2. januar 1981 udsender David Bowie titelnummeret fra efterårets album som dets tredje single. Robert Fripp’s hylende guitar huskes nok næsten bedre end nummerets enkle, bevidst anti-melodiske omkvæd…
Scary creeps
Party fears
Vi sender det nye års post-stafet på denne blog helt sobert afsted med en stemme, mange af os aldrig vil glemme. The Associates kom fra skotske Dundee, men lavede en grænseløs popmusik, der indimellem næsten kunne lyde som fra en anden planet. Og i Billy Mackenzie havde de en sanger med et vitalt rastløst temperament som sin vokale styrepind…
Vi skal afsted, vi skal videre!
Mange tak for året der er gået, også fra Webmaster Pastor og talsmand Joe Public. LS fik i 2023 indspillet og udsendt et album, vi virkelig er glade for, og vi fik spillet seks heftige LS Nights-aftener i træk foran mange af jer lige i midten af København! Når vinteren derude slutter vil vi komme rundt i hele landet for at dele BLUES EUROPA ud i nær og fjern, det bliver mægtigt. Men for nu vil vi bare gerne ønske jer det bedste nytår nogensinde. Må lykken tilsmile os alle i nye, ubrugte 2024 – altid fremad!
Cowboy, take me away
Først nu faldt jeg over denne fire år gamle optagelse med boygenius, og den viser trioen i et helt andet hjørne af deres udtryk, en stille stund, hvor lyden går hen og bliver americana (som nogen ynder at kalde det). Smukt er det under alle omstændigheder.
Always an angel
Jeg fik ikke hørt det nye album med boygenius nok i år, så derfor kom det ikke med i min liste over albums fra 2023. Men her er de – de fortjener så afgjort at blive nævnt her på siden inden året er omme.
Dagens nye sang
Sleater-Kinney fra Portland, Oregon udsender sit 11. album Little Rope straks i det nye år. Denne forløbersingle lover godt…
Dagens fødselar
I dag fylder Patti Smith 77. Mange andre fra hendes generation er borte nu, men hun er heldigvis stadig iblandt os.
Den bedste onkel du aldrig fik
Hele John Peel-udsendelsen fra 30. december 1980, dengang radioen var den vigtigste livslinje. Sessions med nye sange fra bl.a. Echo and the Bunnymen og The Cure, samt reggae, mærkværdigheder og alt det andet. John Peel var en fantastisk musikalsk mentor på radiobølgerne fra England. Enjoy!
Mistaken for ‘Mistaken For Strangers’?
Har ikke hørt årets to albums fra The National. Må sige at denne afslutningssang fra det seneste af dem er noget af en positiv overraskelse. For væk er den lækre klaverballade-labyrint, Colombus, Ohio-bandet længe har syntes fanget i, istedet her afløst af en anderledes rastløst pulserende musik, der kommer som hvis The National istedet havde valgt at forfølge tonen, lyden, tilgangen fra ‘Mistaken For Strangers’ langt tilbage på sporet. Interessant.
Dennis
Yndlingssang med The Beach Boys? Her vil det nok være den næsten John Lennon-overgivende ‘Forever’, der optræder på Beach Boys-stærke Sunflower (1970). Balladen er co-skrevet og lead-sunget af BB-trommeslager Dennis Wilson, ham der – udover at ligne The Lemonheads’ Evan Dando – paradoksalt nok var den eneste surfer i surf-bandet. Dennis druknede ved Marina Del Rey 28. december 1983, i dag for 40 år siden. Så her på dødsdagen for Dennis den sang bandleader Brian Wilson uforbeholdent rosende omtalte som “a rock’n’roll prayer”…
Damaged Goods
Gang Of Four fra Leeds, tal om usminket lyd og en guitar der skærer som en blødende håndfuld barberblade. De første singler og debutalbummet Entertainment! (1979) var/er skelsættende, derefter faldt/falder kvaliteten. Nogle bands brænder hurtigt ud, når de kort og godt har gjort det, de var skabt til, og så er de pist væk igen. Gang Of Four var sådan et band…
Ensom by
New York City’s The Cramps synger fra deres Gravest Hits (1979) for de ensomme hjerter, der befolker julens skygge. Hvis noget Lux Interior’s band især var mestre i, så var det at låne andres sange og gøre dem helt til deres egne. Således også her på Ricky Nelson’s ‘Lonesome Town’, som Big Star-legenden Alex Chilton har produceret. The Cramps havde sig et enkelt dansk show i Saltlageret, København, foråret 1986. Denne side var repræsenteret til en aften så vild, den stadig står tindrende klart. Musik kan.
Jack Vreeswijk
Mange af de svenske sangskrivere, vi (med rette) ofte hylder her på bloggen, står i stor gæld til den store sangskrivertradition med Carl Michael Bellman, Evert Taube og selvfølgelig også Cornelis Vreeswijk. Cornelis blev kun 50 år gammel – og nåede faktisk aldrig at blive svensk statsborger. For tiden lytter jeg en del til hans sange.
Cornelis fik sønnen Jack, der selv blev sanger og sangskriver, men som mange andre børn af store personligheder måtte slås med at stå i skyggen af sit berømte ophav. Cornelis og Jack var ikke på talefod i de sidste år af faderens liv og blev endda gjort arveløs. Men senere indspillede Jack sin fars sange, og i klippet her kan man høre man fortolke den måske mest kendte sang af Cornelis.
Ligesom sin far blev Jack ramt af kræft; tilsyneladende blev han helbredt, men her i 2023 vendte sygdommen tilbage og Jack Vreeswijk, der var født samme måned og år som mig, bukkede under.
Esther Rose
Her på anden juledag skal vi have noget country igen – denne gang med Esther Rose, der i år udsendte albummet Safe to Run.
Fremtiden er stadig ung
En enkel, smuk video til Kraftwerk’s varmt bølgende ‘Neonlicht’, der høres bedst og mest musikalsk på modersmålet…