15 tanker om “Citat at tage med”

  1. Jeg har bestemt heller ikke noget imod glad musik, men mht til den buttetskønne ville jeg da snarere forvente en dybere glæde end den uhyre overfladiske lalleglæde, man præsenteres for.

    Selvfølgelig er fyren ikke forpligtet ud over egne evner, men der er trods alt mange måder at tackle sådan en diagnose på. Flannery O’Connor, der tidligt vidste, hun ville dø omkring de fyrre, var næppe mindre glad for livet, selv om hun skrev noveller, der siden inspirerede Springsteen på Nebraska. Hun havde blot andre kunstneriske ambitioner – og vel også nok en noget større begavelse.

  2. Har nogen tænkt over, at det ord, der falder flest ind i denne sammenhæng er:

    “Ak”

    ?

    Jeg har bestemt ikke noget imod glad musik. Jeg holder f.eks. meget af Jonathan Richman. Men han er også en dygtig sangskriver, der kender sine egne begrænsninger. The Go! Team laver også glad musik. Men de får mig til at danse, ikke krumme tæer.

  3. Nu vil han ikke selv udtale sig og blande hans sygdom og musik, og det skal naturligvis respekteres.

    Men måske skyldes hans tilsyneladende banale og ligefremme glæde over livet og hverdagen, at han har det så kært og sætter pris på det på en anden måde end de fleste af os andre.

  4. Analysere og analysere. Normalt når det jo ikke mere end lige at stikke sin snude frem i min radio, før jeg slår korsets tegn og strinter vievand i mine højttalere – og det giver mig trods alt ikke de store muligheder for nuancere min kritik ret meget udover lyd- og skældsord.

  5. En anmeldelse, der giver den buttetskønne fire (4) stjerner er desværre ikke ironisk.

    Det er på sin vis imponerende, at Søren vil analysere den buttetskønnes tekster.

  6. Krajst! Ville lige forsøge at give ham en chance, så jeg fandt hans myspace-profil. Første sang starter egentlig udmærket med, at en fyr står foran en piges opgang med blomster og en flaske vin og gode intentioner – men så falder det sammen for ham: “men først så pisser jeg lidt på den gule mur – for jeg ved jo godt, du er pissesur – så jeg samler mig før den store tur”

    Havde det så blot været poetisk… Virkelighedstro er det vel næppe. Jeg har i hvert fald svært ved at forestille mig scenen, hvor gutten sætter flaske og blomster fra sig og lige pisser på hendes mur, inden han ringer på. Eller det skal måske forstås overført, for næste vers snakker om “dette herrens land”, hvor man må tale, som man bedst kan (eller noget i den stil) – så den gule mur er måske graffitimuren langs Assistens? Men hvorfor fanden skulle han stå foran pigens dør – og så gå derover for at pisse sig mod til?

    Måske er jeg blot ved at blive en halvgnaven, gammel mand, der ikke fatter den nye ungdoms parringsritualer…

  7. Et buttetskønt “højdepunkt” leveres i en sang, som Gaffas ufatteligt positive anmeldelse her citerer:

    Et af albummets mange højdepunkter er det hitpotentielle åbningsnummer Smukkere End Smuk, hvor Buttenschøn blandt andet leverer følgende guldkorn: ”Du er smuk selv i hvide tennissokker og uden makeup”.

  8. (…)pinlige og intetsigende tekster, forsimplede melodier, en irriterende stemme og selvfed attitude…

    Det lyder som en beskrivelse af The Storm – eller 99.9% af al dansk musik.

  9. Alle musikere behøver vel ikke at være intellektuelle, alvorlige og have oceaner af tekstmæssige dybder i deres musik. Og så synger han da anderledes, end hvad man ellers hører.

    Bemærk først, at ovenstående beskrivelse også passer på f.eks. Richard Ragnvald.

    Hvad er der i vejen med den buttetskønne ? Ikke meget ud over pinlige og intetsigende tekster, forsimplede melodier, en irriterende stemme og selvfed attitude. Det er en skandale, at nogen vil sammenligne ham med så væsentlige danske troubadourer som Poul Dissing og C.V. Jørgensen. C.V. Jørgensen er et koryfæ, den buttetskønne er bare et…

    Den buttetskønne er dog ikke ældre, at man kan håbe, at han søger ind på en videregående uddannelse og ikke lader høre fra sig igen. Lad det ske, og helst snart – gerne som underviser af døvblinde.

    Jeg mindes igen pastorindens spontane kommentar under P3-pris-transmissionen: “Er han hjerneskadet?”

  10. Hverdagspoesi?! Man skal tilbage til halvfjerdserne for at finde ringere k-n-æ-k-p-r-o-s-a. Og så kan fyren jo slet ikke synge.

  11. Nu begyndte det med Bush&Fogh, men nu anledningen er der: Hvorfor er der så mange i dette forum, der har så meget imod Thomas Buttenschøn?

    Jeg er bestemt ikke fan af ham, har aldrig oplevet ham live eller købt noget af hans musik. Men jeg har svært ved at forstå den store modvilje over for ham. Ærlig talt er det da fint nok med nok med lidt lalleglad hverdagspoesi, det skal der vel også være plads til.

    Alle musikere behøver vel ikke at være intellektuelle, alvorlige og have oceaner af tekstmæssige dybder i deres musik. Og så synger han da anderledes, end hvad man ellers hører.

  12. !!!ADVARSEL!!!

    På forsiden af martsnummeret af Gaffa er der billedet af en lille …. med underoverskriften “charmetrold og hverdagspoet”.. Ak ak

Skriv et svar