7 tanker om “Et år er gået”

  1. Mange tak for de mange tips. Etteren er helt på sin plads, Jens. Og du er tilmed lykkes med at fange den ellers så meget bedre svenske musikpresse i en sjælden fejl: The Bad Seeds er Australiens svar på Ossler & Co., ikke omvendt …

  2. 2017 – ikke noget prangende musik-år.
    Min absolutte yndlingsplade fra året er Feist’s Pleasure.
    Hver gang jeg lytter til det album, finder jeg nye ting at glædes over; et stort og legesygt album, der bare vokser og vokser –
    med vidunderlige sange.
    Og Feist’s stemme er simpelthen så rørende – måden hun bruger den på, og dens særegne lyd.

    Hvordan har I det med Feist, Jens og Pastor?
    Og har I hørt Pleasure?

    Jeg blev ikke blæst væk af American Dream – desværre – elsker This Is Happening.
    Oh Baby og American Dream er to af mine favoritsange fra 2017, men albummet som helhed fungerede ikke for mig.

  3. Jason Isbell er god, men dette album har jeg faktisk ikke fået hørt. Det kan dog nås, inden året er omme!

  4. Det er vist første gang, at der er total uoverensstemmelse mellem jeres og min liste. Men det tager jeg som et udtryk for, at der er oplevelser i vente. Jeg synes ikke, at 2017 har været et imponerende år, men jeg fandt da 6-7 udgivelser, som lyste op:
    • Sparks: Hippopotamus – tæt på tidligere storform
    • Josh Ritter: Gathering – især efter den nylige koncert i Berlin
    • Randy Newman: Dark Matter – stemmen er ikke hvad den har været, men det er humoren
    • Imelda May: Life Love Flesh Blood – ja
    • Jason Isbell: Nashvill Sound – er det ikke noget for bloggens country-ekspert?
    • Squeeze: Knowledge – også tæt på tidligere form
    • Love Shop: Risiko – oppe i nærheden af Skandinavisk Lyst

    God jul!

Skriv et svar