Jubilæum: What’s Going On

Det andet legendariske album, der fylder 50 år i dette forår, er et af det albums, jeg holder allermest af – What’s Going On af og med Marvin Gaye. Ligesom London Calling og Born to Run og Revolver og Low (og en håndfuld andre udgivelser på min private pladesamlings personlige parnas) er What’s Going On et album, det altid er værd at vende tilbage til.

Her er Marvin Gaye på den anden side af de mere poppede single-hits (der også er gode, omend på en anden måde) og er på mange måder på højden af sin kreativitet. Det er samtidig sørgeligt, at teksterne med deres kritik af ulighed, krig og ødelæggelse af naturen stadig er lige så aktuelle som dengang i 1971. Ligesom Love Shop og Jens solo er dette soulmusik i ordets egentligste forstand.

2 tanker om “Jubilæum: What’s Going On”

  1. Ah yes, What’s Going On. Dette mesterværk fra 1971 har vel desværre aldrig været mere relevant. Med monsterhits som “Ain’t No Mountain High Enough” (med Tami Terrell, 1967) og “I Heard It through the Grapevine” (1968) var Marvin Gaye blevet Motowns største stjerne. Så Motowns direktør (og Gayes svigerfar) Berry Gordy var bestemt ikke begejstret, da Gaye ville udgive et politisk konceptalbum uden oplagte hits. Gordon nægtede simpelthen at udgive skidtet. Men Gaye stod fast og nægtede så at indspille andet for Motown. Gordy måtte til sidst give sig, og det kom han ikke til at fortryde.

    What’s Going On blev et banebrydende album, der viste, at soulmusik både kunne have en mening og et groove. Gaye pakkede de politiske paroler ind i eminente musikalske arrangementer, der trak mere på jazz end soul og pop. Og han når langt omkring: raceproblemer, inkl. politivold (“picket lines and picket signs / Don’t punish me with brutality” og “Crime is increasing / Trigger happy policing / Panic is spreading / God knows where we’re heading”), Vietnamkrigen (Gayes bror var veteran: “War is hell, when will it end / When will people start getting together again”), miljøet (“Oil wasted on the ocean and upon our seas, fish full of mercury”), stoffer (“Flying high without ever leavin’ the ground”), og i baggrunden af det hele, Gayes kristne tro (“God Is Love” og Wholy Holy”).

    Senere gik det seriøst ned af bakke for Gaye med stoffer og teenagebrud og andre triste klicheer. Gaye endte sine dage dræbt af sin egen far efter et af deres mange voldsomme skænderier. Men her er han på toppen, og viser vejen frem for mange af dem, der kom efter. Hallelujah!

Skriv et svar