Det var en torsdag aften under lys i Taastrup Suburbia. Sådan gik køreplanen på denne, Unmack-tourens næstesidste aften. I morgen aften (lørdag) spilles tourens sidste aften i KGS. LYNGBY (Templet), hvor der meldes udsolgt…
Kategoriarkiv: Turnéliv
Suburbia screaming!
Surburbia screaming!
Kærlighed til Sami
Sommeren 2012: Kent er på sommertour i Sverige. Udendørskoncerterne starter ud med, at Kent spiller i et lille kunstigt værelse midt på scenen, som var det gamle Kent-dage og bandet endnu var lillebitte. Altså dengang, fra længe før den store synth-drevne dødspop, da Sami Sirviö’s guitar tegnede og løftede lydbilledet. Det gør den igen her på en rystende god version af ‘Klåparen’ fra Du & Jag Döden (2004). Øjeblikket på 3:16 da breakdown-verset afløses af full on-attack på b-stykket er magisk…
Soul love 74
Dags dato er det 44 år siden David Bowie udsendte sit meget udskældte dbl-livealbum David Live. Albummet, der er optaget på Tower Theatre i Upper Darby, Pennsylvania, fanger Bowie under hamskiftet fra Ziggy til white soul boy, og der er her endnu noget ubekvemt bastardagtigt over de tilsoulede-versioner af hans før så kridhvide glam-raketter. Læg dertil en teknisk mudret optagelse, som krævede adskillige studieoverdubs for at gå hjem, og et gustent billede tegner sig. Det bliver nu også mærkeligt på et livealbum, at høre Bowie synge korharmonier til sin egen hovedstemme, som tilfældet f.eks. er det på den iøvrigt gotisk smukke ‘Sweet Thing’. David Live blev lydmæssigt restaureret og genudsendt i 2005, men forbliver den dag i dag Bowie’s mest hemmelige (= unødvendige) livealbum. RSD-dbl-liveslbummet Cracked Actor (Live Los Angeles ’74) (2017), optaget tre måneder senere, er en på alle måder langt mere fuldbyrdet og tilfredsstillende affære.
Down
Den her bastard af et skrivekrampe-ramt R.E.M.-album – det første uden trommeslager Bill Berry – udkom i dag for 20 år siden. Lærte aldrig at blive god ven med det, hverken hvad galdt de for R.E.M. så kluntede sangstrukturer, den retningsløse produktion, eller Stipe’s stift låste ord. Når det er sagt, så er ‘Lotus’ og ‘Walk Unafraid’ stadig veldrejede rocknumre, ‘At My Most Beautiful’ en musikalsk fornem Beach Boys-tribute, og ‘Parakeet’ en ballade så smuk, den end ikke ville have gjort sig til skamme ved siden af ‘Nightswimming’ og ‘Find The River’, der sidst på Automatic for the People (1992). Det var og er bare ikke nok til at redde et helt R.E.M.-album. Her føromtalte ‘Lotus’ optaget på efterårets promotour, der bl.a. bød på seks TV-transmitterede shows på små klubber. Ikke mindst Stockholm’s Grand Hotel bød på en mindeværdig aften, der gav et langt mere vitalt og positivt indtryk end det album, man var afsted for at tjene…
Alenest på Fyn
Svensk eksorcisme
Onsdag, torsdag og fredag er der i Odense (Posten), Aarhus (Voxhall) og Aalborg (Studenterhuset) mulighed for at opleve Jenny Wilson, kvinden bag en af årets stærkeste svenske plader. Den internationalt roste Excorcism, der udkom i marts, er Wilson’s bearbejdelse af en konkret voldtægt, et personligt smertearbejde mejslet i vintage electronica, der fremstår grumt, hårdt og sårbart, men også sært forløsende i sin fuck you-knejsende selvstændige styrke. Har oplevet Wilson live to gange i Sverige i år, og hendes shows er særpræget insisterende affærer, der ikke tager nogen gidsler. I slotsparken på Sofiero, nord for Helsingborg, hvor hun spillede for-support for Thåström, fik Jenny Wilson således Sveriges nok største sommerskovtur til, at få rosévinen helt galt i halsen over den radikale tilgang og ditto lyd. Ja, der var faktisk usminket væmmelse malet i ansigterne på ikke så få af de mange, der var kommet for næste forband, de helt modsat feel good-harmløse og musikalsk velfriserede First Aid Kit. Den slags tager vi hatten af for. Her et skarpt track fra Excorcism…
Genforenet i to minutter
Hvem der savner Blur kunne her i weekenden glædes over Damon Albarn’s Gorillaz, der til deres egen Demon Dayz Festival i Los Angeles fik uannonceret besøg på scenen af en vis Graham Coxon…
Onsdag aften, København
Unmack i København
Efterårsferie i København, hvor Jens Unmack i aften (onsdag) kl. 20 giver en intimkoncert alene på Hotel Cecil (det tidligere Jazzhouse) i Niels Hemmingsens Gade, Kbh K. De sidste billetter kan fåes lige her.
Næstved aflyst!!!
Vi må desværre meddele, Unmack’s koncert på fredag er aflyst pga. logistiske udfordringer. Billetter vil kunne refunderes hvor de er købt. Håber snart at kunne tage revanche og komme stærkt igen i Næstved.
En weekender i Jylland
Unmack i Jylland
Historiens europæiske b-sider
Vi kan ikke snakke sublime b-sider og så overse Suede fra London. I britrockernes første år holder man sig den luksuriøse vane, at lægge nogle af sine allerbedste sange som b-sider på singleudgivelserne. F.eks. er b-siden på førstesinglen ‘We Are The Pigs’ fra hovedværket – og guitar-es Bernard Butlers afskedsalbum for Suede – Dog Man Star (1994) den fremragende nihilist-glamstomper ‘Killing Of A Flash Boy’, Et nummer så velskåret, det minimum både skulle og burde have været med på selve albummet. Men her gælder det comeback-singlen ‘Trash’ fra 1995, et yderst vellykket singalong-pophit, der velsignes med en lysende og elektronisk drevet b-side, ‘Europe Is Our Playground’, der ikke lyder som noget som helst andet i bandets historie før eller siden, og alligevel er 100% Suede. Brett & co. spiller i København i aften og onsdag. Lad gerne om muligt høre her under kommentarer, hvordan liveformen er hos det gendannede Suede, hvis bassist Matt Osman iøvrigt fylder år i dag…
Sidste Suede-setliste før København, fra Stockholm’s fornemme Dramaten søndag aften…
As One
Sabotage
Don’t Be Afraid If Nobody Loves You
Outsiders
We Are the Pigs
So Young
Killing of a Flashboy
Tides
Roadkill
Europe Is Our Playground
Snowblind
Filmstar
It Starts and Ends With You
Metal Mickey
Trash
Animal Nitrate
Pantomime Horse (Brett solo)
The Invisibles
Flytipping
+ + +
Beautiful Ones
Life Is Golden











