DM/MM

Fik pænt forsinket den gennemsigtigt røde vinylversion af den nye DM med posten fra Tyskland denne uge. Hvor er det altså et mægtigt album, Gore og Gahan sammen har begået her. Kender skeptikere der hidtil ikke har ladet sig røre af Memento Mori, men herfra står dommen blot mere og mere uigenkaldeligt, at dette nok bliver et af de allerbedste DM-albums ever. For så stærke og melodisk løfterige er sangene, så vedkommende den bagage de kommer med. Læg dertil en produktion, der positivt gløder ud fra bandets særegne elektroniske ambassade i rocknroll. Her Memento Mori‘s svajende sluthymne…

Med Kent i baggrunden

Høres det på fredagens nye single her fra Linköping’s Lars Winnerbäck, hvis singersongwriter-fuldvoksne svenske melankoli kan fylde sportsarenaer fra Kiruna til Malmö til bristepunktet, at den – som hele hans kommende album Neutronstjärnan iøvrigt – er arrangeret og produceret sammen med Kent’s Joakim Berg og Martin Sköld?

Modern life was rubbish

Det var med ryggen mod muren dags dato i 1993, da Blur’s andet album Modern Life Is Rubbish blev udsendt. Efter et første album, der nok mest nådigt kan kaldes lovende og som havde skaffet London-bandet en forholdsvis beskeden status i skyggen af Madchester-vulkanen oppe nordpå, var uptempo-singlen ‘Popscene’ floppet, så det her var måske sidste skud i bøssen inden pladekontrakten blev erklæret ugyldig. Så galt skulle det ikke gå, for på MLIR skrev Blur sig ind i en langt mere substantiel britisk musiktradition med klassiske navne som The Kinks, The Small Faces og The Jam som både melodiske og tekst-tematiske forbilleder. Sangene emmede pludselig af øsende regnvejr i London, gennemblæste parkacoats, 9 til 5-lortearbejde, dårlige fish & chips & vinegar-måltider og måske endda en chancet scooter-tur med drengene ned til Brighton. Det hørtes allerede klart på førstesinglen her, der med et gjorde Blur til et relevant engelsk band. Herfra skulle Damon & co. aldrig igen se sig tilbage…

A thousand midnights…

DM’s Dave Gahan bliver 61 i dag. Ingen alder når man har en så vital ny sang at synge som den følgende, samt så stærk en stemme at bære den med…

Hvilken lang musikalsk rejse det har været for både Depeche Mode og Dave Gahan. Det hele starter herunder 31. januar 1981 med full on techno-pop i denne første version af ‘Photographic’ på London-pladeselskabet Some Bizarre’s opsamling Some Bizarre Album, hvor nye ubeskrevne synth pop-bands præsenteres. Tre uger efter single-debuterer DM med ‘Dreaming of Me’, resten er historie…

I en seng i Jugoslavien

Det engelske band And Also The Trees, der har – tag en dyb indånding! – 43 år og 15 albums bag sig, udsendte det hidtil seneste af disse i august sidste år. At dømme udfra åbningsnummeret ‘In A Bed In Yugoslavia’ fra The Bone Carver er det en fejl herfra ikke at have været lidt opmærksom noget før…

Ham fra Fontaines DC

Kun positivt ment, så er der en fritfabulerende, righoldig The Good, The Bad & The Queen/Damon Albarn-vibe over denne nye, anden forløbersingle for det debutalbum kaldet Chaos For The Fly, Fontaines DC-forsanger Grian Chatten i eget navn udgiver sidst i juni…

Yo te quiera infinito…

Om to uger udsender The Clash’s Paul Simonon og den engelske sangerinde Galen Ayers deres fælles album Can We Do Tomorrow Another Day. Her den nyeste single derfra, som i bedste Joe Strummer-stil synges på spansk, hvad formodentlig skyldes at albummets sange er skrevet af Simonon under et længere lockdown-ophold på Mallorca…

Lovers Lane forladt

17 år i dag siden The Go-Betweens’ Grant McLennan, en af de fineste australske sangskrivere denne verden er blevet givet, alt for tidligt forlod os. Han tog sig en eftermiddagslur før et planlagt aftenselskab, men vågnede aldrig op igen. Her en af hans så mange fine sange, denne en af de lidt mere ukendte. Lader hellere end gerne Grant McLennan selv introducere den med følgende ord: “This is an acoustic version of a song that never made it onto ’16 Lovers Lane’. It was a great summer and you could really see the Sydney Opera House from the window. It was also only twenty minutes walk to Bronte Beach”. Åh, Grant!

Denne blog vedligeholdes af Jens og Pastoren.