Husker dengang der var rigtige koncerter? 20. november udsender The War On Drugs det dobbelte live-album Live Drugs, hvis indhold er plukket fra optagelser over de seneste seks år. Her ‘Pain’, en fuldfed smagsprøve fra albummet, efterfulgt af en tracklist…
SIDE A 1. An Ocean in Between the Waves 2. Pain 3. Strangest Thing SIDE B 4. Red Eyes 5. Thinking of a Place SIDE C 6. Buenos Aires Beach 7. Accidentally Like a Martyr 8. Eyes to the Wind SIDE D 9. Under the Pressure 10. In Reverse
På vej med debutopfølgeren Give ‘Em Enough Rope (der udsendes i november 1978) afrunder The Clash i slutningen af juli-måned den engelske sommertour med fire London-aftener på Music Machine i Camden med både Suicide og The Specials som support. Her to og et halvt nummer fra den sidste af dem…
Stilkonet Bryan Ferry, der først begavede verden med sin retrofuturistiske glamrock-drøm kaldet Roxy Music, siden med dem og så kun i eget navn blev en af de mest elegante sangere af den store popsang, fylder 75 år i dag. Det markeres lige her med en afspilning hans måske bedste nummer nogensinde. ‘If There Is Something’ optræder først på Roxy Music’s debutalbum i 1972, men versionen her fra bandets 1976-livealbum Viva! er på sin vis ligeså frygtindgydende speciel og specielt god…
Bruce Springsteen’s nye album Letter To You udkommer i næste måned. Titelsangen er ude på single, men er hurtigt forsvundet under radaren, da den mere lyder som et koncentrat af Springsteen’s samlede pladeproduktion end som en, well, ny sang. Her tager vi istedet til Darkness-touren i 1978, Springsteen’s guldalder, da sangene fra ham kom i et stærkt og romantisk flow, og nødvendigheden blændede som et søgelys. Springsteen bliver 71 i dag. Vi krydser fingre for den nye plade, det gør vi virkelig…
20. februar 1981 debuterer Depeche Mode på Mute Records med singlen ‘Dreaming Of Me’, skrevet af daværende bandleader Vince Clarke. A-siden flopper fælt på hitlisten i England, og inkluderes nok derfor ikke på samme efterårs debutalbum Speak & Spell. Samme skæbne overgår singlens b-side, og det er mere synd, for ‘Ice Machine’ er i sin fængende øjebliksmelankoli en af de to-tre bedste sange Vince Clarke når at skrive for Depeche Mode, inden han allerede samme efterår forlader bandet. Optagelsen herunder er fra 26. september 1981, da DM på en ultrakort tour i Nordeuropa besøger Paradiso i Amsterdam…
Nick Cave and the Bad Seeds var et af verdens ypperste bands, sådan et der kunne forandre liv og slå koncertsale ihjel uden varsel. Her en sublim vintage-fremførsel af ‘Mercy’, sidste nummer på side 1 fra nedenfor nævnte og så mesterlige Tender Prey (1988)…
Den sæsonforskudte Tour de France kører afsted og har i dag mål i Centralmassivet. Hvis ikke vi markerer det med et nummer fra Thåström’s seneste album af sammen navn, hvemgør så? Her livssituationsanskuende ‘Karaokebaren’ som siden her oplevede den en frostkold novemberaften i Bombardier Arena i Västerås. Ja, det var dengang der endnu fandtes rigtige koncerter, med folk der stod tæt og kunne svaje sammen til musikken…
Præcis to år siden i dag, siden her tog expresstoget op til Stockholm, logerede sig ind i et hjørneværelse på Hotel Esplanade på prominente Strandvägen, og gik afsted til, hvad skulle blive en mægtig aften på Djurgården, hvor Thåström på scenen i forlystelsesparken Gröna Lund gav sin indtil videre seneste koncert. Her en kortfilm fra aftenen, da touren for Centralmassivet kom i mål…
Sex Pistols, The Clash og Buzzcocks live efter midnat for kun £1 i den lille Screen On The Green-biograf i Islington, Nordlondon. Man gad vist godt. Koncerten fandt sted 29. august 1976…
Dagens mest spændende Record Store Day-udgivelse kunne nemt være David Bowie’s I’m Only Dancing (The Soul Tour 74), endnu et livealbum fra den amerikanske Diamond Dogs-tour i 1974. Samme år dokumenterede den notorisk mudrede David Live første del af touren, og for tre RSDs siden tog Cracked Actor (Live Los Angeles ’74) sig langt mere fornemt af anden del. Men arkæologien manglede endnu dokumentation af tredje og sidste del af touren – kaldet The Soul Tour – hvor Bowie har skiftet rytmesektion (ind er kommet tromme-es Dennis Davis samt bassist Willie Weeks) og er taget målrettet afsted på den musikalske rejse ind i det soulland, der i marts 1975 skal resultere i Young Americans-albummet.
I’m Only Dancing (The Soul Tour 74) er som sådan et meget specielt livealbum. Sjette aften i træk i Detroit er stemmen mærkbart slidt, hvilket giver en flosset sårbarhed, der dog faktisk egentlig klæder Bowie’s take på Philly-soul. Setlisten er ændret fra tidligere på touren, og nu optræder for første gang de endnu uudsendte ‘Young Americans’, ‘Can You Hear Me’ og ‘Somebody Up There Likes Me’, samt en ‘Footstompin’-baseret jam-medley. Det er slet ikke perfekte takes af hverken disse sange eller de andre fra bagkataloget, men yderst givende er det alligevel at høre Bowie med et så velspillende (og anderledes) band i målrettet arbejde på, at transformere nyt som velkendt materiale over i en veldefineret, men endnu ikke stilistisk afrundet form. Og det er denne transformation og dens kreative proces som er dette livealbums styrke. I’m Only Dancing (The Soul Tour 74) fortæller nemlig endelig fyldestgørende historien om, hvilken vej David Bowie på kun ti måneder tog for at overkomme den enorme distance fra Diamond Dogs til Young Americans.
21. august 1989 udsender The Cure ‘Lovesong’ fra samme forårs Disintegration som single. Her en senere cover fra dansk TV af sangen (start 3:24). Noget af en slags hjemkomst at synge The Cure efter forgudelsen af dem omkring deres første fire albums way back. Mit band i Viborg stod til dengang (foråret 1981 i Saltlageret, København), at skulle spille support for The Cure på deres Faith-tour, men aftenen blev desværre aflyst nogle uger før pga. alt for få solgte billetter. De skulle blive større siden…
Nej, denne side var ikke tilstede ved dette aftenshow for to år siden i Värmland-byen Arvika, men havde nogen kunne forudse musiknedlukningen i 2020, ja, så var vi nok taget afsted. Oplevede dog Thåström en lille uge efter på Haven i København, og igen tre dage efter på Stortorget i Malmö City. Lige nu er det ikke nok…
Forleden var det fire år siden Bruce Springsteen & the E Street Band senest spillede i Danmark. Og den sommeraften på CASA Arena i Horsens skulle endda noget utippet blive en af de største aftener (hidtil) med Springsteen og hans band herhjemme. Her en af sangene på den meget heldige/fine setliste fra Horsens – hvilken start-firer den aften med ‘Dream Baby Dream’, ‘The Promised Land’, ‘Badlands’, ‘No Surrender’, og nævnes bør også første encore, en blåsort udladning af venskabstragedien ‘Backstreets’ – Springsteen’s til nu endnu aldrig udsendte versionering af Elvis Presley’s ‘Follow That Dream’, som indspillet under de sessions, der affødte verdensplagen Born in the USA…
Støjrockimperiet Sonic Youth udsendte i disse dage for 28 år siden sit sort of-forsøg ud i mainstream, det Butch Vig-producerede album Dirty. Her den sang derfra som næsten altid er på LS’s backstage-playliste op til showstart…
