Kategoriarkiv: Turnéliv

The Endless Sea

Efter de to epokegørende David Bowie-producerede Iggy Pop-albums fra Berlin – The Idiot (1977) og Lust for Life – bliver det hele godtnok fint godkendt, men dog langt mere hverdagsagtigt på efterfølgende New Values (1979). Ikke mindst fordi Iggy Pop selv har skrevet næsten al musik til albummets altid levende, ofte på stedet improviserede sangord. Én sang derfra indtager dog i komposition klassen fra Vestberlin, nemlig hypnotisk rullende ‘The Endless Sea’, slutnummeret på side 1, der i stemning fint ville kunne have passet ind på semi-bedøvede The Idiot. Og netop ‘The Endless Sea’ har Iggy Pop haft med rundt i oktober på promo-præsentationen for sit nye album Free. Her er den opført live forleden i BBC’s studier i London…

New Order i Tempodrom

Det var klar efterårsaften med New Order i Vestberlin. Sequencere bankede dna-genkendelige rundgange, lodret indstillede sceneprojektører præsenterede lichtdom, og ud til den udsolgte, runde sal sprang genreklassiker på genreklassiker, så mange overbevisende momenter. Men også fornemmelsen af en nu forgangen aktiv tids støv, som en fad smag af…museum. Der var videoer på storskærm til samtlige tracks, så en følelse af forestilling – snarere end koncert – indfandt sig hurtigt. Blivende billede? Synet af Bernard Sumner, der i samtlige tre omkvæd på ‘True Faith’ klappede hænder taktfast over sit hoved MENS han sang, åh jo. Og salig Ian Curtis i epileptiske dog graciøse, levende slo-mo-billeder på storskærm under en monumental ‘Decades’ – hvad mon han ville have fået ud af det hele?! Manchester/Berlin-personaen Mark Reeder (instruktør af B-Movie: Lust & Sound in West-Berlin 1979-1989) var iøvrigt tilstede og introducerede aftenens supportband, et teknologisk yderst tjekket, toneafskyende og bevidst ondt act fra Kina ved navn Stolen. Gik ud i aftenkulden, efter ‘Love Will Tear Us Apart’ lukkede ned, oplivet af, hvor godt musikken fra Manchester kom i slut-70’erne (fik fire Joy Division-numre)/1980’erne. Samt at de numre, der på aftenen havde mest liv og størst nødvendighed, faktisk var den håndfuld fra nyeste Music Complete (2015), hvor NO’s elektroniske hjerte pludselig slog over i nutid. Det føles altid bedst.

Come on, Pixies

I Stockholm’s Cirkus mandag aften var der tæt på 40 numre på Pixies’ setliste. Lad høre hvis nogen er i KB-hallen i aften og opleve Boston-fænomenet, hvis nye album igen igen har mere end bare svært ved at konkurrere med det så fornemme Pixies-classic-renommé fra fjerne tid, det spiller op i mod…

Happy Bossday!

Denne alt for længe uudgivne sang, der oprindeligt blev indspillet til The Ties That Bind, det enkeltalbum, der siden blev til dobbeltalbummet The River, siges at være en af højrehånden Miami Steve’s absolutte favoritter i Springsteen’s samlede katalog. Den har så sandelig også det hele både hvad angår melodrama, Spector-wall-of-sound, hjerteskælvende vers og så de forløsende omkvæd. Men sådan er det jo med Springsteen, at man ofte undres til dyb frustration over de enkeltsange, han i sin evige jagt på de stemnings- og indholdsmæssigt perfekt sammensatte plader i de gyldne år, valgte IKKE at udgive. ‘Loose Ends’ blev indspillet i 1979, men så nærmest kriminelt først dagens lys på Tracks-opsamlingen i 1998. Siden har den været en kærkommen men yderst sjælden gæst til Springsteen & E Street Band-koncerterne. ‘Loose Ends’ er dog blevet spillet en gang i Danmark, i maj 2013 i København, da den optrådte som sign request i aftenens tredje nummer i Parken. Hvor heldig har man lov at være?!

Jul i Magasin?

Og det sker i disse dage, at der udgår en befaling fra Hellig 3 Konger om at holde folketælling i hele Hovedstaden. De tre københavneraftener på den kommende LS-efterårstour er allerede på forhånd udsolgt, så nu spørges der bredt efter mere. Os derfor en glæde at kunne meddele, Love Shop d. 26. december spiller i Amager Bio. Billetter sættes til salg i morgen. Vi ser frem!