Johnny Ramone, The Ramones’ diktatoriske bandleader, ville være fyldt 65 i dag. Her ovenfor det sidste interview den republikanske og da hospitalsindlagte punkguitarist gav, som promo for End of the Century-dokumentarfilmen, der viser den trist forarmede sandhed om Da Brudders for all the world to see. Og her er selve filmen…
Kategoriarkiv: Film vi har set
Marina Ambramovic
Marina Abramovic on The House With the Ocean View (2002) from Marina Abramovic Institute on Vimeo.
Stefani Germanotta alias Lady Gaga vil gerne være kunstner, ikke bare popsanger. Og derfor kom så Artpop. Et af hendes forbilleder var den hærdede serbiske performance-kunstner Marina Abramović, der gennem sin mangeårige karriere har udstillet sig selv, skåret i sig, været ved at brænde sig selv levende osv. osv. (Og så kunne hun være Maria Callas’ storesøster.)
Her er en video med Marina Abramovic fra 2002 og hendes performance The House With The Ocean View. Man kan sige meget om Marina Abramović, men der er noget på spil, når hun laver en installation. Sådan er det ikke helt med Stefani Germanotta.
Fra længe før han slog op over fax
So young and so gone – David Lynch og Isabella Rossellini.
Hvis vi en dag forsvinder
The Independent har en samling på én og samme tid skræmmende og fascinerende computermanipulerede billeder der viser hvordan britiske seværdigheder kunne se ud, hvis/når menneskeheden en dag ikke længere findes. Her er Albert Docks i Liverpool. Billederne er vel egentlig en mere undergangsromantisk udgave af den tanke, der ligger bag Alan Weismans bog The World Without Us.
Hvis man vil have flere billeder, er der History Channels dokumentar Life After People. Det bliver aldrig helt det samme at gå tur med hunden igen efter at have set den.
Tony Soprano og The Kinks
Denne liveudgave af The Kinks’ ‘I’m Not Like Everybody Else’ er nok min favoritoutromusik i et Sopranos-afsnit. Dave Davies synger for, men bror Ray har skrevet (tak, The Boy Racer!) outsider-klassikeren, oprindeligt udgivet som single-b-side til anderledes gemytlige ‘Sunny Afternoon’ i 1966…
It’s a long way to Tipperary…
Tyske ARD viser gode film her natten mellem lørdag og søndag…
On a mission to destroy the world…
Et South Bank Show fra 2004 med historien om Iggy Pop, fortalt af ham selv og en del af de overlevende fra rejsen…
Elliott Smith in memoriam
Filminstruktøren Paul Thomas Andersen havde tilbage i 2000 planer om et musikprogram på VH1, og det skulle have Jon Brion (der ud over selv at lave musik har produceret bl.a. Aimee Mann, Fiona Apple – og Kanye West) som omdrejningspunkt. Planerne nåede så langt som til en pilot, og her var Jon Brion sammen med Elliott Smith. Nu er denne optagelse omsider tilgængelig, og vi kan se og høre Elliott Smith synge både egne numre (“Son of Sam”, “Independence Day” og “Bottle Up and Explode”) og andres numre (John Lennon, Ray Davies og Big Star). Hvis man holder af Elliott Smith – det gør jeg – er dette værd at se.
Det store hus på prærien
James Dean lever den amerikanske drøm under indspilningerne til Giant.
Open Eye Signal
Jeg har tidligere nævnt Jon Hopkins her, og nu nævner jeg ham igen. Boards of Canadas nye album fik en hel del opmærksom, som jeg da også synes er velfortjent. Men Hopkins’ album Immunity er en af de helt store positive overraskelser for mig i år; albummet fik da også en Mercury-nominering i år. Musikvideoen sætter nogle lidt uventede, men også gode billeder på det svimlende, otte minutter lange “Open Eye Signal”.
Det eneste, der undrer mig, når jeg ser denne video, er at så mange britiske musikere får lavet en billedside til deres musik der foregår i USA. Dette gælder også en del meget tydeligt engelske/skotske/walisiske navne. USA er selvfølgelig kendt fra utallige amerikanske film (!) og fremstår derfor som et “filmisk” land i manges bevidsthed, men der er også masser af interessante billeder at fortælle med fra Storbritannien.
Once upon a time in New York
Med Jimmy Dean hjemme i Indiana
James Dean besøger sin oldefars grav på kirkegården i Fairmount, Indiana, vinteren 1954/55.
Westway to the World
I år 2000 udkom Westway to the World, Don Letts’ fine doku om og med The Clash. Her er den noget længere Director’s Cut-udgave, den definitive fortælling om The Only Band That Matters…
Anna Karina tager et hvæs
Hende der slap væk
Ja, hvem er ikke fascineret, bare lidt, af John F. Kennedy’s romance med Marilyn Monroe!? Og hvorfor døde hun så uventet pludselig som hun gjorde, kun 36 år gammel, i sit hjem i Brentwood, Los Angeles – impulsivt selvmord, eller dækker den officielle udlægning over noget helt andet og langt mere kontroversielt? Rygterne, konspirationsteorierne og myterne mange, men verden er endnu ikke blevet mere oplyst. I går var 51 år siden hun åndede ud.