Denne sommer er det 35 år siden, VM blev afholdt i Argentina. Dengang var jeg endnu ikke blevet ordentligt interesseret i internationale forhold og anede kun svagt, at der var noget helt galt i Argentina. Det var en usædvanligt grim og skamfuld periode, hvor op mod 30.000 modstandere af militærdiktaturet blev “forsvundet” eller på anden måde myrdet af militærdiktaturet. Andre havnede i hemmelige fængsler eller fik deres børn tvangsadopteret. Mange uden for Argentina opfordrede til en boykot af VM. Paul Breitner blev væk i protest og Johan Cruyff blev også væk – af mange grunde, ved vi i dag. En af dem var netop det fascistiske regimes “beskidte krig”.
Læs mere om det her. Et sigende citat fra den lange artikel:
The ESMA torture center was within earshot of the River Plate stadium. Many ex-detainees said they could hear the cheers as Argentina won the world cup while being tortured.
Dengang savnede jeg Cruyff og hans flydende spil, der ofte var en nydelse at betragte – ligesom det orange hold i det hele taget dengang. Og Cruyffs landsholdskarriere sluttede på det tidspunkt; også dét var et stort savn. I dag har jeg stor respekt for at nogen vil blive væk fra VM og endnu større respekt for den til tider vanskelige, men aldrig kedelige eller dumme Cruyff.
Helt enig, Pastor. Og hvor er det forstemmende at de store idrætsorganisationer – i dette tilfælde FIFA – så stædigt insisterer på, at sport ikke må blandes med politik, og derigennem netop gør det selvsamme ved f.eks. som i ovenstående tilfælde, at give et diktatur mulighed for at stråle udover hele verden på forløjede præmisser. Money talks. Det er grimt.