Mere end bare levende

Og det er i dag 25 år siden Ramones-forsanger Joey Ramone gik bort på NewYork-Presbyterian Hospital på Upper East Side, Manhattan. Længe inden da var han med til at kickstarte punkrock som musik og bevægelse i England, da han med sit band udsendte to-tre banebrydende simple plader og gav nogle mindeværdigt medrivende shows. Her Joey og The Ramones i vital storform på The Rainbow i London, nytårsaften 1977…

Hitsinglen der ikke blev

Nogen fra Felt’s pladeselskab Cherry Red må have set lyset omkring nummeret ‘Sunlight Bathed The Golden Glow’ fra trejealbummet The Strange Idols Pattern and Other Short Stories (1984). For hvorfor ellers tage det ind i studiet igen, tilføre en bass-intro a la den fra Public Image’s debutsingle, samt lægge et luftigt pigekor – vistnok af skotske Strawberry Switchblade – ovenpå sanger Lawrence’s insisterende Birmingham-diktion til denne single-version af nummeret?

Fame will tear us apart

Skal man grine eller græde? I går, små 46 år efter bandets abrupte konklusion med Ian Curtis’ selvmord, blev det bekendtgjort, at Joy Division – i en dobbeltpakke med New Order – nu vil blive optaget i den berygtede Rock and Roll Hall of Fame i Cleveland, Ohio. Klæder det Joy Division, at blive omklamret og institutionaliseret på den måde?

Det grå album

På fredag fylder The Cure’s Faith 45 år. Pladen der malede helt uden farver, albummet der indhyllede verden i sin uigennemtrængelige tåge af kvælende lyd og en nærmest romantisk bedrøvet opgivenhed. Men også værket der virkelig fremviste Robert Smith som et unikt talent. Faith var en tilstand, et hemmeligt personligt rum man kunne gå ind og forsvinde i. Hilmer fortalte siden, han isolerede sig i en lejlighed med albummet og røg hash til den store nedtur. Ovre i Viborg røg vi intet, men blev ligeså henførte. Vores postpunk-band fik support-job til The Cure’s danske livedebut i Saltlageret, København, i maj, men showet måtte aflyses pga. svigtende billetsalg. Blev fortalt der var solgt under 40. Jeg hørte Faith og næste forårs Pornography så meget i den tid, at begge plader i adskillige år efter var umulige at være sammen med. Sådan er det heldigvis ikke længere. Her et af Faith‘s bløde knockoutstød…

Istiden gløder

Fart og tempo på den nye Iceage-single ‘Ember’. Ikke så stærkt et nummer som seneste ‘Star’, men perfektion har vel aldrig været målet for dette impulsive band, hvilket også er en af dets store kvaliteter. Et nyt album med titlen For Love of Grace & the Hereafter annonceres til at komme 29. maj…

Synet i natten

En nat i november 1972 undervejs på touren for Ziggy Stardust i USA befinder David Bowie sig på et tog mellem Seattle, Washington og Phoenix, Arizona. Fra sin kupé ser han i et bart landskab månen oplyse, hvad han siden vil beskrive som 17-18 enorme kupler af sølv. Dette drømmeagtige syn bliver siddende i Bowie, som foranlediget af det snart skriver ‘Drive-In- Saturday’ om en atomar post-apokalyptisk fremtid i år 2033, hvor de overlevende, for at generhverve ødelagte eller glemte menneskelige egenskaber, må se gamle film fra 1960/1970’erne i store drive-in-biografer fra fortiden. Sangen indspilles i december, udgives på single 6. april 1973 og står – med hvad dens skaber selv beskrev som “futuristic nostalgia” – som en af de store David Bowie-singler. Her verdenspremieres ‘Drive-In Saturday’ flere måneder før sin pladeudgivelse på ITV’s London Weekend Television. Sikke en tid at have levet i, for dem der kunne se med mens det skete…

Clem

Ét år i dag siden Clem Burke, favorittrommeslageren fra New York City, uden noget forvarsel pludselig var væk. Her høres hans vitale signaturstil på Blondie’s 1976-debutsingle ‘X Offender’. Clem blev først inspireret af – og vild med – den tidlige britiske bølge der ramte USA med Beatles, Stones, Kinks, Hollies, Animals, Small Faces, The Who, Yardbirds, The Zombies, etc. Energien i de bands høres i hans dynamiske spil, der altid skubber bandet foran ham afsted, videre i det enkelte nummer, mens det spilles…

Femte april for fyrre år siden – og i år

Inden endnu en påskesøndag er omme, skal vi have denne smukke forårssang om datoen i dag fra The Colour of Spring, der udkom i 1986. Den firserlyd, der plagede It’s My Life, er helt væk. The Colour of Spring er det spændende sted, hvor Mark Hollis og Tim Friese-Greene stadig skriver sange, men er på vej ind i et ganske særligt, i mere end én forstand tidløst lydunivers, der slår igennem på den mindst lige så mesterlige Spirit of Eden. De sidste tre albums med Talk Talk lever et sted, som ingen andre rigtig har formået at bebo på samme overbevisende måde.

Søndagaftenspunkrock

Vi markerer Jesu Kristi opstandelse fra de døde med yderligere to toneangivende første bølge punk rock-singler fra Californiens Dangerhouse Records. Herover San Francisco’s Avengers, der nok udelukkende er kendt i Europa som bandet, der i egen hjemby spillede support til Sex Pistols’ opløsningskoncert på Winterland. Det er synd, for Avengers og sangerinde Penelope Houston har en verden at byde på i de få sange som blev udgivet før de selv gik fra hinanden. Og nedenunder følger det vel ene punkband fra Los Angeles (Dead Kennedys var fra San Francisco), der fik en regulær karriere i musik, kæresteparret Exene Cervenka og John Doe’s X. Efter denne debutsingle med ‘Adult Books’ og ‘We’re Desperate’ på Dangerhouse blev bandet med de tos så specielle vokalharmonier signet til større Slash Records, som udsendte debutalbummet Los Angeles (1980), i dag en amerikansk punkklassiker. X spillede endda Alexandra i København i 1984, men syntes da allerede løbet tør for de ideer og den fremdrift, der høres så markant her…

Denne blog vedligeholdes af Jens og Pastoren.