PJ Harvey’s Let England Shake er på repeat repeat her i disse dage. Hendes måske allerbedste samling til dato, skabt af helt enkle, nærmest sødmefyldte sange i skarpt parløb med tværgående ord om krig, lemlæstelse, ødelagte muligheder, disillusion, udhulede værdier, undergang. Afdskillige steder kommunikeres dette gennem billedsprog og steder (Gallipoli…!) helt tilbage fra 1. Verdenskrig. Lyder måske i teori temmelig dystert, men sådan er oplevelsen ikke, da PJ’s ‘nye’ frie stemme – som først hørt på forrige års klaverbårne White Chalk – sammen med det lette folk-inspirerede spil på disse rige melodier skaber en alvorlig men samtidig sært vægtløs og lys engelsk musik. Let England Shake lykkes med det trick hele vejen fra start til slut, en vurdering fredagens The Guardian uden slinger i valsen også hælder til, med tildelelse af de maksimale fem britiske stjerner – læs den anmeldelse her.
Som smagsprøve ‘The Glorious Land’, et af pladens fremragende call-and-response-øjeblikke, krydret med en ret ubetalelig horn-sample, tabt for tid, sted og enhver kammertone…
Lad os bare tage bladet fra munden og kalde den fantastisk. Det synes jeg i alt fald, at den er.
Hun er kommet fra langt siden “Dry” i 1992. Det er ikke alting, der har fungeret lige godt i mine ører, men seneste kapitel er jeg udelt begejstret for.
Nej, det er godt nok ikke skidt, det her. Faktisk er jeg helt enig.
Tekstuniverset er et andet – mange af sangene handler om krig og nationalisme (to triste fænomener, der ofte følges ad og inspirerer hinanden på værst tænkelige facon). Det er svært at behandle disse emner uden at resultatet bliver konstrueret eller gumpetungt, men det lykkes. “Written On The Forehead” er så også en interessant reggae-inspireret sag, hvor de samplede udpluk “let them burn” og “blood and fire” fra Niney The Observers “Blood and Fire” får en ny, ekstra dyster mening i tekstens sammenhæng. Og linjen “What if I take my problem to the United Nations?” i “The Words That Maketh Murder” bliver på én gang en slags citat fra “Summertime Blues” og en tydelig kommentar om krigene i Irak og Afghanistan.
Billedet, du viste i et tidligere indlæg, kan forresten ses i et interview fra The Irish Times.