Overskriften lyder som en dårlig science fiction-film, men dækker blot over fødselsdagen for sidste album i Bowie’s såkaldte Berlin-trilogi, der udkom 19. maj 1979. Men Lodger er hverken skrevet eller indspillet i Berlin, hvilket gør dets inklusion – der vel udelukkende handler om pladens fortsatte Bowie/Eno/Visconti-samarbejde – noget aparte. Lodger ejer ikke samme naturlige flugt og fandenivoldske legesyge i sine stilistiske spring ind i fremtiden som hverken Low eller “Heroes”, men står alligevel solidt som markant barn af sin brydningstid i efterpunkens brogede og eksperimentvillige musikalske landskab. Her albummets anden og noget mindre kendte single, efter ‘Boys Keep Swinging’…
Ja, det gjorde man – og jeg elsker 7’ere.
Jeg synes han er sjov på grund af alt det halløj, han laver. Det med gasmasken og persiennerne, men mest hans mimik, det holder jeg af ham for.
I dag ser det noget anderledes ud, DJ’ing.
Jeg kan huske sidst i 1990’erne, hvor alle ville være DJ’s. Mange gik rundt med store hørebøffer på, men navnlig med sorte DJ-pladetasker. Sådan en havde jeg også anskaffet mig, fordi den var så fed, med mange praktiske rum og velcro-justerbar størrelse, så der nemt blev plads til ekstra. Jeg kan huske hvor forbavset jeg blev, da nogle spurgte, om jeg var DJ. Det havde jeg ærlig talt aldrig overvejet 🙂
Dengang spillede man 7’ere. Og specielt da som DJ.
Sjov video.
Også sjovt at han spiller 7’ere. Jeg kan godt lide, at/når han skaber sig. Han er så skæg.