I dette tilfælde snarere +45 år til nu. 3. maj 1980 spillede Joy Division på universitetet i Birmingham sit sidste show nogensinde, en aften der kan høres i sin helhed på det grå dbl-opsamlingssalbum Still (1981). Derfor vides det med sikkerhed at åbningsnummeret kaldet ‘New One’ på setlisten herover er ‘Ceremony’, der året efter skal blive New Order’s første single. Samt at de vildt ustemte synths i afslutningshymnen ‘Decades’ græder som pisket. Sådan et band var Joy Division.

Albummet der gjorde The Cure til deciderede verdensstjerner og sortklædt postpunk til pop som hvermandseje udkom 2. maj 1989. Her pladens mægtige begravelseshymne af et åbningsnummer fra en koncert i Berlin’s Tempodrom i november 2002…

Fik suppleret det gængse eksemplar af Echo and the Bunnymen’s liveindspillede filmsoundtrack-EP til filmen Shine So Hard i går med et i langt bedre stand. Efter det gamle (det til højre, ja) blev købt i London i juni 1981, var det hele vejen med på en hård togrejse til Grækenland inden det kom med hjem, så standen har altid været derefter.

Shine So Hard-EP’en fokuserer på en speciel aften Bunnymen spillede i januar 1981 i Pavillions Gardens i Buxton, Derbyshire. Bunnymen-tilhængere kunne købe billetter til et sidste show i lang tid på et ukendt sted og blev på selve dagen så kørt dertil i busser gennem hårdt vintervejr fra Liverpool, Birmingham og London.

Aftenen i den aparte gamle glassal, den sidste på Bunnymen’s såkaldte Camo Tour mellem Crocodiles (1980) og Heaven Up Here (1981), blev optaget både på film og lyd. 12″er-EP’en derfra indeholder to numre fra begge albums, så det var der man først kunne stifte bekendtskab med nye ‘Over The Wall’ og ‘Zimbo’ (AKA ‘All My Colours’).

Filmen fremstår i dag i sin langsommeligt opbyggende form for dvælende kunstskoleagtig, men dokumenterer et vigtigt tidspunkt i Bunnymen’s løbebane, da det var lige omkring her at det unge band, der snart skulle flyve så højt, fik vinger og smeltede sammen med sin trofaste tilhængerskare…

Der findes ingen levende billeder fra Bowie’s aftener på Frederiksberg, så her istedet optagelser fra to måneder tidligere i Montreal, Canada. Lyden til Station to Station-tourens startnummerer er fra det officielle Nassau-livealbum, optaget en måned senere på Long Island, USA…

Lige efter Topper Headon fra The Clash og Blondie’s Clem Burke var han vel den første punkscenes mest opsigtsvækkende trommeslager. Taler om John Maher, hvis lette, spurtende spil med de dynamiske fills gav hans band Buzzcocks’ musik vinger at flyve på. Maher, der nu bor langt borte på de Ydre Hebrider i Skotland hvorfra han fotograferer, fylder år i dag. På billedet ses han med ligeså fotogene Debbie Harry 4. september 1978 i hollandske Nijmegen, hvor Buzzcocks varmede op for Blondie. Faraway, so close…

Er det virkelig næsten blevet ni år siden en forårsaften i Vestberlin’s Tempodrom gav en af livets helt store aftener med Iggy Pop og hans sammensatte luksusband, der på netop den mini-tour fokuserede skarpt på The Idiot (1977), Lust for Life (1977) og det års nye American Valhalla (2016)? Her fødselaren og det omtalte band optaget (få dage efter Berlin) i London’s Royal Albert Hall. Tillykke til Iggy Pop, der har fødselsdag i dag og bliver 78, ingen alder for en mand med så uforlignelig en livskraft…

En af favoritterne her med The Bad Seeds, The Good Son, der i dag fylder 35 år. Hvilket unikt band de var med denne sært altmodische facon at forbinde traditionel musik og en særegen australsk-grundet postpunk på. Demonstreret her af Cave selv, der i et amerikansk backstage-lokale derude et sted dengang afspiller den underskønne melodi til albummets ‘Sorrow’s Child’ på et bart klaver…

En af dagens mange udgivelser lørdag til RSD var en 12″er bestående af tre ekstranumre The Killers giver i Madison Square Garden, New York City i 2022 med Bruce Springsteen som gæst. Udover The Killers’ egen ‘Dustland Fairytale’ spilles Springsteen’s ‘Badlands’ og ‘Born To Run’, som alle deles på vokalsiden af Springsteen og den entusiastiske, mere hvalpede Brandon Flowers. Noget af en tung vægt for det live-udvidede Las Vegas-band at skulle spille to Springsteen-klassikere med manden selv på scenen. Ikke desto mindre imponerende at man lykkes aflevere dem med langt mere ild og svæv end Springsteen’s eget store orkester (!) længe har gjort det. The Killers lyder til sammenligning med fordel som, ja, et band…