Så unge og smukke de var; Echo and the Bunnymen’s guitar-es Will Sergeant skudt i Houston, Texas engang først i 80’erne af bandets fotoentusiast, bassist Les Pattison.
Se ind i fremtiden, Will!
Kategoriarkiv: Turnéliv
Suede 30
Hvor mange sange fra ovenstående album mon er på setlisten, når Suede i aften går på scenen i Manchester’s Albert Hall til næstsidste show på den igangværende britiske tour for sidste års Autofiction? De fire singler ‘The Drowners’, ‘Metal Mickey’, ‘Animal Nitrate’ og ‘So Young’ er der helt sikkert, men flere tilføjelser synes oplagte. For det er ikke hver dag ens debutalbum fylder 30. Og når det endelig sker, så er band/artist ofte et helt andet sted i det musikalske liv, og har svært ved at spejle sig i dette første afsæt. Ikke Suede, hvis lyd og udtryk i dag stadig skylder sin rygrad til denne første nyklassiske plade, der om noget var/er lyden af sleazy London. Herunder en af albummets mange outsider-højdepunkter opført live i Paris i udgivelsesåret 1993, hvilket naturligvis medfører at det er uforlignelige Bernard Butler på den utæmmede guitar. Tillykke med de 30 i dag, Suede!
PS – Det blev til hele otte sange fra debutalbummet i Manchester onsdag aften: ‘Animal Nitrate’, ‘Breakdown’, Metal Mickey’, ‘Moving’, ‘Pantomime Horse’, ‘She’s Not Dead’, ‘So Young’, ‘The Drowners’.
Tour forbi
Den sidste måneds Unmack-solotour kom i mål denne weekend. Tak som fanden til alle jer der kom ud og delte aftener i Holbæk, Vester Skerninge/Svendborg, Silkeborg, Hanstholm, Aabenraa, Odense, Haderslev, Middelfart, Birkerød, Viby Sjælland, Svaneke, Aarhus, Aalborg, samt Randers – en anderledes fornøjelse!
Kent og livssaltet
Læser andetsteds det også for andre er lykkedes at overse 18-årsdagen for Kent’s måske allerstærkeste album, Du & Jag-Döden, der udkom 15. marts 2005. Her et af pladens mange højdepunkter fremført live en øjensynligt kølig sensommerdag syv år efter i Sundsvall, 400 km/slag nord for Stockholm. Nogen speciel grund til denne liveversion istedet for studieudgaven? Ja, guitarist Sami Sirviö. Nyd himmelfugten og friheden her i hans dog så disciplinerede spil; en sand mester i aktion. Det er sagt før, men ikke for ofte: Kent er savnet…
Mandag med Iggy
Glem Iggy Pop’s nye album Every Loser. Dets urealistisk gode anmeldelser rundt omkring skal nok først og fremmest ses som en hyldest til hovedpersonens standhaftige holden ved. For selve albummets musikalske kvaliteter er små. Ikke sært, når man ser hvem som medvirker på pladen; et sammenrend af kreativt slukkede 90’er-rockstjerner fra den amerkanske vestkyst. Heldigvis skylder Iggy ikke nogen noget, og har masser af kunstnerisk kapital på sine tidligere og langt mere ambitiøse udgivelser. Som f.eks. det tredobbelte liveabum fra 2016-touren med Josh Homme-luksusbandet, hvor Iggy fik dokumenteret sine mageløse forårsaftener det år i Europa, hvor han som aldrig før eller siden holdt sig disciplineret i haserne på berliner-værkerne The Idiot (1977) og Lust for Life, samt da helt nye Post Pop Depression…
Bunnymen kom til DK
Talte om Echo and the Bunnymen her i går. Og det gør vi også i dag. For i aften er det 40 år siden Liverpool’s bedste band første gang stod på en dansk scene. Det skete en onsdag aften ude på Frederiksberg, i den lille biografsal lige ved siden af Falkoner, der gik under navnet Tre Falke. Vejles Sort-Hvide Landskaber spillede support inden Bunnymen indtog København med et forrygende elektrisk set bestående af 18 numre ligeligt fordelt mellem bandets til da tre albums, hvoraf nyeste Porcupine netop var blevet udsendt i februar. ‘Is this a cinema or what?’, spurgte McCulloch forundret, inden han fik den københavnske postpunk-scene op på benene, og aftenens musikalske rejse mod forløsning for alvor tog fart. Det var et heldigt tidspunkt at fange Bunnymen på, for i 1983 var de suveræne, måske lige da verdens allerbedste rockband. Ikke mindst live, hvor rytmesektion De Freitas/Pattison’s spændstige dynamik og guitarist Will Sergeant’s majestætiske echo-delay-angreb kom allerbedst til deres ret. Her en optagelse (fra senere samme år) med de to første numre på setlisten i Tre Falke. Få måneder efter var Bunnymen tilbage igen i Danmark med en meget anderledes men ligeledes storslået oplevelse, som headlinere på Roskilde Orange søndag aften. Det var deres år…
Birkerød sol
Spillede i Birkerød lørdag aften. Tænkte i den forbindelse deroppe på den lokale CV Jørgensen. Her en af dennes stærkeste sange sunget af en anden Jørgensen, der med sit nye musikalske projekt selv spiller på samme scene i Birkerød næste weekend…
The Banshees til en tirsdag
Siouxsie Sioux har dette kommende forår med fem shows – fire europæiske og et nordamerikansk – sine første liveoptrædener siden 2013. Dengang for ti år siden var det helt naturligt med setlister, der trak tungt på kataloget med hendes da forlængst opløste The Banshees. Kunne Siouxsie mon være en mulig tilføjelse til det allerede opløftende juni-program, den nye store københavnske festival SYD FOR SOLEN har præsenteret? Her anden single fra Superstition (1991), det overraskende lyse og næstsidste Siouxsie and the Banshees-album…
Neil Diamond i Svendborg
Favoritsinglen her med amerikanske Neil Diamond er hans så suverænt førte ‘Solitary Man’, men der er andre fine bittersøde bolcher i den New York City-fødte sangers slikpose. Lørdag formiddag i sydfynske Svendborg dukkede således nedenstående 1967-single – der i dag nok mest er kendt for Urge Overkill-coverversionen i Pulp Fiction – op i en singlekasse. Bingo!
The Walkmen til Fr’berg
De var måske verdens bedste rockband i slut 00’erne/start-10’erne, men kommerciel medgang undgik dem, så tilsidst kastede de håndklædet i ringen, kaldte den faktuelle opløsning for en ekstrem pause og påbegyndte solokarrierer. Men i november sidste år blev nogle reunion-shows i New York City til april pludselig annonceret, så nogle flere i andre amerikanske byer, så et par aftener til august i London, og nu i dag er The Walkmen blevet offentliggjort til den nye københavnske festival SYD FOR SOLEN i Søndermarken, hvor de – bl.a. sammen med The War On Drugs og Iggy Pop – er på plakaten lørdag 10. juni.
Svenske aftener
Det var bidende minus 12 grader da Thåström spillede en fredag aften på Orion Teatern i Stockholm lige før jul i år. Kom selv langt over midnat forbi mindepladen ude på frostdampende Sveavägen, hvor Olof Palme blev skudt og myrdet i 1986. Her til aften dukker dette billede så op af dem begge. Palme over til højre ved siden af Björn Afzelius og Imperiet’s nu også afdøde Christian Falk, Thåström helt til venstre, siddende på knæet af Michael Wiehe fra Hoola Bandoola Band, hvis sange ‘Fred’ og ‘Keops Pyramid’ han selv har indspillet. Således giver tingene alligevel en vis mening i denne usammenhængende verden.
Unmack-tour starter…
DM øger indsatsen
Havde den stærke nye Depeche Mode-single her i går. I dag markeres 37-årsdagen for en anden. 10. februar 1986 udsendes forløbersinglen for Black Celebration, der skal udkomme måneden efter. Og ‘Stripped’ er vel det øjeblik, hvor DM smider sit musikalske hvalpefedt og for alvor leverer den grandiøse storhed, popudgivelserne op til da kun momentvis har antydet. ‘Stripped’, en tålmodigt dunkende elektroballade, der får luft under sine brede vinger tilsidst, da det simple men mægtige keyboardtema på tværs af de roligtstående akkorder sætter ind. Og som sådan forvarsler dette nummer vel ikke bare Black Celebration, men overordnet også tilgangen på de kommende mesterplader Music for the Masses (1987) og Violator (1990), der vil skyde DM’s karriere lodret op. Her ‘Stripped’ i den rørende version fra livealbummet 101, indspillet 18. juni 1988 i Rose Bowl, Pasadena, Californien…
Dagens 40-års…
Echo and the Bunnymen’s tre’er Porcupine udkom 4. februar 1983, efter sigende i en genindspillet version, da pladeselskabet Korova var utilfreds med første forsøg. Albummet har da heller ikke samme ubesværede flow og fornemmelse af fritflydende intuition som forgængeren Heaven Up Here (1981), og blev som sådan set som lidt af et tilbageskridt. Stadig dog et absolut høreværdigt album med Bunnymen-classics som ‘The Cutter’, ‘Heads Will Roll’ og ‘Back Of Love’ ombord. Halvanden måned efter udgivelsen gæstede Bunnymen iøvrigt Danmark for første gang, en eksplosiv aften på Tre Falke, den lille gamle scene i det daværende Falkoner på Frederiksberg.
Picture this
Der var engang et forår (i 1977), da Television var større end Blondie…
