Den nye Viagra Boys-plade lyder veloplagt rowdy, præcis på den måde det heftige Stockholm-band er blevet så populære på siden vi så dem første gang i Vega (som support for Iceage). Det ligner dog lidt et problem, at deres virkemidler nu efterhånden er kortlagt og læst, men sådan er der jo at lave flere plader; ens virkemidler bliver uværgeligt regnet ud. Måske derfor er det nye albums umiddelbart stærkeste kort de par numre, hvor Viagra Boys bryder karakter ved at tage lydstyrke og tempo ned et nyt sted. Som nu ‘Medicine For Horses’ her…

Svenske Luger har i dag fremlagt Thåström’s samlede sommerplan. Bemærkelsesværdigt at ikke en eneste stor dansk festival har taget dette sikre vinderkort på hånden. Til gengæld er der hele to Stockholm-shows ude mellem Rågsved og Högdalen, samt en stor Tivoli-optræden i Göteborg. Nærmeste date på Danmark er ved havnen i Helsingborg til en dobbeltaften, hvor Bob Hund spiller først…

Dagen derpå. Uden overhovedet at have være tættere på end 500 km, så er der noget svært trist over at Kent nu atter er væk og borte. For os, der ikke var tilstede og oplevede glæden ved gensynet oppe i STHLM, synes det nærmest unfair, at skulle gentage følelsen af tabet fra 2016. Nuvel, jeg havde et ærinde oppe i Nordsjælland i dag, og på motorvejen havde jeg Tilbaka Till Samtiden (2007), efterfølgeren til Röd, kørende højt i kabinen. Hold nu op, hvor er side 1 (i alfald de første fem sange i streg) imponerende, en af de stærkeste samlede sekvenser i bandets løbebane. Det skal dog siges at albummet derefter rammes af et markant fald i niveau, inden slutnummeret ‘Ensammast I Sverige’ løfter op og slutter af igen på øverste hylde, det som en af Kent’s helt store, Sveriges-knugende albumnedlukkere. Huskede ikke Tillbaka Till Samtiden for så mange højdepunkter, så en fornøjelse i dag at gå tilbage og rekognoscere. Her omtalte mægtige slutsang i en stor lo fi-optagelse fra Stockholm i udgivelsesåret…

Skal være den første her til at sige, man ikke kan anmelde en koncert man ikke har overværet. Og den håndfuld jeg har talt med, som til nu har været i Stockholm og se Kent, de siger alle som en, at seancerne – efter et sært dødt første set inden kostumeskiftet – er yderst rørende og varmt Kent-bekræftende. En god ven beskriver endda hele showet (!) med de enorme visuals og den uovervindeligt store lys/effekt-sætning som en visionært kølig kunstinstallation over dén skandinaviske grundstemning, der engang satte Kent så markant i mange af os.

Men her kommer mit eget personlige forhold til bandet skramlende ind i billedet, for Kent har så sandelig også haft sin centrale styrke ved i så mange år at være et top-levende, reflekterende rockband med egen stærke bevægelse i tidens malstrøm. Det er de så ikke mere; det er ligesom præmissen nu. Optagelser fra Stockholm viser således et band uden fremdriftens luft under vingerne, som bravt men sandelig også stift – hvilket giver mening når man ikke har stået på en scene i et længere tidsrum end hele The Beatles’ samlede aktive pladekarriere – genopfører de mest populære passager fra egen forlængst færdigskrevne og hermetisk lukkede historie.

Nævnte forleden her en af de helt store aftener Kent har haft sig i København, den i 2010 da Röd var det aktuelle album de var ude og afsted med. Og faldt i går over en YouTube-optagelse af en hel Stockholm-koncert på Annexet fra samme tour, få uger før den omtalte danske optræden i Tap 1. Genså dele af showet og blev revet med af den pågående vitalitet, der skinner igennem fra start til slut. Men også af en energisk setliste der udstråler et nutidigt engagement, ingen tilbagelænet best of-æresrunde her.

Vi får Eskilstuna’s bedste i svajende discolys serveret som dejligt, nærmest overtændt dynamisk rockband. Lydkvaliteten er so-so, billedeoptagelserne ikke stort bedre, men alt står godt/skarpt nok til at give et decideret sug i maven af de rigtige Kent i live, dem der få år efter forsvandt og skulle blive savnet, det band som af gode og fuldt ud forståelige grunde ikke kan være tilstede som andet end uniformerede kustoder i sit eget enorme museum på Stockholms nationalstadion for næstsidste gang i aften. Måske fortid i nutid bare fungerer langt bedre end nutid i fortid? Enjoy!

1:36 Taxmannen 7:23 Berlin 12:32 Du är ånga 17:01 Töntarna 22:05 Sudance Kid 27:00 Hjärta 32:48 Den döda vinkeln37:50 LSD, någon? 42:07 Musik Non Stop 47:08 Idioter [2009] 52:27 OWC 55:55 FF 1:00:27 Vals för satan (din vän pessimisten) 1:07:28 Ingenting 1:11:43 Vy från ett luftslott (Punks Jump Up Remix) 1:15:41 Krossa allt 1:20:24 Dom andra + + + 1:26:30 På drift? 1:31:26 Kärleken väntar 1:35:57 Mannen i den vita hatten (16 år senare)