Vildt hvad tid kan gøre ved mennesker. The Cure’s Robert Smith skal være en levende advarsel for os alle. Fra 1981…
…til 2009. Vel nærmest en hån mod alt han var og stod for?
4 tanker om “F-i-r-e-i-n-C-a-i-r-o”
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Og glem ikke ‘Charlotte Sometimes’ i 1981…
Nej, Hosni er nok mere til ‘Killing An Arab’…
Jeg synes ‘Fire In Cairo’ var/er ret cool. Da Cure’s debut kom var det et af de numre der pegede fremad.
Hvilken kreativitet i starten btw: Three Imaginary Boys i 79, 17 Seconds i 80, Faith i 81, Pornography i 82.
Men nummeret er da meget aktuelt i disse dage. Det er sikkert ikke Hosni M.’s yndlingssang.
Tjo, tja. “Fire in Cairo” har nu aldrig været et nummer, der har sat mit pis i kog.
Jeg er generelt mere bekymret for bandets nedadgående formkurve, hvad sangskrivning angår, på de sidste par plader. The Cure har tidligere altid været gode til at “komme igen”, men jeg gruer lidt for, at der efterhånden ikke er mere at komme efter hos Robert Smith og co.
Seneste koncert i Forum i 2008 lod også meget tilbage at ønske. Det havde selvfølgelig også en del at gøre med, at man insisterede på at spille en masse keyboard-bårne sange… uden keyboard. Det fungerede ikke. Og så kan det hjælpe lige lidt, at man spiller i 3 timer.