Intet er mere absurd end at dø i en trafikulykke, udtalte Albert Camus nogle år inden han besynderligt nok i 1960 selv endte sit liv i en forulykkende bil. Og muligvis er hans påstand rigtig, men en – på et meget mindre plan – næsten ligeså absurd ting er det, at bruge kostbar tid på den slags venskabslandskampe, som denne uge har præget den europæiske fodbold. Et er at kvaliteteten af de efterhånden alt for mange regulære kval-kampe til EM/VM, gennem inklusion af de talrige nye fodboldforbund fra øst, er faldet mærkbart. Noget andet er det, at man alligevel stadig tager tid væk fra de klubturneringer, de fleste af os ånder for, med en parade af halvhjertede træningskampe, som ingen udover de nationale fodboldforbund synes at have hverken tid, lyst eller overskud til. Selv havde vi sådan en tirsdag aften mod Australien i Shepherds Bush, hvor begivenhedens manglende betydning lyste ud af TV. Og i går var det Englands tur mod Spanien i en tilfældig og rodet affære, der næsten nåede at se flere spillere på banen, end der var tilskuere på stadion i Manchester. Et andet sted langt derfra dystede San Marino samtidig mod Irland, der vandt på et mål i fem minutters overtid. Det lyder jo af noget med sådan en sidsteøjebliksafgørelse, som ellers kun er håndboldens besynderlige verden forundt, men at dømme efter nedenstående anonyme tilskuerreferat, var heller ikke den oplevelse tilnærmelsesvis værd at huske:
The teams walk out – not of a tunnel but from under some trees,
They are not that big – they`d only reach Big Niall Quinns Knees.
In the teamtalk O`Shea seems confused by his role,
He wants the keepers jersey – he wants to play in goal.
Into the second half and all is level,
With the San Marino players tackling like Philip Neville.
The ref doesn`t seem to care – as the tackle fly in,
As Harte fluffs a free – God I miss Denis Irwin.
Humpty Dumpty sat on a wall eating his curds and way,
As humpty pondered – pondering thoughts – he thought “I`ll play the Irish way”,
I`ll kick and i`ll run and i`ll avoid the big goal,
That way my manager will appear on the dole.
Ja sådanne gamle franskmænd er jo stadig aktuelle.
Jeg kan stadig huske første gang jeg læste historien om skolelæreren i “Eksil om kongedømme”, som skal aflevere en fange til den nærliggende by. En interessant historie om valg og selvfølgelig lidt skematisk som Camus godt kan være. Nogle vil måske mene det er intektuel stiløvelse, men jeg finder dog stadig den dag i dag, efter 5-7 gennemlæsninger, historien for smuk, interessant og bliver altid tænksom, når personer tænker over deres valg og hvad der er det rigtige at gøre i en tid hvor penge, magt og konservatisme styre mange valg.
For øvrigt er “Jonas eller kunstneren ved værket” fra samme værk en temmelig morsom og bidende novelle om kunstneren, hans valg og succes.
Manso, det var selvfølgelig Camus. Fejlen er straks rettet – tak! I det mindste var nationaliteten ca. rigtig:-)
Interessant syn på terrorrisme. Camus selv sagde apropos følgende: “The evil that is in the world almost always comes of ignorance, and good intentions may do as much harm as malevolence if they lack understanding.”
Jeg vil nødigt være den der pointerer fejl, men det var dog Albert Camus som døde i en bilulykke. Sartre forsatte i en del år, helt frem til 1980 hvor han var gammel og blind, og sagde blandt andet
“terrorism was a terrible weapon but the oppressed poor have no others.”
dejligt rim der siger alt 🙂
synes også de her venskabskampe er spild af tid. Især set med Danmarks øjne.
altid før vi skal ud mod nogle store nationer har vi kampe mod lilleput nationer som vi altid tamper – hvorefter kommentatorerne sidder og nærmest messer at det lover godt for det danske landshold, at man fik spillerne komme igang, manglende spilletid på klubhold bla bla..
get a grip. det var australien vi slog. og det endda med held da det Australien blev bortdømt og fik annulleret to mål.
men stadig det var Australien, trods deres mange europæiske spillere, må man mene det er et hold DK bør kunne slå any given sunday. (eller tuesday som dette var tilfældet).
og når vi så møder de store nationer og bliver revet rundt undrer alverdens sport journalister over.. hvad gik galt?
skal jeg sige jer. vi gik fra en omgang Hawaii fodbold til seriøs fodbold.
Godt være Spanien er i krise. men de er stadig spanien. en modstander man skal tage seriøst.
og hvad med istedet at møde en klassemodstander i venskabskampe end blot de der mindre nationer…
er træt af den der
” de minder om Spanien (i dette tilfælde) i spillestil”
ville svare til FCK havde taget en kamp mod Djøllefælle musse før CL kampen mod United
“de kører samme 4-4-2 som United”
en ting er spillestil, en anden er klasse.