Vi gik i aften først forbi en udsolgt Den Grå Hal, hvor Cigarettes After Sex var igang. Performance fejlede intet, lyd var i top, visuals løftede, men CAS har et centralt problem med deres helt ens lækkert tilbagelænede sange, hvad det vildt store træk af folk, som trak luft udenfor, bevidnede. Aftenens egentlige mål var ligeledes udsolgte Loppen, hvor Massachusetts-synth-duoen Boy Harsher gik på ca. 22.50. En positiv overraskelse af de store live, hvor pladeversionernes indimellem lidt statiske produktion er erstattet af full-on længselssugende elektro. Tankevækkende at ikke flere af de +30.000, der hvert andet år samles for at se Depeche Mode genopføre en musik slet ikke ulig denne, ikke står klar to meter fra scenen, når den bliver serveret i Boy Harsher’s helt anderledes nutidige og relevante form med alt i spil. Så medrivende godt et set var det.
Kategoriarkiv: Turnéliv
Dagens 70-års…
Sveriges 50’er-generations store prepunk-rocksanger og sangskriver, Ulf Lundell, runder i dag de 70, kun få måneder efter sit comeback, der afstedkom både et vitalt Lundell-album, Tranorna Kommer, og en stort anlagt sommertour. Vi markerer med en ældre Lundell-klassiker, dog her i lidt nyere klæder; ‘Stackars Jack’ optaget live i den stærke Lundell-periode omkring kuldslåede Slugger (1998), hvor han og hans band for et par sæsoner positivt lød gevaldigt som et højtændt svensk Crazy Horse, intet mindre. Tillykke til Lundell – long may he run!
TR/ST London
I aften spiller canadiske TR/ST i den engelske hovedstad det første af fem europæiske shows. Koncertstedet ved Charing Cross-togstationen bærer iøvrigt samme himmelske navn som dette nummer fra TR/ST’s 2012-debutalbum…
Vi præsenterer…
Til marts 2020 opstår en hybrid mellem Jens Unmack’s soloshows og Love Shop’s bandkoncerter, når Unmack inviterer Mikkel Damgaard (LS-producer og -keys) og Mika Vandborg (LS-guitar) med ud på tour. Under navnet Love Shop 3 vil de tre turnere Danmark i tre uger, og udfra mottoet ‘quiet is the new loud’ give deres personlige bud på versioner af sange fra både Love Shop og Unmacks eget solokatalog. Billetter i salg i dag. Vi ser frem!

Idolplakat

To af tidens helt store stemmer og sangskrivere forenet i duet på samme Del Rey-scene i Nashville, Tennessee i aftes: Hamilton Leithauser og vores Lana.
Mere TR/ST
Det er et proaktivt 2019 for canadiske Robert Alfons og hans darkwave-synthband TR/ST, der har udsendt hele to meget fine albums i år. Her en spritny video til et af hovednumrene fra det seneste af dem, The Destroyer – Part Two, som TR/ST fra i morgen følger op på med en håndfuld europæiske klubshows i London, Bruxelles, Bern, Paris og Amsterdam…
Et varmt bad i fortiden
Så lad os da gå ud til fredag aften her på siden med en af de sidste sange Kent indspillede og udsendte. ‘Om Du Visste Vad Du Ville’ er et af de fire nye numre, som blev indspillet til – og inkluderet på – Best Of-opsamlingen, der udkom i september 2016, fire måneder efter selve afskedsalbummet Då som nu för alltid, og tre måneder før det hele var forbi med afskedstourens sidste tre shows i Stockholm. Hvad gør lidt ondt her er den høje klasse i sang, ord og fremførelse, der kun fortæller, at Berg & co. langtfra var en opbrugt kreativ force trods den stort anlagte opløsning. På den moderne ballade synges ord, som næsten kunne være skrevet til Kent selv af bandets efterladte tilhængere, men det er C-stykket (start 2:58) hvor det dyrebareste guld ligger, i det lyse kvindelige kor oveni Joakim Bergs lead-vox, hvis nordiske sound positivt sender hjertestik direkte tilbage til ABBA’s mesterlige ‘When All Is Said And Done’. Det var det desværre for Kent, og dét er stadigvæk satans.
…Allt jag vill göra är att låsa upp din dörr
Söka skydd i ditt mörker och spela dig som en sång på repeat
Det vi har är oändligt mycket större än vanlig jävla kärlek
Åh spela mig som en sång på repeat…
Do or die!

Billedet her er fra onsdag d. 12. november 1980, da Phil Oakey og Adrian Wright, de to tiloversblevne i The Human League (efter flugten af bandets til da kreative kræfter over i Heaven 17), for første gang spiller live med de to nye piger, Joanne Catherall og Susan Ann Sulley, som Oakey netop har shanghajet på et diskotek i hjembyen Sheffield. Men her er vi på klubben Rotters i nabobyen Doncaster, Yorkshire. Ingen tror på dette tidspunkt, The Human League lever på andet end lånt tid. Men 11 måneder senere udsendes synthpopmesterstykket Dare, som avler massive singlehits og går nummer 1 i England. Her er The Human League i maj 1981 på Top of the Pops med albummets første og fremragende forløber-single…
The Human League synger Iggy Pop

The Human League’s 1980-version af Iggy Pop’s ‘Nightclubbing’ har sit helt eget mellemeuropæiske mørkerum…
Business as usual, Pete
Fra The Guardian, mandag:
The Libertines and Babyshambles frontman was initially arrested in the Pigalle district in the early hours of Friday for allegedly attempting to buy cocaine. He spent two days in police custody and was provisionally fined the equivalent of £4,300, a sentence yet to be approved by a judge, the Mail reports.
Doherty, 40, reportedly went out on Sunday wearing his pyjamas to celebrate his release. He was allegedly seen fighting in the Saint-Germain-des-Prés district with a 19-year-old male, who is believed to have filed a police complaint.
Ode to Joy
Er slet ikke kommet ind i det nye Wilco-album, selvom flere siger, det er et af de bedre af bandets senere og absolut sin umage værd. At Jeff Tweedy’s stemme altid er et givende instrument, skal der dog ikke herske tvivl om. Hør nu bare denne liveoptræden på amerikansk TV i forgårs med albummets hovedsingle…
Dagens 44-års…

5. november 1975 livedebuterer Sex Pistols på St. Martin’s College of Art, hvor bassist Glen Matlock er indskrevet. Aftenens trækplaster, som Sex Pistols spiller opvarmning til, er Bazooka Joe med den senere Adam Ant på sang. Sex Pistols bliver stoppet prematurt efter tre-fire numre – bl.a. covers af ‘Substitute’, ‘What’cha Gonna Do About It’ og ‘(I’m Not Your) Steppin’ Stone’ – da hovednavnets gear bliver gået for brutalt til af Rotten og co…
Lana synger Death Cab
Det skete mandag aften til Lana Del Rey’s show i Denver, Colorado’s Bellco Theatre, hvor hun inviterede Death Cab For Cutie-frontmand Ben Gibbard på scenen til en version af Death Cab’s ‘I’ll Follow You Into The Dark’…
Swing the heartache
Et bevægende og omskifteligt år for Bauhaus’ Peter Murphy. Først sommerens hjerteslag og efterfølgende hospitalsindlæggelse under solotour i New York, nu i disse dage det oprindelige Bauhaus’ første to koncerter siden 2006. Her setlisten fra de to aftener på Hollywood Palladium. Et tredje show i Californien er planlagt 1. december.
- Rosegarden Funeral of Sores
- Double Dare
- In the Flat Field
- A God in an Alcove
- In Fear of Fear
- In Fear of Dub
- Spy in the Cab
- Terror Couple Kill Colonel
- Swing the Heartache
- She’s in Parties
- Bela Lugosi’s Dead
- The Man With the X-Ray Eyes
- Kick in the Eye
- Stigmata Martyr
- Silent Hedges
- The Passion of Lovers
- Dark Entries
- + + +
- The Three Shadows, Part II
- Sister Midnight
- Telegram Sam
- Ziggy Stardust
Der er et lys
Mens Morrissey igen raser mod slemme, slemme The Guardian, og iøvrigt forleden, til sin koncert i Hollywood, begyndte at sælge Morrissey-autograferede udgaver af sine favoritplader med Bowie, Lou Reed, Iggy og Patti Smith, endda for $300 stykket, vender vi opmærksomheden mod hans tidligere samarbejdspartner i The Smiths, Johnny Marr, der i dag fylder år. Skal der komme mere lysende musik fra de to, ligger det ligesom i kortene, det er Marr, der må levere den solo. Her England’s vel største guitarist nogensinde, med den The Smiths-klassiker, Morrissey mente ikke havde kvalitet til at komme med på The Queen is Dead. Nogen talte ham heldigvis til fornuft. Det lod sig åbenbart gøre dengang. Tillykke, Johnny!