Let the good times roll – pt.2

spurs1967.jpg

For en måneds tid siden diskuterede vi to af engelsk fodbolds mest underpræsterende store klubber, Tottenham og Newcastle. Sidstnævnte havde da efter endnu en lang skuffende periode fået ny manager, og ifølge opinion på Tyneside ville alt nu skifte til det bedre med Newcastle-legenden Kevin Keegan tilbage på St. James Park.

Men sådan er det indtil videre ikke gået. Fem Premier League-kampe har kun givet to fattige points og en målscore på 3-13. Læg dertil FA-cup-exit med 0-3 ude mod Arsenal og en stemning er lagt. Keegan mente ved sin tiltrædelse, det omtalte faktum, han ikke havde set én eneste fodboldkamp de seneste tre år kunne være en fordel. Hans nye holds resultater taler ikke for det.

Hvor Newcastle nu – som spået her før sæsonstart – ligger i oplagt fare for nedrykning, og som sådan trues af endnu mere intern uro, ser fremtid pludselig langt bedre ud for Tottenham. Efter det forsømte efterår med efterfølgende Martin Jol-trænerfyring, fik man i søndags, under tidligere Sevilla-manager Juande Ramos, det første trofæ hjem i hele ni år. ‘Tottenham party like it’s 1999,’ som der stod på en engelsk avis. Carling Cup-finalen på Wembley mod Chelsea blev vundet overbevisende og fortjent med 2-1.

Spurs har i den seneste tid decideret udspillet Arsenal, Manchester United og altså nu Chelsea, bedrifter der for få måneder siden kun hørte til i en kulørt fantasiverden. Så de euforiske ansigtsudtryk blandt tilhængere på Wembley efter slutfløjt var til at få øje på og forstå. Optimisme i en tro på andet end flere skuffelser lever hermed officielt igen på White Hart Lane.

Chelsea derimod lignede i weekenden mest en strandet hval. Den første seriøse prøve for tidligere manager Mourinho’s utidige afløser Avram Grant blev slet ikke bestået. En akavet startopstilling uden Joe Cole og Ballack, de to der om nogen har båret et skadesramt og African Cup of Nations-tømt hold oppe gennem den seneste tid, men til gengæld med dobbeltkonfekt øverst i form af både Drogba og Anelka, en idé der på Wembley aldrig stod i praksis.

Jose Mourinho blev som vi forstår det ikke mindst afsat fordi hans foretrukne spillestil var alt for fastlåst og defensiv til klubejer Abramovich’s temperament. Men i det mindste kunne portugiseren vinde sine og Chelsea’s vigtigste kampe. Avram Grant taber indtil videre de samme, og spiller samtidig en bold, der trods løfter om det modsatte mangler både ild og det proklamerede flydende angrebsspil.

Det stod klart i hele den halvhjertede indsats mod langt mere idérige og flamboyante Tottenham, og man så det ligeledes fem dage tidligere i en grå uafgjort CL-affære nede i Europa. Interessant om Avram Grant, trods meget nært venskab med Abramovich, holder en kontrakt ud på Stamford Bridge. Mange Chelsea-folk mener han, ovenpå Mourinho’s personlige udstråling og fodboldtaktiske klasse, er en decideret skandale, som skal ud af deres klub ASAP. Mon de har lyst til et managerbytte med Newcastle…?

PS – For en enkelt gangs skyld nævner vi her ikke Verdens Bedste Fodboldklub, for hvem det dejlige menneske Fernando Torres scorede hattrick i lørdags. Omtaler heller ikke, at dagens store fodboldoverskrift fra pålidelige The Times går som følger: ‘Exclusive: American owners set to sell Liverpool’

PPS – Og hvilket helt fornøjeligt mål iøvrigt til forstadsforeningen Getafe og vores Michael nede i Madrid mod de ‘4-årige børn’ fra Kongeklubben. Med lidt UEFA-medgang og nu sejr over Real er hans trænergerning for alvor kommet på skrift, som f.eks. her i The Guardian.

5 tanker om “Let the good times roll – pt.2”

  1. Tak for de pæne ord om favoritterne fra White Hart Lane, Jens. Armene har fortsat svært ved at komme ned efter den fortjente sejr over Abramovich´ underpræsterende brokrøve. Efter at have fulgt The Lillywhites i 25 år skal der dog mere end en Carling Cup titel og en spansk mirakelmand til, før jeg for alvor tror på Spurs som en del af fremtidens Big 4, 5 eller 6 i EPL.

    Jeg har alt for meget overskud til at komme med mange sarkastiske bemærkninger til doktorens ord om hans formsvage mangemillonærer. Men er det ikke en kende hårdt at nedgøre Petr Cech for a) at undlade at tage et straffespark; b) at virke groggy i minutterne efter at have fået et spark fra klos hold lige i masken; og c) bære underlig hovedbeklædning? Jeg bytter gerne Paul Robinson og Radek Cerny for en enkelt Petr Cech!

    COYS, for nu!

  2. Må som Chelsea mand udtale om Chelski.

    At stille op med Drogba og Lampard som jeg anser for Mourinhos drenge er en decideret fejl.
    Drogba har en skadelig effekt for holdet. Alt for meget går gennem ham og han er i forvejen utilfreds med livet på Broen. Ergo må han ud. Han sænker holdets tempo og kreativitet.
    Lampard er slet ikke gear og har aldrig været en mand der kunne styre et offensivt spil, som Ballack kan og har gjort det.
    Ballack er Chelseas bedste i denne sæson, og det var helt godnat at holde ham, Cole og Malouda ude i forhold til den tunge defensive Essien, Mikel Lampard trio.

    Anelka ligner mere og mere et fejlkøb men det kan ikke alene tilskrives ham. Grant er ved at gøre ved Anelka som Mourinho gjorde med Shevchenko.

    Også Terry’s primadonna attitude den her sæson burde tages til overvejelse. En ting er der rotation, men at tude som han gjorde og ikke stille op til pressemødet var under alt kritik. Desuden viste han intet som gav løfter om fordomsstyrke.

    Cech bør man også tage til overvejelse, men mest på grund af to ting.
    – manden evner ikke at tage et straffespark, selv ikke det mest lallet som Berbatov scorede på
    og
    – han ender som grøntsag eller værre. Bare bolden rammer ham og endda på hjelmen var han groggy, hele tiden usikker om hans syn var ok osv.
    En stærktspillende Robert Green fra West Ham skulle da være mere end velkommen (eller Hildebrand eller Buffon)

    Og træner bytte; Mon ikke Getafe gerne vil bytte Grant for Laudrup?

    så får Chelsea da den bold vi ønsker (og forhåbentlig en Michael Ballack som styrmand på holdet)

  3. Hehehe morsom artikel angående Laudrup. Det er sgu også flot. Jeg synes noget, der er fedt ved Laudrup er, at han tør at sætte (i hvert fald visse dele) af sit ry og rygte på spil som træner i en mindre klub som Getafe frem for blot at forblive kommentator eller lignende.

    Tror det vil være en god i at få Liverpool ud af Gillet og Hicks’s hænder. Det har været en farce uden lige og hvis deres største bidrag ligesom er at tilføre klubben renter på cirka 300 mio. kroner årligt samt ævl og kævl, tjaa så er det vist videre i teksten. Ærligt man ikke har en ti til femten milliarder, der brænder i lommmen.

Skriv et svar