Denne fredag aften’s koncert her på siden tager tilbage til lørdag den 12. august 1989. Efter debutalbummet var vokset voldsomt i popularitet hen over sommeren, spillede The Stone Roses denne aften deres første store headliner-show, foran 3-4000 northern souls på Empress Ballroom i Blackpool. Ian Brown beskyldes ofte for ikke at kunne synge live, og de af os der oplevede bandet foråret efter på Alexandra i København, skriver gerne under på det synspunkt. Men lige på denne for bandet så vigtige aften i Blackpool er det nu heldigvis mere et velspillende band, på randen af sit helt store gennembrud, der tager opmærksomhed…
I Wanna Be Adored 01:25 Elephant Stone 07:01 Waterfall 11:12 Sugar Spun Sister 16:17 Made of Stone 20:27 She Bangs the Drums 25:14 Where Angels Play 29:18 Shoot You Down 33:38 Going Down 38:10 Mersey Paradise 41:13 I Am The Resurrection 44:13
Der er nyt treretters backstage-menukort for artisterne ved hvert eneste show på Depeche Mode’s europæiske tour. Her er hvad DM-køkkenet serverer i aften i Stuttgart…
I mandags var det 20 år siden Depeche Mode gæstede Forum på Frederiksberg på deres Devotional Tour. Husker showet som en yderst fysisk, tordnende og uvant stålsat DM-liveoplevelse. Ikke mærkeligt, for albummet de var afsted med – Songs of Faith and Devotion – er sine synths til trods det nærmeste man kommer en decideret rockudgivelse fra Depeche Mode. Stærkt inspireret af tidens grunge i sin bevidst mørkmudrede lyd, stærkt influeret af de stoffer, der var igang med at rive bandet fra hinanden. Selvom der er øjeblikke af stor mørk skønhed – tjek ‘Walking In My Shoes’ – er det en hvileløs, nagende og utilfreds stemning der grundpræger et album, som da det kom var en skuffelse ovenpå helt anderledes formfuldendte Violator, men siden har vundet ved genhørets perspektivering. Og sådan er det egentlig også med showet fra den aften, sidste gang lydarkitekt Alan Wilder var med DM i København. Dengang en umiddelbart messed-up og tårnhøj affære, i dag et nærmest desperat udråbstegn fra et band, hvis motor var ved at brænde sammen. Her setlisten fra Forum:
Higher Love Policy of Truth World in My Eyes Walking in My Shoes Behind the Wheel Halo Stripped Condemnation Judas Death’s Door Get Right With Me I Feel You Never Let Me Down Again Rush In Your Room + + + Personal Jesus Enjoy the Silence + + + Fly on the Windscreen Everything Counts
Og her et levende blik på sceneopbygning og bandlooket på den tour, via en enkelt storslået sang fra Anton Corbijn’s officielle tourfilm Devotional…
Her er iøvrigt hvad Mute Records-boss Daniel Miller kort husker fra indspilningen af Songs of Faith and Devotion:
This is the tricky record. When you’ve gone from selling two or three million worldwide to ten million, whether you like it or not—it certainly didn’t come from me or any of the people around them—there’s this pressure. A lot of things happened to the individuals in the band during and after the Violator tour, before Songs of Faith and Devotion. They never changed as people, they were always very down to earth in a way, but they’d been elevated into superstars and that does have an effect on people. It has a different effect on different people and Dave had a lot of problems at the time. They came to Songs of Faith and Devotion with songs, but not necessarily a very clear idea of how it was going to be, plus all this pressure.
Following the theme of trying to record in different countries, we decided on Spain, but we couldn’t find a studio that we liked, so we rented a big house in a posh, gated community in Madrid and built the studio there. I remember I turned up after a couple of weeks, but the vibe was terrible. They were definitely not working together as a band. You had Martin and Fletch taking up their normal pose on the sofa reading the tabloids; Alan was in another room practicing drums; one of the engineers had his feet up on the desk asleep; Dave was up in his room, all the curtains drawn, painting. Flood was trying to get some kind of sound. It was a horrible, poisonous atmosphere; I really felt nothing much was happening. And nothing was happening—they didn’t really know what they were doing or where they were going.
Despite being a tricky record to make, it ultimately became a lot of people’s favorite Depeche Mode album. Still, that whole Spanish episode, I think we kept almost nothing from that. Afterwards they went to Hamburg and became more constructive and mixed in London, by Spike, Mark Stent, who was an up and coming mixer at the time. He’s a huge mixer now.
1993: Et hårdt rockband med obligatoriske tattoos…
Skal vi føre helt op til dags dato, spillede Depeche Mode i går det første af to shows i London’s O2 Arena (iøvrigt med Anders Trentemøller’s band som supportact). Her DM-setlisten som den kunne opleves i aftes:
Welcome to My World Angel Walking in My Shoes Precious Black Celebration Policy of Truth Should Be Higher Barrel of a Gun Higher Love (Sung by Martin) When the Body Speaks (Sung by Martin) Heaven Soothe My Soul A Pain That I’m Used To (‘Jacques Lu Cont’s Remix’ version) A Question of Time Secret to the End Enjoy the Silence Personal Jesus Goodbye + + + Home (Acoustic) Halo (‘Goldfrapp Remix’ version) Just Can’t Get Enough I Feel You Never Let Me Down Again
Sommerens shows er ikke kommet op her på siden endnu, så vil lige gøre opmærksom på, at Love Shop spiller endagsfestivalen Herning Rocker i Herning City på lørdag. De andre planlagte LS-datoer bliver snart lagt op under koncerter.
Rammstein ruller i aften sin tonstunge musik ud i Arena Stozice i Ljubljana, Slovenien. Her et fint billede fra i går da bandet tog afsted dertil fra Beograd, Serbien.
Nick Cave & The Bad Seeds er i Australien lige nu for at promovere Push The Sky Away med en række shows. Setlisten er nu begyndt at ændre sig til normal procedure, hvilket betyder en del færre indslag fra den nye plade. Her er hvad blev givet ved udendørskoncerten på Red Hill Auditorium i aftes i Perth…
We No Who U R
Wide Lovely Eyes
Jubilee Street
Red Right Hand
Stranger than Kindness
Jack the Ripper
Your Funeral… My Trial
From Her to Eternity
Deanna
The Mercy Seat
Papa Won’t Leave You, Henry
The Weeping Song (med Mark Lanegan)
Higgs Boson Blues
+ + +
Stagger Lee
Push the Sky Away
De startede ud på et gammelt teater, en søndag aften i London, for lidt over to uger siden. Derefter kom Paris og råkolde Berlin. Videre afsted til to aftener i Mexico City. Så solbeskinnede Los Angeles. Og i dag, for anden aften i træk, er det Sydney Opera House, langt borte i Australien. Taler om Nick Cave & The Bad Seeds og ‘the kiddies’ som han kalder dem, de deltagende i det børnekor han har med på tour, som ses med ham ovenfor, på et fantastisk snapshot fra LA. Her setlisten fra i aftes:
We No Who U R
Wide Lovely Eyes
Water’s Edge
Jubilee Street
Mermaids
We Real Cool
Finishing Jubilee Street
Higgs Boson Blues
Push the Sky Away
From Her to Eternity
Red Right Hand
O Children
The Ship Song
Jack the Ripper
God Is in the House
Deanna
Your Funeral… My Trial
Love Letter
The Mercy Seat
+ + +
Stagger Lee
Eller i virkeligheden snarere på Friedrichstraße, midt iblandt Berlinalen’s glitrende lys, plakater og røde løbere. For det var der, i byen’s gamle statelige Admiralspalast, Nick Cave & The Bad Seeds præsenterede det nye mesterlige (!) album Push The Sky Away. Denne side var tilstede og kunne udover en kort indledende doku-film om albummets tilblivelse, opleve en ekstravagant aften med udvidet scenebesætning, der talte strygere, korpiger, endda et importeret børnekor.
The Bad Seeds selv kom dog ikke bare uden kapelmester Mick Harvey, som forlod bandet under det lange Grinderman-frikvarter. Også bandets ene trommeslager Thomas Wydler var sygdomsfraværende, til lejligheden erstattet af tidligere Bad Seed Barry Adamson. Ydermere var den tidligere Saints-guitarist Ed Kuepper kaldt ind som forstærkning.
The Bad Seeds har op gennem årene været et fascinerende speicelt band, gjort af både stærke personligheder og ekceptionelle musikere. 2013-versionen fremstod i spil i Berlin desværre mere uprofileret og mindre skarp end tidligere. Måske fordi dette kun var 3. officielle show på touren, der starter nu. Det håber vi. Måske fordi savnet af Blixa Bargeld og Mick Harvey bare skal være enormt.
De to har ialfald altid tidligere været istand til at tilføre musikken en knivskarp dynamik, samt et klangligt fingeraftryk, som violinisthuleboeren Warren Ellis nu nærmest synes alene om at skulle varetage. Han tryllebinder da også i sit musikalske parallelunivers, men mangler mærkbart modspil live, specielt i den for sonisk anonyme og helt sceneusynlige Ed Kuepper’s pligtopfyldende guitaraften på kontoret.
Så med et højtspillende men noget ufokuseret (husk alting er relativt!) band i ryggen, var det op til Nick Cave selv at løfte en aften, der blev radiotransmitteret ud i hele Europa. Og først på de ni helt nye og sine steder mere abstrakte sange, senere på to håndfulde ældre og langt mere vilde af slagsen, formåede han glædeligt at få de mange ord og ofte enkle melodier til at leve sig ud over scenen.
Nick Cave angriber nu som tidligere sit materiale med indpiskende fandenivoldskhed og en kulsort sarkasme, men der er i sangforedraget samtidig denne tilstedeværende ydmyge undren over – samt accept af – livets store vidundere og tragedier, som tager så meget længere ind. At showdelen så ovenikøbet gavmildt byder på hans trademark preacher-in-hell-dansetrin og en knastør humor i sangintroduktionerne, skal naturligvis ikke skræmme nogen bort.
Så det blev trods det lidt rustne backingband alligevel en personligt givende aften i Berlin. Højdepunkterne? Fire-fem af de nye messende sange, en tordnende ‘From Her To Eternity’, foruroligende smukke ‘O Children’, naturligvis ‘Your Funeral, My Trial’ og så aftenens altid storunderholdende ekstra-spaghettiwestern ‘Stagger Lee’.
Nick Cave & The Bad Seeds kunne fredag morgen lynhurtigt melde udsolgt til københavnershowet i Falkoner lørdag 9. november. En ekstrakoncert er nu blevet sat op aftenen før, og den kan endnu nåes – enjoy!
Alvorlige mænd og ubekymrede drenge, sådan var det dengang: Backstage-reportage fra O’Keefe Center i Toronto 26. september ’79, med The Clash og opvarmningsbandet The Undertones. Joe Strummer er ikke i det bedste humør…
Vi kom i tourmål med en hektisk sidste weekend, der tog os forbi shows i Aarhus, Kolding, Amager og København. Her et par stemningsbilleder fra undervejs…
Endnu en udvidet Love Shop-weekend – den her udelukkende i Jylland – er under opsejling. Torsdag aften er det Esbjerg, fredag aften Sønderborg, og lørdag aften gælder det Herning. Vi tænker os, det skal blive højt, lyst, varmt, himmelsøgende, strømlinet og langt mere end bare almindeligt i orden. Så kom ud og vær med os, hvis du/I er i nærheden. Vi ser frem!
