Okay, vi er i gode rammer i Vanløse i aften, kl. 20.00 på scenen i Kulturhuset!
Kategoriarkiv: Turnéliv
Torsdagsklubben
Hvis man endnu vil nå Jens Unmack på efterårets nedbarberede tour skal det blive en torsdag. For samtlige tre resterende aftener ligger nemlig de førstkommende torsdage. I morgen aften med Mikkel Damgaard på Kulturhuset i Vanløse, 1. oktober i samme opstilling på Paletten i Viborg, og sidst ikke mindst aftenen 8. oktober i Copenhagen Jazzhouse, hvor undtagelsesvis både Damgaard på tangenter og Rune Kjeldsen på sin højelektriske Fender Jazzmaster er med:
24/09: Vanløse, Vanløse Kulturhus
01/10: Viborg, Paletten
08/10: København, CPH Jazzhouse
I aften: Sønderborg
Der kan være så langt til Sønderborg ude fra den store verden. Her tager Elisabeth Taylor og Montgomery Clift sig et hvil undervejs mod målet i Sønderjylland, hvor de i aften kl 21.00 kan opleve Jens Unmack – featuring Mikkel Damgaard på tangenter og glockenspiel – synge om biler, fortrydelsespiller og faldne soldater på Sønderborghus.
I aften: Frederiksværk
Det vil blive fredag aften i Frederiksværk, uret vil være lige omkring 20.00, Jens U og Mikkel D vil gå på scenen i Gjethuset, kun bevæbnet med sang og dans – tag kampen op!
I aften: Roskilde
All shook up! Jens Unmack – featuring Mikkel Damgaard på tangenter – vil se nogenlunde sådan her ud i aften kl 20.00 på Gimle i Roskilde – kom, vær med!
I aften: Århus
En nat i Århus Havn? Gives det ikke meget større? Jens Unmack synger i aften kl. 21.00 for livet på Musikcafeen i Mejlgade, ikke mange fejltrin fra det sorte vand – kom ud og lev med!
I aften: Herning
Ulvejagt! I aften indtager Jens Unmack, sammen med guitar-champ Rune Kjeldsen, kl. 21.00 scenen på Fermaten i Herning City – vær velkommen til aftenkamp.
Godaften Randers
Sådan tog det sig ud på en vellykket lille torsdag aften i Randers. Det var den aften, hvor Jens fik lov til at sidde med Runes billige, brugte guitar og Rune til gengæld sad med sin dyre, nye iPhone. Det var den aften, hvor verdenspressen var mødt frem med de seneste elektroniske hjælpemidler. Det var den aften, hvor gentagelse til sidst fremmede erindringen. Og det var den aften, hvor man kunne vælge mellem Heineken og Thor.
I aften: Randers
Vores chauffør Pelé har netop shinet bilen op til tre dages Jens Unmack-tour i Jylland. I aften går det løs kl. 21.00 på Von Hatten i Randers.
I aften: Albertslund
There’ll be peace in the valley. I aften start kl 21.00 er vi ude på Forbrændingen i Albertslund. Måske vi vil ses…
I aften: Helsingør
Jens Unmack’s Næsten Alene-tour begynder i aften på Toldkammeret i Helsingør. Over den næste måneds tid vil det betyde 12 shows landet over. Og nej, Unmack er ikke helt alene på scenen, som først antydet herfra; Rune Kjeldsen vil være med de første par uger, Mikkel Damgaard derefter. I CPH Jazzhouse, i starten af oktober, er begge på. Men først, i aften……Helsingør!
03/09: Helsingør, Toldkammeret *
04/09: Albertslund, Forbrændingen *
10/09: Randers, Von Hatten *
11/09: Kolding, Godset *
12/09: Herning, Fermaten *
16/09: Århus, Musikcafeen **
17/09: Roskilde, Gimle **
18/09: Frederiksværk, Gjethuset **
19/09: Sønderborg, Sønderborghus **
24/09: Vanløse, Vanløse Kulturhus **
01/10: Viborg, Paletten **
08/10: København, CPH Jazzhouse ***
* m. Rune Kjeldsen
** m. Mikkel Damgaard
*** feat. både RK og MD
Og samtidig, i Skanderborg
Mens jeg er i Los Angeles, synger Jens om landet ude vestpå. Se bare.
(Sjovt nok har han stadig til gode at besøge USA.)
I dag: Skanderborg Festival
I eftermiddag spiller Jens U & Slagterne på årets Skanderborg Festival.
På den anden side af sommer
Hej alle. Sommerferie er ved at være forbi og inden ret længe vil der være Unmack-shows både i Jylland og på Sjælland. Nu allerede kommende weekend spiller vi Skanderborg Festival for første gang nogensinde. Og senere, når det bliver september, er der en række soloshows landet rundt. Helt alene vil Jens dog ikke være på scenen der, da først Rune Kjeldsen og senere Mikkel Damgaard tager med. Ok, ses derude! -Joe Public
Jens Unmack & Slagterne:
09/08: Skanderborg Festival
Jens Unmack:
03/09: Helsingør, Toldkammeret
04/09: Albertslund, Forbrændingen
10/09: Randers, Von Hatten
11/09: Kolding, Godset
12/09: Herning, Fermaten
16/09: Århus, Musikcafeen
17/09: Roskilde, Gimle
18/09: Frederiksværk, Gjethuset
19/09: Sønderborg, Sønderborghus
24/09: Vanløse, Vanløse Kulturhus
01/10: Viborg, Paletten
08/10: København, Copenhagen Jazzhouse
DileMma
Har to gange i dag, uden mindste fortrydelse, sagt nej tak til gratis DM-billet i aften. Kan det være Parken, Depeche Mode eller bare mig den er helt galt med?














