The Cutter 40

Dengang føles det som meget, meget lang tid, hvis ens favoritband har sig et år uden udgivelse af nyt album. Efter et meget stille 1982 for Echo & The Bunnymen, kun punkteret af april-singlen ‘The Back Of Love, startes et anderledes synligt 1983 allerede d. 14. januar med udsendelsen af singlen ‘The Cutter’, en forløber for det snartkommende februar-album Porcupine, den så vanskelige opfølger til Heaven Up Here, mesterpladen fra foråret 1981. Og hvilken stærk og særegen profil ‘The Cutter’ stadig, uhm, skærer som single her på udgivelsesdagen 40 år efter…

Long live the strange!

Supergrass-frontmand Gaz Coombes udsender i dag albummet Turn the Car Around, der måske – som Suede’s Mat Osman for nylig antydede – kan være det album, Arctic Monkeys burde have lavet nu senest. Den her vitale sang derfra lyder ialfald på toppen af britpoppen og beruset af sofistikeret overskud; ‘Long live the strange / Don’t ever change / coz’ I love you’…

Bill Berry synger!

Bill Berry fra R.E.M. har én soloudgivelse, nemlig en single fra 1989 udgivet under pseudonymet 13111 (som kan læses som “Bill”). På a-siden er en bevidst corny country-sang, “My Bible is the Latest TV Guide”, som han selv har skrevet. På b-siden er der en coverversion af en sang oprindelig indspillet af gruppen New Colony Six tilbage i 1968. Den får I her.

Introducing…Fågelle!

Under navnet Fågelle udsender Halmstad’s Klara Andersson sin egen elektroniske indie-musik. Det er til nu blevet til et album – Helvetesdagar (2019) – men to nyere singler antyder mere på vej fra den svenske vestkyst. Og nu fredag udkommer så den nye single ‘Kroppen’, hvor en vis Thåström dukker op i en for ham sjælden gæsteoptræden. Indtil da kan Fågelle opleves her på sidste års ‘Ingenting’ med sit så elegant svungne refrain…

Vejen væk fra R.E.M.

De fire R.E.M.-medlemmer findes stadig derude og laver musik, selvom det ikke længere er sammen. De to mest musikalsk tilbagetrukne af de fire kan lige nu høres i hver sin sammenhæng.

Michael Stipe’s R.E.M.-efterliv har været næsten imponerende passivt. Man troede vel det var ham, den stærke kommunikator, ordene og den musikalske fortabelses mand, der skulle tage faklen og løbe den ind i en blomstrende solokarriere. Det er aldrig sket. Et par hjemløse solotracks hist og her med års mellemrum, et par optrædender med vennen Patti Smith, samt et par enkelte gæsteoptrædender, det er hvad han har bedrevet til nu. Det er en af de sidstnævnte gæsteoptrædender der bringer hans navn ind i 2023. Den amerikanske kunstner Lollie Holley udsender til marts sit sjette album med diverse gæsteoptrædender, og her er Stipe med som en af dem. Her høres følgende track lige nu, desværre kun med hovedrysten til følge. Er der noget mere ærgeligt end et spildt/ubrugt talent?

Efter en hjerneblødning under en R.E.M.-koncert i Schweiz i 1996 meldte trommeslager Bill Berry sig ud til istedet sin livsdrøm om at køre traktor og være landmand. Det skulle vise sig et stort tab for R.E.M., der mistede sin kreative ligevægt og de næste 15 år til opløsningen vel var en sært forkrampet skygge af sit eget før så naturlige jeg. At Berry nogensinde skulle spille musik igen lå ikke i kortene, så stor er overraskelsen over at opleve ham fast bag trommerne i bandet The Bad Ends, der om en uge udsender debutalbummet The Power and the Glory. The Bad Ends lyder på følgende forløbersingle vel egentlig okay på den traditionelle amerikanske facon, men samtidig også som de hundreder af bands i USA i 80’erne, der skyldte deres musikalske afsæt og ordforråd til det Athens, Georgia-band, netop Bill Berry var med i. Dejligt dog at se/høre ham her igen. Og så dukker R.E.M.-bassist Mike Mills endda op i videoen…

3 X Dessner & Karifjord

Aaaron og Bryce, de to Dessner-brødre fra The National, er sammen med søsteren Jessica Dessner og komponist Rebbeka Karijord aktuelle i det nye band Complete Mountain Almanac, der albumdebuterer nu sidst i januar. Albummet består af 12 sange kronologisk opkaldt efter årets måneder, dets musikalske indhold meldes ud som et genrekryds af folk og kammermusik. I november blev ‘May’ udsendt som første single, nu i går kom så ‘February’…

Til David Bowie gået bort

Vi er alene. Det er David Bowie’s dødsdag, den der kom helt ud af ingenting for syv år siden og fyldte gader – ialfald de engelske – med en sært ydmyg stilhed. Her er Bowie og hans Mick Ronson-anførte Spiders from Mars 17. januar 1973 – wow, 50 år siden! – på engelsk TV med premieren på den så klassisk fint svungne ‘Drive-In Saturday’, der ikke kan købes før april selvsamme år, da først på single, dernæst som en del af spraglede Aladdin Sane

Retrofuturisme

Kaptajnen havde forladt skibet, sanger og sangskriver John Foxx var gået ud af sit Ultravox, som uden ham – og med den slikkede Midge Ure istedet – snart skulle sejle mod ‘Vienna’ og blive rigtige popstjerner. Foxx selv gik den alene, hans musik blev endnu mere fremtidssøgende og mekanisk end på de tre første albums med Ultravox, hvad høres her på den fine debutsingle ‘Underpass’, der udkom dags dato i 1980…

Denne blog vedligeholdes af Jens og Pastoren.