I dette forår er der to legendariske albums, der kan fejre 50 års jubilæum. I går er det præcis 50 år siden, Blue af og med Joni Mitchell udkom. Jeg har desværre ikke særlig stort kendskab til Joni Mitchells værk, men hendes blå album holder jeg temmelig meget af.
4 tanker om “Jubilæum: Blue”
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Jeg melder mig i koret. Har aldrig fået åbnet rigtigt for hende. Jeg kan godt høre, at der er noget et sted derinde, men jeg har aldrig rigtig kunnet koncentrere mig en hel plade igennem.
@ Pastoren: arh, der må altså være flere end 2 album, der kan fejre 50 års jubilæum i år 🙂 Men bortset fra det: Med Blue lidt foran de øvrige var slut-60’erne og særligt 70’erne Joni Mitchells storhedstid. 3-4 album af særdeles høj kvalitet, dog under forudsætning af at man er/var ok med hendes lidt skarpe stemme, som er markant. Fint nok med mig, for mange af sangene er (fortsat) gode og flot komponeret. I virkeligheden nogenlunde let tilgængeligt, men alligevel ikke helt simple, rent nodemæssigt.
Jeg har det ligesådan. Kender et par af hendes sange, men Blue er en af de (mange) klassikere, som jeg aldrig har sat mig og hørt fra ende til anden. Det vil jeg råde bod på nu.
Det er jo en perfekt anledning til at tjekke det og andet af hendes værk ud.
Jeg må indrømme jeg heller ikke har så godt kendskab til hendes værk udover Big Yellow Taxi og så er der sikkert en sang eller tre der har sneget sig forbi på en playliste.
Allerførst skal jeg dog lige høre Sonic Youth’s Hey Joni som er en ret energisk hyldest til hende
https://youtu.be/YeNTO8nFBRQ