Læsere af denne blog vil vide, at jeg sætter stor pris på The Replacements.
http://colormeimpressednews.blogspot.com/
er en lille blog om dette noget oversete amerikanske ensemble. Der er bl.a. nyt om genudgivelserne af gruppens fire første albums og henvisninger til nye interviews med Paul Westerberg og Tommy Stinson. Især disse to interviews med gruppens to hovedmænd er værd at læse.
Jeg synes selv, at The Replacements først blev interessante fra og med deres fjerde album, Let It Be. (Men så blev de til gengæld også rigtig interessante!) Derfor er det begrænset, hvor interesseret jeg er i deres helt tidlige udgivelser, der efter min mening bærer for meget præg af slasket garagerock og for lidt præg af Paul Westerbergs store talent som sangskriver.
Aakjaer: Sorry, overreagerede vist lidt… (mit indlæg var skrevet efter heftig indtagelse af sort kaffe og svensk dødsmetal 😉 )
Pastor: Ked af at spolere din Replacements tråd. Kan du måske alligevel lokkes til at at lave en kommenteret købe-guide til dem? Hvor bør man starte?
Jeg har købt remasterede versioner af ovennævnte albums i 2002 så jeg håber virkelig Westerberg har brug for pengene når han nu vil plukke en gammel fan en gang til…
Blå Øjne! Shame on you, Aakjaer! 😉
Jeg ville helst have en sammenligning med The Replacements.
JJ, nu overfortolker du min bemærkning, der var ment som en spøg – jeg burde ha’ lavet en smiley. Jeg giver da Prince fuld kredit, og siger tilmed at hans version af Creep er bedre Radioheads, som også efter min mening er træls.
Smag og behag er forskellig – jeg er mere til Radiohead og du er mere til Prince end omvendt og fred være med det.
Aakjaer: Jeg kan ikke forstå, hvordan du på nogen mulig måde kan sammenligne Prince med Blå Øjne(!!) Er det noget med at han spiller sådan noget mærkeligt neger-funke-disco dasco som man kan danse til, og man ku vist også danse til Blå Øjne, og så ryger de i samme boks (“dansevenlig musik ej lavet af prætentiøse, smalskuldrede, småsnøftende hvide mænd”), eller hur?!
I min bog, fornærmer du også bloggens bagmand ved at smlg. hans forhenværende, fine, band m. småtrælse Radiohead, men har jeg forstået ham ret, tager han det vel af uransagelige årsager som et kompliment(?)
– 1888. Tjah. Måske Dif kunne have givet dem det sidste skub op af hitlisterne. Entertainment Coaching kan gøre en verden til forskel… 🙂
Se et interview med Tommy Stinson og Paul Westerberg på
http://www.youtube.com/watch?v=alHMqlsGn4E&feature=related
Året er 1991; Chris Mars er (blevet) gået, Bob Stinson er for længst blevet erstattet af Slim Dunlap, og gruppen er på turné med All Shook Down.
Her er et andet interview fra 1987, i tiden omkring Pleased To Meet Me:
http://www.youtube.com/watch?v=OzOluLpjJrM&NR=1
Jimmie Jazz, ja ligesom alle Love Shops skulle en tur igennem Blå Øjne, right?
Men selv som stor Radiohead-fan, må jeg sige at Prince’s Creep er bedre en originalen.
Skulle der kåres en aftrælsificeringsmester, må det være Mark Kozelek fra Sun Kil Moon/Red House Painters.
Hans to albums med henholdsvis AC/DC (solo) og Modest Mouse (Sun Kil Moon) covers er fænomenale:
http://www.youtube.com/watch?v=P_TBnDGKKnI
http://www.youtube.com/watch?v=yCaUsQSXNDE
Men det er da trods alt et link eller hur, Vermouth? 😉
Måske Mats havde været store i dag med den rigtige coaching:
http://www.entertainmentcoaching.dk/
Hvordan det er lykkedes at snige både Prince og Radiohead ind under et indlæg om ‘Mats, er mig en gåde. Allright, Prince er fra Minneapolis, men det er da også det eneste link????
😀
Fed version af den – ja, småtrælse – Creep! Det slår mig, at verden i det hele taget nok havde været et bedre sted, hvis alle Radioheads udgivelser (der stort set alle er småtrælse) havde været en tur gennem Prince inden de ramte æteren…
Hvem havde troet det skulle være muligt at lave en fantastisk soul ballade ud af Radioheads små trælse Creep:
http://www.youtube.com/watch?v=6u1ekw3LB0I