12. september 1980, dagen da de forvoksede skotske hvalpe fra Simple Minds bliver til mænd ved udgivelsen af Empires And Dance, den åbne dør til fremtiden der præsenterer en flimrende vision gennem en ny pro-europæisk musik og feberhede sansninger af den moderne fragmenterede tid. Senere skal mikrofonfører Jim Kerr blive en af sin poptids store romantikere, men hertil er det slet endnu ikke kommet på den hvide plade med det bløde lys. Som Christopher Isherwood i førkrigsklassikeren Goodbye to Berlin er Kerr også på Empires And Dance kameraet med den åbne linse, der passivt og uden tanke for sig selv optager alt hvad han ser…
Det er denne uge allerede blevet et år siden Thåström udsendte ‘Solen I Den Vänstra’ som forløber for sit kommende album. Svært nu som da at forestille sig en mere velpassende sang som ledsager til disse sidste dage af brugt sommer og opbrud på vej. Thåström tog naturligvis sangen med ud på scenerne, da han turnerede sin plade i vinter. Men det var først senere på sommerens opfølgningstour, da guitarist Christian Kjellvander i arrangementet skiftede fra diskret ledsagende akustisk til mere nervesitrende elektrisk, at den endelig fik sit helt eget frie levende liv og kunne indfri løfterne fra denne så velsatte pladeudgave…
…Som en varm famn du glömt bort Som en väg du bara råkat ta en kväll Som något du knappt ens vågat drömt om Du får tro mig om du vill…
Da jeg var teenager hørte jeg Baxter Dury’s far en hel del, og Baxter var endda selv med på frontcoveret af Ian Dury’s centrale album New Boots and Panties!! (1977). Så da faren var død for tidligt og Baxter pludselig dukkede op i musik med sin egen, havde jeg en vis form for naturlig beskyttertrang over for ham, og har således fulgt hans karriere på afstand. Måske derfor er det en glæde, når Baxter Dury rammer den rent på dagens nye single i sit specielle mix af electrobanger-musik og spoken word-excentricitet. Tænker hans far ville være stolt over at høre det her nummer fra sin søn…
Man kan vælge at lave en visuelt frastødende promovideo som spændingfelt til et harmonisk lindrende nummer. Fontaines D.C. tog den vej sidste år, som også amerikanske John Maus tager i dag med sin nye single…
Transportna er et ukrainsk band, som pt. holder til i Litauen. Det er alt og det er nok. Her et nummer der kun har ligget tre uger på YouTube. Titlen ‘Холодні Cтіни’ skal betyde ‘kolde vægge’, hvilket lyder ret sandsynligt…
Nej, vi må ikke glemme Thåström denne weekend, der er den sidste på hans sommertour for Somliga Av Oss. I aften kan han således opleves på forlystelsesparken Liseberg i Göteborg. I mange svenske byer er Thåström på gennemrejse når han optræder, men forholdet til storbyen GBG er naturligvis noget andet og personligt tættere, så det er en optimal by at se ham i; aftener med endnu mere på spil end vanligt. Har erfaret at mindst én person som besøger denne side er tilstede under pariserhjulet i Liseberg, så måske vi får en rapport fra ham senere, om sommerens set og aftenens form lever op til forventningerne? Indtil måske da kan Thåström herunder ses og høres med sit gamle Ossler/Rockis-band fra et tidligere besøg i Göteborg. Vi er på Filmstudion i 2015, hvor Thåström spiller to aftener i træk. Sangen der gives er aftenens tredje ekstranummer, en sag fra Imperiets tidlige dage…
Punk-fødselsdagene er kommet hurtigt og tæt her sidst i august. I dag fylder Hugh Cornwell, The Stranglers’ tidligere sanger og guitarist, år. Her synger han for på ‘Bear Cage’, en af non-album-singlerne fra da Guildford-bandet brød med punk-lyden og gik sine egne veje med en musik, der stadig ikke minder om noget andet. Så tillykke til Cornwell, der senest var her i landet i 2023 med sit soloband til en dobbeltkoncert med The Undertones. Og The Stranglers? De fungerer stadig som band, nu med Jean-Jacques Burnel som eneste oprindelige medlem…
Intet besøg anden aften på scenen i asfaltindelukket i Snösätra – så tæt på Rågsved’s gamle punk-centrum Oasen – af gamle Ebba Grön-medlemmer, som der pænt urealistisk var blevet udtrykt forhåbninger om på forhånd. Til gengæld Titiyo og dermed tilføjelsen af fornøjelsen ‘Papperstunga Vugger’. Også godt.
Det var første aften tilbage på den gamle hjemmebane i Rågsved. Regnen væltede ned, kun 9 grader på termometeret, regulært usle forhold. Men så er der heldigvis musik, som kan levere glødende varme. Her er det fra aftenen ‘Old Point Bar’, hvor ikke mindst den nye guitarist Christian Kjellvander viser sit enorme værd…
Svenske Anna Von Hausswolff – der er da et sangernavn med full-on schwung! – som ikke kun qua sit navn har et ry for det yderst dramatiske, udsender snart nyt album. I den forbindelse er her en helt ny duet med hende og Iggy Pop. The Stooges-legenden optræder i mange samarbejder hvor den åbenlyse mening kan være svær at høre, men i denne besynderlige musik er han virkelig flot tilstede…
Smag på ordet. For os danskere giver det ikke mange billeder, men for stockholmere er det en anden sag. Snösätra er et industrikvarter i det sydlige Stockholm, der også huser et såkaldt friområde, som bruges til grafitti, skateboarding og anden gadekultur. Området ligger i Rågsved, hvorfra punkrebellerne Ebba Grön udsprang. Så det er en meget sjælden hjemkomst, når Thåström fredag og lørdag aften spiller to shows på den flade asfalt i Snösätra, få hundrede meter fra barndomshjemmet i Högdalen. Der er varslet vedvarende regn og nærmest koldfront i aften over Stockholm, så de 800 grader der her synges om bliver næppe et aktuelt scenarie…
Fredagen byder på en ny indtagende single fra Sæby’s synthkonger moi Caprice. ‘Driving Too Fast’ er første levende lyd fra bandets syvende album Vermillion Sands, der kommer slut-oktober…
Elektronisk musik har mange forskellige udtryk. Her er det japanske Open Reel Ensemble, der spiller på – spolebåndoptagere. En Mellotron er også en slags båndafspiller, så det er ikke så underligt, som man måske skulle tro. Visuelt er Open Reel Ensemble selvfølgelig noget for sig. Lydbilledet minder mig om det helt tidlige Kraftwerk, om numre som “Kohoutek Kometenmelodie” fra side 2 på Autobahn
En hed dag i Jönköping i bunden af Vättern i går, hvor Thåström kl. 21.30 tog hul på 2. halvleg af sommerens udendørs-kalender og spillede show i tilstødende Huskvarna. Og hvilken forskel sammenlignet med tourpremieren på Öland for en måned siden. Dengang gav bandet et første show, hvor musikken stod fint men dog atypisk uden det normale intensitetspres, mens der i aftes i mørket atter blev skruet markant op for afsæt og drama. Det skyldes ikke mindst den mesterlige Christian Kjellvander – tænk en slags svensk version af Rune Kjeldsen; traditionel og nyskabende på én og samme tid – som er blevet givet større spillerum inde i sangene og højere lydvolumen udadtil, hvor hans mægtige guitarspil i Huskvarna både kunne de bløde sansninger, men så sandelig også havde mange svimlende balancekæntringer på afgrundskanten med en Adrian Belew’sk støj. Setlisten lige nu er minus ‘Östens Röde Ros’ og ‘Aldrig Nånsin Komma Ner’, plus så istedet ‘Isbergen’ samt den i aftes reintroducerede ‘Kort Biografi’. Thåström selv, aldrig på scenen en mand af mange talte ord, bør være lykkelig for det nye band, som ikke mange på forhånd havde troet kunne blive den fuldgode erstatning for det gamle, som tilfældet nu endelig er. Han nød tydeligvis de to timer i lige så fulde drag som et henført publikum på den skrånende jord i Folkets Park, højt over Vättern. I aften kl. 20 skal dette enestående trick prøves af igen i kapelmester Niklas Hellberg’s hjemby Karlstad.
