Got to keep on moving or I’ll die…

Roxy Music-maestro Bryan Ferry fylder 78 i dag. Her er han solo i 1985, hvor hans state of the art-album Boys and Girls sætter høj standard for hvordan pop som æstetisk øvelse og kunstform skal lyde i dette moderne årti. Hør f.eks. bare Lars Hug’s Kysser Himlen Farvel (1987), der to år senere i Danmark drager åbenlys fordel af tricks og greb fra netop dette album. ‘Don’t Stop The Dance’ er såvidt huskes anden single – efter ‘Slave To Love’ – fra albummet. Ferry synger her om at strejfe gennem en ødelagt verden, om øjeblikkets lokkende liv, om bevægelse for ikke at dø. Ord der passer perfekt ind i de hedonistiske 1980’ere, men som også går fint i takt med Bryan Ferry selv, der stadig i dag bevæger sig så formfuldendt køligt gennem tid i sin musik…

4 tanker om “Got to keep on moving or I’ll die…”

Skriv et svar