The sound of young Islands Brygge

Eller rettere sagt ‘lyden af det unge Vejle i selvvalgt eksil, optaget i en to-værelses på Islands Brygge’. Vejles unge udbryder-søn Henrik Olesen var, som alle vi andre postpunk-typer da fra de fjerne provinsers stationsbyer, kommet ind med firetoget til København. Her er hans egen fortælling om – og præsentation af – den 7″er-EP, han aldrig udgav, men som i dag udgives digitalt:

 “1986. jeg bliver 20 år lige om lidt, og jeg er lige flyttet til københavn. mine nærmeste venner i den nye by er min bror peter og så jens, jeg spiller musik med dem begge. på mine besøg ude hos jens på islands brygge indspiller han og jeg indimellem nogle af mine små, nye sange på hans fire spors kassettebåndoptager. nogle af sangene kandiderer til at blive sange i peters og mit brødre-band (som jens også er med i), mens andre aldrig bliver det. jeg overvejer vist ikke for alvor at udgive sangene, men laver kassettebåndskopier, som jeg giver til 3-4 venner. set i bakspejlet kunne en lille håndfuld af sangene fra indspilningerne i disse år dog snildt have udgjort kernen i en lille udgivelse. således blev det ikke, men her flere årtier senere rådes der lidt bod på dette. i overmorgen udkommer således den lillebitte digitale ep ”songs from the living room” indholdende 3 sange fra en af vores sessions. sangene har før været digitalt tilgængelige, men aldrig samlet mastereret som her og som oprindeligt tiltænkt. det er små sange, det er lyden af fire spor, det er en tidskapsel fra en svunden tid. en dokumentation af de formative år og af unge mænd på vej. måske det endda er selve grundtonen, der her i ´86 slås an og foreviges på fire spor……..

Henrik Olesen: ”Songs From The Living Room” (ep)

Optaget på Tascam 244 fire spors kassettebåndoptager 1986

Welcome To My Life

Days Going By

Living Room

Henrik: Guitar & sang. Jens Unmack: Bas, Casio og rytmeboks

Coverfoto af Lotte Köhler, digitaliseret af Peter Bak

Mastering af Søren Vestergaard 2023

Nu tilgængelig på diverse digitale platforme og tjenester nær dig!

Teenage kicks so hard to beat…

Hør lige den sørgmodige stemme der introducerer The Undertones’ første 7″er med ‘Teenage Kicks’ på klippet herunder. Den tilhører musikforkynder/DJ John Peel, der blev født i dag for 84 år siden. Hans radioshow The John Peel Show kunne høres fra mandag til torsdag mellem 22 og midnat på mellembølgeradio, hvis da ellers man boede indenfor BBC-radiobølge-rækkevidde i den mere vestlige del af Danmark. Derovre var der ingen koncerter med ny engelsk musik, så det var John Peel, stemmen herunder, der introducerede de nye bands, spillede de bedste af de mere kendte og de mest ukendte af de ældre, lærte en at holde af reggae/dub/ska, breakede at Ian Curtis var død, og hver aften havde sessions med to aktuelle artister/bands, der specielt til hans show netop havde indspillet fire af deres numre. Sagt helt kort var han en gigantisk inspiration og en essentiel lærer i livets store musikskole. Hør ham her, fra 3. oktober 1978, fra endnu en aften i BBC-studiet i London, som han kom kørende ind til hver eneste aften fra sin bopæl i Norwich. Fodbold? Han var Liverpool. Hør hans intime stemme, den lød som lys i mørket dengang, når man lå og snart skulle sove. En fantastisk mand…

Introducing…Mareux!

Mareux er det kunstneriske dæknavn for synth-musikeren Aryan Ashtiani fra Los Angeles. Lovers From The Past er debutalbummet fra i år, her repræsenteret af sit titelnummer. Sammenligningen er sikkert ikke fair, men mens der til nu forgæves ventes på nyt fra TR/ST, så kan denne natlige californske darkwave måske gøre lidt af tricket…

Apropos Fraser

Der var Cocteau Twins på display her i går. Men nu viser det sig, Elizabeth Fraser, hende med den bemærkelsesværdige stemmeflugt, fylder 60 i dag. Så vi må gøre det igen. Her noget mere af den store, vægtløse musik fra Heaven or Las Vegas (1990), den skotske trios sjette, sidste og måske allerbedste album på 4AD. En forunderlig musik af en verden aldrig før set eller hørt ialfald…

Af en anden verden

Hvor kom den lyd fra der var Cocteau Twins? Ja, officielt fra skotske Grangemouth, men sangerinde extraordinaire Liz Fraser lød mere som fra langt ude i rummet, med sit unikke vægtløse tonesprog og nogle besynderlige tekster, der ofte var mere selvopfunden lyd end af et egentligt sprog. Cocteau Twins kom først postpunket, men hurtigt fandt trioen, ført stilistisk an af guitar-es/producer Robin Guthrie, sin egen soft-distortede og drømmende sound, der aldrig nogensinde krydsede rockmusikkens gængse hovedveje. Dags dato i 1990 singleudsendtes ‘Iceblink Luck’ som forløber for september-albummet Heaven or Las Vegas, et af Cocteau Twins’ allerbedste. Svært slet ikke at tænke på Kate Bush, der i en dog musikalsk helt anderledes verden kan noget af det samme, når man bortføres af Liz Frazier’s særegent tværgående musikalitet…

Introducing…Sex Pistols!

28. august 1976: Noget af en mundfuld for de engelske TV-stuer denne lørdag aften, da Granada ITV-programmet So It Goes oppe fra et studie i Manchester for første gang på britisk fjernsyn kan fremvise punk-fænomenet Sex Pistols. Den senere Factory Records-boss Tony Wilson præsenterer og så går London-spektaklet ellers igang med den imponerende harske rock-støj, der skal nedbryde det hele og starte forfra. Johnny Rotten lyder som en mand på sit livs mission og Sex Pistols, der snart herefter kun høres live med musikalsk uduelige Sid Vicious på bass, fungerer som band helt anderledes tight og målrettet med kapaciteten Glen Matlock på selvsamme. Dagen efter er Sex Pistols på alles læber i England, for på disse kun tre-fire minutter formår de at blive bredt forhadt. Så provokerende gode er de nemlig…

Art of the cover(s)

Så kunstnerisk fuldendt ser coveret ud, da Morrissey’s underkendte mesterplade Southpaw Grammar udsendes 28. august 1995. 14 år efter genudsendes albummet med en ny tracklist, der helt ændrer på rækkefølge, samt lægger tre (undervældende) outtakes og en ret fantastisk Alain Whyte-skrevet single-b-side (‘Nobody Loves Us’) til. Men coveret? Spørg ikke. For Morrissey er åbenbart slet ikke tilfreds med det originale, så istedet kommer relanceringen med nedenstående selvportræt. Helt forkert. Morrissey får sin nye Southpaw Grammar, alle andre en sært rundtosset og hjemløs oplevelse. Det er prisen for at få skrevet sin egen historie med en plade om…

Stegt?

Da Liverpool-karakteren Julian Cope har opløst sine Teardrop Explodes og på coveret til sit andet album som soloartist – Fried (1984) – skjuler sin forhutlede nøgenhed under et skilpaddeskjold i menneskestørrelse, tænker mange vel, at popstjerne-tilværelsens vilde liv er steget ham til hovedet og forstandens klarhed forsvundet. Albummets enlige single, den pop-profilerede ‘Sunspots’, kommer med en skarphed, der peger på det modsatte…

Denne blog vedligeholdes af Jens og Pastoren.