Girl power


Tid til at komme tilbage på rette spor. Og hvad bedre dertil, end tre billeder af Kim Gordon, bassist/co-sanger i Sonic Youth, et fremragende og inspirerende band, vi har besunget alt for lidt her på siden. Sonic Youth udsendte tidligere på året den meget fine Rather Ripped, endnu et sundt skud på stammen af de landvindinger, bandets kompromisløse bagkatalog udgør. Nu i december kommer Sonic Youth til Europa for at spille nogle få shows. Den tour rammer ikke Danmark, hvis mentale som musikalske klima ellers ville have godt af et seriøst sonisk besøg fra New York City. Well, vi må så nøjes med pladerne…

2 tanker om “Girl power”

  1. S.Y. leverede en brandkoncert på Roskilde ’05, men hvad deres Rather Ripped angår, er jeg lidt i tvivl. Der er fine sange på og en overvægt på melodiøsiteten (det klæder dem), men pladen er pakket ind i den mest harmløse produktion overhovedet. Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad herrer som J. Robbins, Guy Picciotto eller Steve Albini kunne gøre for deres lyd.

    Nu hvor jeg tænker nærmere over det, tør jeg næsten vove den påstand, at de aldrig haft fed produktion på nogle plader. Der skal mere knas og mere umff i lyden, tak.

  2. Jeg har det meget blandet med Sonic Youth. Sommetider synes jeg, de er geniale. Sommetider giver de mig hovedpine med deres prætentiøsitet. Ét er sikkert: Sonic Youth går ikke efter den brede fællessang, men er – som Jens skriver – kompromisløse. De er Big Fat Snakes diametrale modsætning: Amerikansk rockmusik fra USA uden nemme løsninger.

    En kapsel-“anmeldelse”: Evol og Sister har deres øjeblikke. Dirty og Daydream Nation kan jeg faktisk rigtig godt lide. Washing Machine syntes jeg var lige så spændende, som navnet antydede. A Thousand Leaves forstod jeg aldrig rigtig.

    Band-navnet er måske lidt misvisende efterhånden. Det yngste medlem af Sonic Youth er 43. Ældst er – Kim Gordon på 53.

Skriv et svar