…så lytter jeg med stor interesse til P.J. Harveys nye album, I Inside the Old Year Dying. I denne sang er der tydelige Elvis-referencer på tekstsiden (jvf. Jens’ opslag fra de seneste dage), og ikke kun i sangens titel.
Australian love song
6. december 1981: Simple Minds er i Australien, hvor der playback-optrædes på det lokale TV-show Countdown. Langt hjemmefra tænker de nok, at det der sker down under, det bliver down under. Men en dag skal nettet og YouTube-hukommelsen blive opfundet, så den holder ikke helt i længden. Og derfor kan vi i dag se med fra dengang, og måske endda ryste lidt på hovedet af den mærkværdige kæmpetaske, Jim Kerr har taget med sig på scenen, samt nogle sært undervældende trommer bag ham. Sangen, den fejler ikke noget, drevet af Derek Forbes’ markante bass og den glitrende keyboard-lavine, Simple Minds sendte afsted i de år.
Fallin’
For 30 år siden opdagede jeg ved et tilfælde soundtrack-albummet til den dengang aktuelle amerikanske actionfilm Judgment Night. På dette album finder man 11 samarbejder mellem bands fra hiphop og fra rock. De fleste af sidstnævnte er så klart i den hårde ende af genren – Helmet, Mudhoney, Slayer, Faith No More og Living Colour. Ikke mindst samarbejdet mellem Ice-T og Slayer er en voldsom omgang (og vellykket på sin egen uforsonlige måde). Set i bakspejlet var det bedste nummer dog det meget mere elskelige “Fallin'”, hvor Teenage Fanclub og De La Soul mødes (og bruger et sample af salig Tom Petty). De La Soul er nu omsider ved at blive genopdaget, og det fortjener de så klart. Det samme burde overgå Teenage Fanclub.
Det tjaldede “I Love You, Mary Jane” (bare titlen), hvor Cypress Hill og Sonic Youth mødes, siger mig til gengæld ikke rigtig noget.
Judgment Night: Soundtrack var vigtigt på godt og ondt, og Rolling Stone udråbte det i 2018 til at være en kultklassiker. Der kunne være kommet mere ud af det møde mellem de to genrer, som var i støbeskeen. Men det eneste, der i sidste ende skete, var at nu-metal, som i det store og hele blev et møde mellem de mest bøvede aspekter af hiphop og metal, var på vej til at opstå. Judgment Night–albummet hørte jeg en del. Filmen har jeg endnu til gode at se. På Rotten Tomatoes har den en score på 35%, så den lokker mig ikke nærmere.
Sange Elvis sang
Man skal ikke være utaknemmelig. Slet ikke omkring Elvis der nåede at indspille så meget storslået musik. Så når vi her forestiller os sange han kunne have sunget, skal det ikke skygge for hans righoldige sangkatalog fra det virkelige liv. Hvor er det f.eks. vildt at Elvis Presley, da hans karriere ellers er hensunket til håbløse Hollywood-soundtracks og papirtynde komedier med ham selv i tåkrummende hovedroller, indspiller en Bob Dylan-sang. Og hvilken en. Historien er at Elvis hører folk/spirirtual-sangerinden Odetta’s version af Dylan’s ‘Tomorrow Is A Long Time’ og bliver så begejstret han 26. maj 1966 indspiller sin egen. Der findes tusinder af Dylan-covers, men denne har manden selv efter sigende omtalt som sin favorit blandt dem. Det forståes…
Og her kommer Thåström pludselig også ind i billedet. For i Sverige udsender progrock-gruppen Nationalteatern i 1978 albummet Barn Av Vår Tid, hvorpå bandets frontfigur Ulf Dageby synger sin egen svenske oversættelse af “Tomorrow Is A Long Time”. Den unge Joakim Thåström hører ‘Men Bara Om Min Älskade Väntar’, der åbenbart gør så markant et indtryk, han selv mange år efter synger sin egen version på Kärlek Är För Dom (2009). Thåström spillede den i Sverige så værdsatte version ved sin eneste koncert i år, til Rosendal Garden Party-festivalen i Stockholm i juni…
Sange Elvis kunne have sunget
Før Neil Diamond blev amerikansk housewife-listening i 1970’erne, da havde han en karriere med en række skarpe popsingler. De to måske allerbedste af disse er ‘Girl, You’ll Be A Woman Soon’ og ‘Solitary Man’. Sidstnævnte fra 1966 er sangen denne side i dag vil drømme, at Elvis Presley havde taget og lavet en indspilning af. Diamond’s version herunder er i sig selv fremragende, men hvordan havde den så ikke lydt med Kongens uforlignelige shine og nattog af uartikuleret spiritualitet over sig?!
Lana Del London
Denne hede søndag står London i Lana Del Rey’s tegn. Efter at Springsteen lukkede i Hyde Park i aftes med bl.a. uventede ‘Twist & Shout’ skal Del Rey i aften bevise på samme scene, at hun – i modsætning til på Glastonbury for to uger siden – kan time et helt show uden overlagt strømsvigt fra arrangørernes side. Denne LDR-klassiker meldes på setlisten…
Radio Free Europe
Long ago and far away: Denne weekend er det 42 år siden R.E.M. debuterede på det usynligt lille Hibtone Records med singlen ‘Radio Free Europe’. Gad vide hvordan den mere alternative rockmusik ville have lydt uden R.E.M.’s påvirkning, inspiration og stigende succes op gennem 1980’erne? ‘Radio Free Europe’ blev genindspillet til debutalbummet Murmur (1982), men sådan her lød den oprindeligt…
Set oppefra
Det er blevet endnu en varm sommer. I NASAs visualisering af CO2-strømmene er de orangefarvede strømme den del, der kommer fra fossile brændsler.
To the sea of love…
Phil Phillips gør det upåklageligt på sit 1959-hit ‘Sea Of Love, men også denne sang – i går her var der det Tedd Browne’s ‘The Everglades’ – ville have gjort sig fantastisk med Elvis’ uforlignelige shine og nattog af uartikuleret spiritualitet over sig. Havde han sunget for var den garanteret nået langt højere op på hitlisten i USA end den 2. plads det rent faktisk blev til. Den her sang er så markant, der i 1989 blev lavet en ret overbevisende Al Pacino-thriller som både bar dens navn og musik som omdrejningspunkt. Og i England fik Kim Wilde’s far Marty sig i 1959 sit eget hit med en mere renskuret version. Bagsiden på hans single hedder ‘Teenage Tears’. Så er alt vist perfekt…
PS – Og så udsender Iggy Pop også en kendt version – måske ikke ligefrem karrierens højdepunkt – på sin ellers lidt undervurderede Party (1981)…
Mere Grian Chatten
Albumdebuterende Grian Chatten fra Fontaines DC tog en tur med sin akustiske guitar op på den lille scene i Rough Trade East på Brick Lane i Østlondon forleden. Her gav han uden nonsens eller falsk beskedenhed en håndfuld af sangene fra sit nye album…
Down in The Everglades…
Sommer er tid til udflugter, til at dreje bort fra det velkendte og tage en ukendt rute ind i uopdaget land. Men pas nu på ikke at ende nede i The Everglades, for måske der ikke er nogen vej tilbage. Tedd Browne’s ‘The Everglades’ er et obskurt ikke-hit fra 1959. Tænker at Elvis Presley uden meget sved på panden kunne have gjort denne lettere besatte, southern-skæbnesang til en verdenselsket klassiker…
PSB i KBH
Pet Shop Boys spiller i København i aften. Har set setlisten og hvilken overlegen hitparade denne best of-tour har med sig. Når der her tænkes favoritnumre med duoen, hvis betydning og fremstående plads i 1980’ernes popkultur ofte glemmes, så træder fire overdådige titler umiddelbart først frem: ‘Being Boring’, ‘Domino Dancing’, 12″er-udgaven af ‘Love Comes Quickly’ og understående ‘Paninaro’ med sin klassiske Chris Lowe-vokal. De to sidste er med på det stemnings-gennemførte remix-album Disco, der udkom i november 1986. Havde Disco med på kassettebånd i en Sony Walkman på dannelsesrejse til Vestberlin i marts 1987. Dengang lød ‘Paninaro’ her af glitrende, strømlinet nutid på vej. I dag har den stadig sin friskhed, men også noget helt anderledes bittersødt over sig, som vel kun de allerbedste ting får det på levet afstand. Må I der skal i Royal Arena få en stor aften!
Hvor sangen finder dig
Lucinda Williams bliver ved med at indspille og udsende hjerteramponerede plader af den store amerikanske ensomhed. Her en sang fra hendes nye Stories from a Rock N Roll Heart, et album der netop skulle være på trapperne og som kan byde på gæsteoptrædender af bl.a. Angel Olsen og Bruce Springsteen. Her er det dog Lucinda og hendes stærkt spillende band helt alene…
Blondie tog den
New York City’s Randy & the Rainbows med en strømlinet doowop-sang fra 1963, som Blondie hørte, indspillede, samt brugte på 2’eren Plastic Letters (1978) og samtidig fik et stort single-hit i England med. Originalen hed ‘Denise’, Blondie ændrede køn til ‘Denis’…
Independence Day 1978
To år før ‘Independence Day’ i oktober 1980 udsendes som en del af dbl-albummet The River, da er sangen allerede med som del af den omfangsrige tour for forgængeren Darkness on the Edge of Town, der kører i USA fra maj til og med december. Så flyvefærdigt fuldkommen lyder ‘Independence Day’ med Springsteen og E Street Band i Houston, Texas i 1978…