Jeg faldt netop over denne lille film, som jeg faktisk ikke anede fandtes. “Lady Madonna” har altid stået for mig som en sjov, velturneret bagatel af et nummer, hvor Elvis og music hall mødes på forunderlig vis. De fire fra Liverpool holdt af både manden fra Tupelo og den engelske arbejderklasses underholdningsmusik. De ser ud til at have det sjovt i filmen, men venskabet, spilleglæden og samarbejdet er langsomt ved at blive sat over styr under indspilningerne til The Beatles, bedre kendt som det hvide album. En kort overgang vil Ringo endda ikke være med længere, og selv om mange kan smile af hans beskedne bidrag på sang- og sangskrivningsfronten, var hr Starkey, så vidt jeg kan læse mig til, den vigtige fælles ven, de andre altid stolede på og kunne snakke med, hvis der var en kurre på tråde.