommer på Escho sidst i maj…