Forleden markerede vi her på siden, at Bruce Springsteen’s Darkness on the Edge of Town fyldte 35 år. Den plade, med sin dunkle stemning og indestængte frustration, kunne nu nemt have lydt meget anderledes. For fra forgængeren Born to Run udkom i august 1975 til udsendelsen af Darkness små tre år senere, var der mange andre sange/numre i omløb i studiet for Springsteen og hans band. Her nedenunder er en liste over samtlige.
Udover dem på selve det oprindelige album dukkede en del op på Tracks-boxen, langt flere på The Promise-dblalbummet – køb den sommerplade! – mens andre igen blev ‘genbrugt’ på The River, foræret til andre artister (Donna Summer-hittet ‘Protection’ og Gary US Bonds’ ‘This Little Girl’ mangler da iøvrigt på listen herunder), eller siden bare har ført et skyggeliv på nogle af de mange outtake-bootlegs, Springsteen-kulten ekcellerer i.
For ikke længe siden gav Smölle her på bloggen sin personlige version af hvordan en endnu mere optimal The River kunne have stået (den liste ser vi iøvrigt gerne her igen, Smölle!). Men hvordan kunne en anderledes og mindst ligeså god Darkness on the Edge of Town have set us…?!? Mens der selv spekuleres her, modtages bud gerne under kommentarer.
PS – Billedet øverst er taget under et roadtrip med Springtsteen, i 1977 i Nevada, af hans hoffotograf Eric Meola.
Darkness får lige vente – den er svær. Imens – inspireret af de to allerede indlevererde glimrende lister – min version af The Other River:
Restless Nights
Sherry Darling
Jackson Cage
Two Hearts
Independence Day
Hungry Heart
Out In The Street
Roulette
Be True
I Wanna Marry You
The River
Point Blank
Where The Bands Are
Cindy
Loose Ends
Stolen Car
Bring On The Night
The Price You Pay
Drive All Night
Wreck On The Highway
Men ‘Because the Night har til gengæld undergangsromancen. Den desperate romance, Bruce gør så godt … men egentlig kan man vel sige at det er et ganske godt bytte at Darkness fik ‘Prove It All Night’ om samme emne, og vi andre fik Patti Smiths fantastiske udgave 😉
Det kræver begribeligvis en stålsat disciplin at ekskludere ‘Because The Night’, men problemet var til dels, at sangskriverens eget veljusterede popøre havde opfanget, at nummeret besad et vist hitpotentiale og således ville skabe en vis dissonans i forhold til det lydbillede, der var ved at materialisere sig omkring Darkness.
Jeg ser dog stadig gerne tracklisten for Darkness On The Edge Of Town, minus ‘Streets Of Fire, plus ‘The Promise’ og ‘Because The Night’;-)
Fremragende The River-versioner, begge to. Ingen af jer har følt sig fristet til en kulsort 3-trinsraket med en rækkefølge undervejs af ‘Stolen Car’, ‘Wreck On The Highway’ og ‘Point Blank’, som spillet flere gange på River-touren i 1980?!?
Ang. ‘Streets Of Fire’ er jeg mest med Smölle. Mener også godt den kunne lempes ud med fordel. Og at ‘Because The Night’ ikke er på fremstår egentlig ligeså graverende som ikke-inklusionen af ‘The Promise’.
Streets of Fire er ifølge min bedste overbevisning et af de helt store desperate og stenhårde øjeblikke på den plade, og er af samme grund urørlig.
Når vi går to år frem i den alternative diskografi er det rart at se at The Price You Pay har klaret cuttet hos dig, Smølle;-)
Her er ‘The Other River’, som den høres herfra:
1. The Ties That Bind
2. Where The Bands Are
3. Jackson Cage
4. Two Hearts
5. Independence Day
6. Hungry Heart
7. Dollhouse
8. Restless Nights
9. Roulette
10. Loose Ends
11. The River
12. Point Blank
13. Cadillac Ranch
14. Held Up Without A Gun
15. Fade Away
16. Stolen Car
17. Take ’em As They Come
18. The Price You Pay
19. Drive All Night
20. Wreck On The Highway
Vermouth, det er i den grad Darkness II, mere end det er en alternativ Darkness on the Edge of Town. Der er kun én sang – ‘Racing In The Streets’ i den anderledes, langt mere outgoing version – fra det oprindelige album.
Her et bud på en Darkness II
http://modstroem.blogspot.dk/2010/12/darkness-2.html
Her er den redigerede River 🙂
http://open.spotify.com/user/116034751/playlist/7EMXbfGTRsEBkQ7S0Dp2QE
Og på flere opfordringer er der fundet nåde for The Price You Pay …
Jeg er enig i at der ikke skal pilles ved Darkness – selv om den selvfølgelig kunne have været endnu mere utrolig hvis man diskret listede Streets of Fire ud af bagdøren og indsatte både Because the Night og The Promise. Ud over de to synes jeg ikke der er nogen af fraklippene, dejlige som de er, der havde gjort pladen bedre. Men den er, som Born to Run, vellykket som album på en måde man desværre ikke helt kan sige om The River når nu man har en forbandet hang til hans melankoli og drama 🙂
Naturligvis Nevada, HazyDavy. Ved ikke hvorfor jeg i skyndingen kom til at forbinde Springsteen med Nebraska. 😉
Forstår i princippet hvad du og Lynggaard overordnet siger, fordi netop Darkness maler så komplet en stemning. Men…. essentielle ‘The Promise’ skulle altså have været med. Havde gjort albummet endnu stærkere. Og der er nu også andre, som jeg synes godt kunne have stået distancen og været med til at skabe et noget anderledes, men måske ligeså stærkt album. Vil lige lytte videre.
Og så lige for über-samlere og -pedanter: Meola-fotoet er taget i Nevada, Jens 😉 Så vidt vides gik 1977-turen længere vestpå end Nebraska…
Jeg diskuterer igen gerne hvordan en alternativ ‘The River’ kunne kompileres, men det forbliver min påstand at Darkness on the Edge of Town mister sin vitale essens hvis der ændres på dens trackliste, omend The Promise muligvis kunne indgå som et 11. track.
Jeg støtter mig til Klaus Lynggaard, som skrev således i Information, da The Promise udkom i 2010:
“Som nævnt var de 10 sange kun toppen af et veritabelt isbjerg af materiale, hvoraf meget kendtes fra såvel koncerter som utallige pirat- udgivelser, og blandt Bruce-hoveder går diskussionen stadig, om Darkness ville være blevet et bedre album, hvis nogle af de kasserede sange var kommet med eller hvis det, som snakken gik, var blevet et dobbelt- album. Med udgivelsen af The Promise, som over to cder indeholder 21 af de sange, der ikke blev fundet værdige til hverken Darkness eller nogen af de følgende skiver, kan lytteren nu selv tage stilling. Denne anmelders holdning er dog klar: Som værk holder Darkness On The Edge Of Town 100 procent, og disse indspilninger, alle deres kvaliteter ufortalte, bør først og fremmest ses som et substantielt og lødigt supplement til et af rockhistoriens mest indædt realistiske og fuldstændig urørlige hovedværker.”