12. september 1980. Efter den alvorlige legestue Lodger (1979) har søgt langt ud i de gængse musikalske løsningers hinterland, vender David Bowie tilbage til et mere fast, centralt greb i sin sangskrivning og begår vel med Scary Monsters sit store rockalbum inden Let’s Dance-æraen to år senere skal transportere et helt nyt sted hen. Altid på vej, station til station, sådan er det med Bowie i disse for ham så kreativt gyldne år, og lige dette album er hans vindende bud på en egentlig ukompliceret moderne rockmusik, der på overfladen er strømlinet radiovenlig, men nedenunder fuld af intrigante modhager, usædvanlige greb, en mesters rastløse vildskab. Pladens fødselsdag tages ind her, ikke med en af dens fire mere kendte singler, men med nøgletracket ‘Teenage Wildlife’, hvor nærmest alt indenfor bevægelse og udtryk synes muligt for David Bowie…

Kliché-revolten Supertanker (1980), deres mere facetterede (og med årene absolut ligeså stærke) Okay Okay Boys (1982), den modernistisk epokegørende og vildtvoksende solodebut City Slang (1985), state of the art-pop-gennembruddet Kysser Himlen Farvel (1987) og cover-trippet Kopy (1989), ja, hvad havde dansk musik været uden Lars Hug’s majestætiske 1980’ere?!

Vi begyndte at følge Kliché ovre fra Viborg det forår Supertanker udkom, fulgte dem rundt til telte og scener i jyske byer, det var tilbage dengang Steffen Brandt stod i Kliché-lære på keyboard til TV-2. Så Kliché spille support 1. september 1980 til The Ramones i Odd-Fellow Palæet i København. Den aften spillede Niels Henriksen ekstra guitar. Det var enten ham, Søren Wolff eller Hilmer som live havde den rolle. Og Hilmer var naturligvis den bedste, helt optimal for Klichés grænsesøgende musik.

Flyttede til København og fortsatte med at følge dem i øst. En manisk aften i Nørrebrohallen, hvor Hug sprængte samtlige sine guitarstrenge, en efter en, på en afsluttende men øjensynligt endeløs ‘Massselinien’. En skinger torsdag i halvtomme Kastrup Bio, hvor et bandmedlem havde fået for meget indenbords og måtte smides i koldt brusebad inden showtime, lige lidt hjalp det. Den store premiereaften for Okay Okay Boys i Saltlageret. Og i vinterkulde i Den Grå Hal på Christiania, hvor både Nils Torp og Hilmer blev ramt af appelsiner som kasteskyts og bandet utidigt forlod scenen i kaos.

Senere Hug’s første solooptræden (året før City Slang) som Lars Autoophug – bare med Finn Verwohlt, Hilmer og en spolebåndoptager – til en kunstudstilling på Charlottenborg. En musik der senere, nu udsendt på plade, skulle gøre sig tidsdefinerende som performance i Saltlageret til dén aften med bilvraget på scenen. Og endnu senere – via venskab med Hilmer – en masse koncerter rundt om i København og på Sjælland med Lars Hug & The Yuppies-bandet på den bølge af succes som var Kysser Himlen Farvel/Kopy-togterne.

Så mange tak for stor musik – og tidsrejsen med den – til Lars Hug, der fylder 70 i dag. Markerer ham herunder i levende billeder med et nummer, jeg selv er video-stand-in på. Hilmer ringede en formiddag i 1987, Flemming Muus kunne ikke, så ville jeg komme ind i et atelier bag Kultorvet og være med som bassist på en optagelse, der skulle bruges som film-backdrop til et Hug-playbackbesøg i TV-programmet Eleva2eren den kommende fredag? Okay, lad gå. Det kom der lidt senere denne promo-video ud af…

Dagens 12″er en forlænget versionering af en af de Blur-singler, der hitliste-mæssigt har opnået allermindst i bandets historie, men som dog retrospektivt rager markant op. Det er fra 3:22 det særegne sker på denne ‘Visit To Primrose Hill’-extended version af ‘For Tomorrow’, der i sin kortere originaludgave åbner ballet på Blur’s britpop-influerende andet album Modern Life is Rubbish (1993). Sangens outro breakes ned og bygges op igen, så det gennemmusikalske Stephen Street-producerede arrangement tålmodigt åbenbarer sig stykke for stykke. 1993 var en stærk årgang for britisk rockmusik.

Det hele her skal ikke handle om – eller kun være præget af – Joe Public’s posteringer for LS, så her en ny melodistærk single fra Liverpool’s The Coral, der fredag udsender hele to nye albums…