18. juni 1983 – i dag for 40 år siden! – drog hvad der nu synes som hele den brogede københavnske undergrundsscene afsted i en konvoj af turistbusser mod nordtyske Bad Segeberg, hvor Mester David Bowie på sin Serious Moonlight Tour spillede udendørs under hedebølge i et stejlt westernklippe-omgivet amfiteater. Sommetider kan der godt opstå tvivl, om vi nogensinde vendte hjem igen…
Joy Divisions debut Unknown Pleasures blev udgivet i dag for 44 år siden. Vi markerer her det mesterlige album med en alternativ tidlig tracklist, der siden blev fundet i JD-manager Rob Gretton’s notater. Sådan her kunne Unknown Pleasures også have kørt…
Insight
Shadowplay
Day Of The Lords
Disorder
New Dawn Fades
She’s Lost Control
Wilderness
Candidate
Interzone
I Remember Nothing
PS – Har nu prøvekørt ovenstående tracklist. Altid interessant at høre et albums numre i alternativ sequence, da de åbner sig op på en ny måde når forudgået af noget uvant. På denne alternative Unknown Pleasures er det specielt side 2 der gør indtryk. Start- og sluttrack er det samme som på den officielle version, men de tre numre i midten skaber en pladeside, hvis musik i stemning om muligt (!) er endnu mere industrial/urban-dystopisk, menneskeudslukt og blottet for selv det mindste håb. Ikke uden evner heller, slet ikke.
Et af adskillige Thåström-højdepunkter søndag aften i Stockholm var live-premieren af ‘TOLEDO’. 15 måneder skulle det tage for det usminkede skilsmissenummer fra Dom Som Skiner at få sig en plads på setlisten. Hvilket kan være svært at forstå, når man hører den stærke version her. For tæt i sin tekst på det levede liv til at ville røre ved, eller bare et spørgsmål om hvordan den bandløse produktion på albummet skulle transformeres om til scene? Forskellen i fraværet var ens, men nu står ‘TOLEDO’ fuldt spilbar…
Nyd optagelsen her. Solen blænder, folk snakker og bandet er langt, langt væk. Alligevel stråler kraften, særegenheden og det vidunder som er The Walkmen igennem på denne version af ‘All Hands And The Cook’ fra Syd For Solen i Søndermarken på Frederiksberg i lørdags. Hamilton Leithauser og co. var tydeligvis overrasket over det store fremmøde ved deres tidlige koncert, den første i Europa efter pausen på ti år, samt den så overvældende positive modtagelse The Walkmen-musikken fik under trækronerne. Medvind og succes kan virkelig få nogle bands til at vokse på dagen. The Walkmen viste sig til Syd For Solen som sådan et. En ‘all timer‘ skrev Hamilton få timere senere om koncerten på sin Insta-konto. Umuligt ikke at give ham ret den dag, hvor The Walkmen langt om længe fik sit danske gennembrud…
Årets eneste Thåström-show søndag aften på hjemmebane i Stockholm som headliner til Rosendal Garden Party, en lokal pendant til Syd For Solen. Thåström – på dagen programsat sammen med Nicole Saboune (hørte hende ikke) og en salvelsesfuld, storsnakkende Eva Dahlgren – satte sig igennem med helt anderledes intensitet/nødvendighed foran godt 10.000 mennesker i festivalens skov ude på idylliske Djurgården. Thåström’s band, det samme som har spillet med på seneste tour, er i dynamisk autoritet vokset højt i statur siden den prøvende begyndelse for 15 måneder siden og var med til via en varierende anderledes setliste end senest at skabe en stor stockholmsk aften. Her er hvad blev spillet…
6. juni, Sveriges nationaldag i 2003: Kent er kommercielt på peaket af karrieren efter at have solgt svimlende seksdobbelt platin på det forgangne års så pop-helstøbte Vapen & Ammunition. Jocke Berg & co. manifesterer status med en stor koncert denne aften, hvor man samler tropperne på Stockholms Stadion og beder alle om at komme klædt i hvidt. Godt 30.000 – et enormt antal dengang før Håkan Hellström med sine Ullevi-koncerter smadrede ethvert sammenligningsgrundlag – dukker op til den hvide koncert, en kroning af de engang så håbefulde unge drenge fra Eskilstuna som Sveriges største rockband…
The Psychedelic Furs’ forsanger Richard Butler fylder år i dag. En god undskyldning for her at bringe et stykke af den frydefuldt sarkastiske støj hans band først trængte igennem med. Oplevede selv i 1987 Psychedelic Furs på Metropol i Vestberlin og ser nu at dette liveklip fra Rockpalast er optaget netop der, blot seks år tidligere, da The Furs’ musik endnu slet ikke var blevet udvasket af drømmen om det store gennembrud i USA. ‘We Love You’ var i 1979 den kradse debutsingle for et band, der positivt ment bar deres David Bowie-fanklubbadge så det var umuligt ikke straks at få øje på.
Overskriften lyver, for det var fredag aften i går, da Suede spillede gratis koncert i Frihamnen i smukke Göteborg i forbindelse med fejringen af byens 400-års jubilæum. Kl. 21.30 gik sleaze-romantikerne fra London på og igang med denne imponerende køreplan, der nåede sin endestation halvanden time efter med netop ‘Saturday Night’…
En bærende hjørnesten i denne sides musikalske dannelsesrejse op gennem årene. 30. maj 1981 udsender Echo and the Bunnymen Heaven Up Here, bandets andet album og et forbløffende modningsmæssigt kvantespring ovenpå det forgående års langt mere basale Crocodiles. Verden er ung, Ian McCulloch synes i nærkontakt med sine muser, hans band lyder ud af ingenting pludselig som en dynamisk drøm af et rockband, alt synes muligt. Her det majestætiske åbningsnummer ‘Show Of Strength’, som guitarist Will Sergeant med de nuværende Bunnymen denne weekend indøvede og satte på setlisten før sommerens første engelske festival-show. Bare for at få det streget af McCulloch, der synes akkurat ligeså konservativ med sit bands setlister som han er enerådig omkring indholdet af dem…
Det var Madchester-bølgens pendant til den milepæl Oasis senere og endnu større satte på vegne af Britpop, da de manifesterede egen storhed ved at samle horderne på Knebworth i 1996. Seks år tidligere satte da ligeså zeitgeist-centrale The Stone Roses 27. maj 1990 sin flok stævne på den kunstige ø Spike Island i Mersey-flodens munding. 28.000 i bøllehatte og flares samledes på en flad mark omgivet af Widnes’ kemiske fabrikker til en koncert med det band, der om nogen afsluttede de engelske 80’ere og viskede tavlen ren til et nyt årti. The Stone Roses var efter sigende elendige den aften på Spike Island – præcis som de også var det i Alexandra ved Gl. Torv i København et lille år efter – men det betød ikke det store, da det mere var begivenheden som sådan og det den symboliserede, deres følgere tog med sig derfra…
Og her den mest aktuelle The Stone Roses-single, da de spillede Spike Island. Et top 10-hit i Storbritannien for et forrygende elegant og sært sneaky nummer faktisk…
Aldrig set denne engelske tourplakat fra 1977 før. Men flot er den, og hvilke tour det må have været at være med Iggy Pop på. All aboard…
Vi har på afstand her fulgt med i NYC-bandet The Walkmen’s heftige comeback-tour, der om små tre uger for første gang rammer Europa i Søndermarken, Frederiksberg til SYD FOR SOLEN. Men denne uge gælder det fire homecoming-aftener på 9:30 Club i bandets oprindelige hjemby Washington DC. Der ligger allerede mange optagelser på YouTube fra tourens første måned, men få af dem kan i dynamik måle sig med disse +26 minutter, hvor der zappes gelinde ind og ud af en række Walkmen-højdepunkter fra showet d. 3. maj på Union Transfer i Philadelphia. Og jo, både ‘Juveniles’ og ‘All Hands and The Cook’ er stolt repræsenteret her…
Blur var denne weekend tilbage på scenerne for første gang i otte år. Det skete med to intime warm-up-shows til de store festivaler som snart følger. Fredag var det Damon Albarn’s hjemby Colchester, søndag den sydlige kystby Eastbourne. Rapporterne fra begge steder melder om Blur i form med et set, der fremviser en lang række af bandets store succeser, men mest interessant lige nu derfra er måske de to nye numre der peger frem. Det ene af dem er singlen ‘The Narcissist’ fra sidste uge, der lå blandt ekstranumrene, det andet, der startede begge aftener, hedder ‘St. Charles Square’ og sammenlignes under klippet her positivt med Scary Monsters– Bowie, Robert Fripp, Pixies og guldalder-Britpop. Lyden her er desværre virkelig mangelfuld, men ‘St. Charles Square’ lyder som alt andet end det…
Det er ikke sjovt som folk ofte skal dø før de får den personlige anerkendelse og brede afstandskærlighed, som sikkert ville have gjort deres gang på jorden lettere. Således også The Smiths’ Andy Rourke, som i den grad først er blevet hyldet for sit specielle talent efter han døde forleden. Og det er jo lidt nyt, for vi snakker altid om Morrissey og Johnny Marr, men meget sjældent om trommeslager Mike Joyce og bassist Andy Rourke, de to andre uundværelige brikker i den perfekt komplimenterende musikalske enhed som var The Smiths. Lørdag aften var der her 12″ere i spil med bandet, denne gang således også med et anderledes fokus på rytmegruppens ubesværede og ofte forbløffende elegante spil. Bagsiden af 1987-12″eren ‘I Started Something I Couldn’t Finish’ har den eneste The Smiths-liveversion nogensinde af The Queen Is Dead-lukkeren ‘Some Girls Are Bigger Than Others’, og der, skrællet for studieversionens magiske tæppefald af Marr-guitarer, hører man pludselig endnu tydeligere hvor enkelt, melodisk, let og velfungerende der spilles til fra de to i baggrunden…
Siri, bring os til Vestberlin i aften for 45 år siden, tak! Og bagefter så måske til Frederiksberg godt to uger senere…
BBC sender 24. maj 1978 denne korte Bowie-special fra Vesttyskland…