For ikke længe siden var det George Best der døde for tidligt, og i går tilfaldt samme skæbne endnu en karismatisk spiller fra spillergenerationen, der prægede os, som levede af klassisk tipsfodbold på DR først i 7o’erne. Ikke fordi der så tit blev sendt fra London, dertil stod holdene fra Midlands’ regntunge baner desværre programlæggerne for nær, men når der gjorde, med Chelsea som hjemmebanehold, var Peter Osgood en nydelse at overvære, sammen med ligeledes begavede Alan Hudson.

Mange mener, Osgood, der ligesom Best heller ikke havde det nemt med regler og autoriteter, skulle have haft en stor landsholdkarriere, men sådan blev det ikke. Måske pga. det brækkede ben, der tvang ham til at melde afbud til Englands eget VM i 1966, hvor hjemmeholdet tog guld. Finalekampen, han måske kunne have været med i, oværværede Osgood istedet via TV på et hotel i Vesttyskland, hvor han var på genoptræningstur med Chelsea…

Ovenstående billede, hvor Peter Osgood ses stående – lige over senere så kontroversielle Arsenal-manager George Graham – er fra samme år. Læg mærke til tribunen på Stamford Bridge i baggrunden, der ligner en fjern og glemt ruin fra 2. Verdenskrig. Dette var mens Chelsea FC endnu klart var en folkets klub, og ikke den lidet sympatiske russisk-portugisiske magtdemonstration, som til næsten alle fodboldelskeres glæde nok får klippet nummerpladerne på Camp Nou på tirsdag. Skulle man alligevel rejse sig dér mod den fodboldæstetiske overmagt Barcelona, er det helt sikkert, at både klub og spillere vil tilegne den triumf til nu afdøde Peter Osgood – så stor var han.