The Cribs looked at Johnny

albumcover-300x300

Johnny Marr løfter som nyt medlem og ekstra guitarist på Ignore The Ignorant nordengelske The Cribs alenlangt over hidtidige præstationer. Bandet slår sig her tungt afsted på en række hakkende sange, hvis kantede melodier sjældent svigter The Cribs’ trodsige grundtilstand. Så ikke meget sammensmeltende Smiths-jinglejangle at varme sig på, istedet genretrofast indieoprustning bag en stolt Berlinmur af kradse guitarfigurer. Der er også en hæs stemme et sted derinde, der kæmper for at blive hørt og indhalere lidt frisk luft. Indestængt, endda mavesurt, men i live faktisk slet ikke så håbløst som det vist lyder her. Effektiv og stemningsfuld sæsonplade til efterår på vej.

6 tanker om “The Cribs looked at Johnny”

  1. MODEST MOUSE “WE WERE DEAD BEFORE THE SHIP EVEN SANK” Kan varmt anbefales.

    Derimod er der kun ET godt nummer på Johnny Marr & The Healers pladen – nemlig Down On The Corner…

    Også Johnnys bidrag til den første 7 worlds collide (m/ Niel Finn) kan anbefales…

  2. Kan en af Marr eksperterne ikke komme med en ”user guide” til mandens efterhånden lange (og noget ujævne?) post-Smiths karriere? Er sådan set kun bekendt med hans bidrag til plader med The The, Ferry, Pet Shop Boys og Electronic.

  3. Yderst lovende! De første to Cribs-albums var ikke noget særligt, men der var rigtigt talent at høre på den seneste, Men’s Needs osv. De har en spids pen, som gamle mennesker siger, men har tildels manglet musikken til at støtte. Godt, det er kommet nu.

Skriv et svar