Deres musik var ligeså vægtløs, ufysisk og klinisk renset for støv, urenheder, samt menneskelige begrænsninger som Sade’s, som The Carpenters’, som Roxy Music’s på Avalon (1982). Prefab Sprout kom ellers fra beskidte nordengelske Newcastle, og udsendte der på byens indieselskab Kitchenware Records en række imponerende stædigt selvstændige og musikalsk komplicerede pop-plader, der ofte var langt nemmere at beundre end at holde af, men som når sangskrivningen ramte helt rent stod drømmeverdens-uvirkeligt lysende. Som på den følgende single her fra 1990. Bandets frontfigur og sangskriver Paddy McAloon fylder år i dag, forlængst forsvundet fra det popmusikkens krævende projektørlys, hans musik næsten syntes for delikat og skrøbelig til…
Ja, hende pigen fra Ipanema hvis ikke-skolede stemme og sommerbrise-lette sangforedrag åbnede døren for den vestlige verden til brasiliansk popmusik. Astrud Gilberto døde forleden i Philadelphia, Pennsylvania, USA, 83 år gammel.
TV2 News har i dag taget noget så uvant som kultur på programmet, da 60-årsdagen for The Rolling Stones’ debutsingle markeres. ‘Come On’ er en ret The Beatles-tro coverversion af et ældre Chuck Berry-nummer, Lennon/McCartney der iøvrigt selv leverer musik/tekst til næste Stones-single, den mere hidsige ‘I Wanna Be Your Man’. Men faktisk bliver The Rolling Stones vel først interessante, da Jagger/Richards selv begynder at skrive bandets sange. Her den første single – London-bandets sjette, udsendt april 1964 i Europa – med en Jagger/Richards-sang på A-siden. Knuselsker specielt det instrumentale vers/bro-stykke (fra 2:09 og frem) med Brian Jones’ funklende elektriske guitar-‘solo’. Hermed begynder The Rolling Stones kreative storhedstid…
Rob O’Connor har lavet dette effektstærke cover med den sjældne egenskab, at det ikke ligner noget andet, da ialfald ikke et denne side kender til. Juju er fjerde album med Siouxsie And The Banshees, det første med postpunkens guitar-es John McGeoch ombord, hvilket betyder et musikalsk syvmileskridt frem i forhold til Kaleidoscope fra året før. Dette er igen lyden af et regulært band. Her andensinglen ‘Arabian Knights’ fra albummet der udkom 6. juni 1981. Købte mit eksemplar i Frankrig den sommer. Og videoklippet her? Husker kun hvor chokerende det var pludselig at opleve de normalt så natlige Banshees badet her i blå himmel og solskin…
6. juni, Sveriges nationaldag i 2003: Kent er kommercielt på peaket af karrieren efter at have solgt svimlende seksdobbelt platin på det forgangne års så pop-helstøbte Vapen & Ammunition. Jocke Berg & co. manifesterer status med en stor koncert denne aften, hvor man samler tropperne på Stockholms Stadion og beder alle om at komme klædt i hvidt. Godt 30.000 – et enormt antal dengang før Håkan Hellström med sine Ullevi-koncerter smadrede ethvert sammenligningsgrundlag – dukker op til den hvide koncert, en kroning af de engang så håbefulde unge drenge fra Eskilstuna som Sveriges største rockband…
The Psychedelic Furs’ forsanger Richard Butler fylder år i dag. En god undskyldning for her at bringe et stykke af den frydefuldt sarkastiske støj hans band først trængte igennem med. Oplevede selv i 1987 Psychedelic Furs på Metropol i Vestberlin og ser nu at dette liveklip fra Rockpalast er optaget netop der, blot seks år tidligere, da The Furs’ musik endnu slet ikke var blevet udvasket af drømmen om det store gennembrud i USA. ‘We Love You’ var i 1979 den kradse debutsingle for et band, der positivt ment bar deres David Bowie-fanklubbadge så det var umuligt ikke straks at få øje på.
I nat for 46 år siden besøgte Joe Strummer i selskab med The Clash-DJ’en Don Letts en allnighter-koncert i Hammersmith i Vestlondon, hvor nogle af tidens hotte jamaicanske stjerner var på parade. Strummer havde forventet en dosis roots rock rebel-musik og blev derfor stort skuffet, da aftenens navne på scenen istedet bød på velfriseret jamaicansk pop tilsat koreograferede moves a la The Four Tops. Han tog hovedrystende derfra ind til London og skrev på den baggrund The Clash-singlen ‘(White Man) in Hammersmith Palais’, en af de vigtigste singler i og fra den engelske punk-scene. Var ikke klar over før nu, at det engelske reggae-pladeselskab Greensleeves i 2017 har udgivet en White Man in Hammersmith Palais-EP, hvor den myteomspundne nats fire hovednavne på en 7″er bidrager med hver deres nummer. Tænk om bare Strummer havde vidst den nat, at den koncert udelukkende skulle gå over i musikhistorien pga. hans egen tilstedeværelse…
Overskriften lyver, for det var fredag aften i går, da Suede spillede gratis koncert i Frihamnen i smukke Göteborg i forbindelse med fejringen af byens 400-års jubilæum. Kl. 21.30 gik sleaze-romantikerne fra London på og igang med denne imponerende køreplan, der nåede sin endestation halvanden time efter med netop ‘Saturday Night’…
Dagens nye single fra Fontaines DC-forsangeren Grian Chatten og hvilken overraskelse det er at høre ham så melodisk afklaret og næsten Damon Albarn-casual/tilbaglænet på denne enkle sang fra soloalbummet lige om hjørnet…
4AD Records og Pixies kører et smukt parløb i 80’erne, hvor artwork til sidstnævntes udgivelser også altid holder 4AD-flaget højt hvad øjeblikkelig genkendelse/identitet angår. 1. juni 1989 udsendes ‘Here Comes Your Man’ som anden single fra april-albummet Doolittle. Lyden er sært blødgjort, melodien imødekommende, er indie mon ved at krydse over og nærme sig mainstream? Nirvana skal to år efter – stærkt inspireret af netop Pixies’ dynamisk fængende start/stop-musik – svare bekræftende på netop det spørgsmål…
En stærk Banshees-single der også fyldte år tirsdag, og som optræder her ikke mindst som undskyldning for at nyde dens elegante cover. Var i Amsterdam en vinter for et par år siden, hvor en second hand-butik i De Pijp netop havde fået en bemærkelsesværdig samling ind bestående af to lange trækasser øjensynligt aldrig rørte eller spillede engelske singler, hovedsageligt fra perioden 1979-82. Fik en perfekt udgave af den her med derfra. The stuff that vinyl dreams are made of…
Det engelske musikmagasin Sounds udkommer 31. maj 1980 med følgende reportage/mindeord om Ian Curtis’ selvmord. Interessant at læse i dag hvor hårdt Joy Division-fyrtårnets død slår ned i sin engelske musiksamtid, her personificeret af Sounds-reporter Dave McCullough…
En bærende hjørnesten i denne sides musikalske dannelsesrejse op gennem årene. 30. maj 1981 udsender Echo and the Bunnymen Heaven Up Here, bandets andet album og et forbløffende modningsmæssigt kvantespring ovenpå det forgående års langt mere basale Crocodiles. Verden er ung, Ian McCulloch synes i nærkontakt med sine muser, hans band lyder ud af ingenting pludselig som en dynamisk drøm af et rockband, alt synes muligt. Her det majestætiske åbningsnummer ‘Show Of Strength’, som guitarist Will Sergeant med de nuværende Bunnymen denne weekend indøvede og satte på setlisten før sommerens første engelske festival-show. Bare for at få det streget af McCulloch, der synes akkurat ligeså konservativ med sit bands setlister som han er enerådig omkring indholdet af dem…
Denne sides absolutte yndlingssekvens på The Smiths’ andet album Meat is Murder (1985) er de to første numre på side 2, hvor den overskuds-skifflende ‘Nowhere Fast’ – desværre aldrig en selvstændig single som først tiltænkt – følges af dette suveræne stykke northern heartbreak, der også optræder som den perfekte b-side på ‘How Soon Is Now’-singlen ca. samtidig…
