Introducing…Night Moves

Like punk never happened: Først i år kom nyhippiespraglede Foxygen, et musikalsk iderigt og catchy letvægtspop-band jeg ialfald hurtigt blev mæt af, og nu Minneapolis’ Night Moves, der i næste uge albumdebuterer med Colored Emotions. Noget tyder på tiden er til amerikanske bands, der både musikalsk og visuelt er inspireret af midt-70’erne’s stuetempererede laidback-stil, altså fra før Bowie og punk malede fremtiden på væggen. Når det er sagt, fejler titelnummeret her fra Night Moves’ debut slet ingenting, så den store udfordring vil være, om man kan leve med de historiske associationer dets lyd og (mangel på) attitude frembringer…

En tanke om “Introducing…Night Moves”

Skriv et svar