En rejse denne kolde dag til 1976, hvor David Bowie 23. januar udsender sin magtdemonstration Station to Station, hvis ti minutter lange titel- og åbningsnummer herunder i opbygning som tonesprog bryder med ikke så få konventioner indenfor traditionel rocknroll, og derved leder sin egen skaber på sporet af den helt nye musik, han året efter vil udsende fra sin til den tid nye bopæl i Vestberlin…
Introducing…Joel Alme!
Göteborg er andet og langt mere end bare Broder Daniel og Håkan Hellström. Her således en ny sang med 42-årige Joel Alme fra bydelen Majorna, der – med baggrund i en mørk og disharmonisk opvækst – på sit sjette og lavmælt 100% håndspillede soloalbum Sköt er själva så sköter jag inte mitt (2022) synger ud om sit liv i hjembyen. Her en melodisk stærkt drejet single derfra…
Terry Hall Station!
Stærkt! Fra New York City skriver den tidligere Pogues-bassist Cait O’Riordan om nyligt afdøde Terry Hall fra The Specials:
“At City Hall station down by the Brooklyn Bridge tonight – love the sticker too. A month since we lost Terry and this tribute has been allowed to remain untouched, no damage, no tags, no cover-up – maximum respect.”
Den geniale one trick ponys forbandelse
Kan umiddelbarhedens uskyld gentages med succes? Nej, naturligvis, det der først lever på sin spontanitets energi drænes langsomt men sikkert ved repetition. Og det er vel derfor, at The Ramones kun lykkes 100% på sine to, måske tre første albums. Hvorefter den simplificerende formel der først fungerer så optimalt forfriskende langsomt bliver en kreativ forbandelse for Joey, Johnny, Dee Dee og Tommy. For hvor går man hen, når det perfekte nåes i første hug og lever af sin egen utøjlede energi? The Ramones prøvede flere udveje; at blive et Phil Spector-produceret popband (End of the Century (1979)), at lave et hardcore-inspireret album (Too Tough to Die (1984)), at speede alle sine (i forvejen hurtige) numre op live, så de blev mere tidssvarende ‘punkede’ (efter forfærdelige Marky Ramone blev trommeslager). Og ellers? Ellers gentog man oftest bare blindt det oprindelige musikalske Ramones-manifest, men uden samme nødvendighed, uden det knivskarpe snit, der af naturlige årsager havde stået så stærkt i begyndelsen. Her The Ramones i verdensklasse-form i starten, da de netop har taget form, filmet på bandets ven og hjælper Arturo Vega’s loft i New York City’s East Village i 1975. Der er endnu 14 måneder til denne sang udkommer på bandets selvbetitlede debutalbum (hør ovenfor). Beklager den forvrængede lyd på optagelsen her, som faktisk bare gør det samlede indtryk endnu mere tidsautentisk intenst…
…og hvilken sang har vi her?
Dead pop stars…
Alle medlemmer i Glasgow-bandet Altered Images var i 1980 medlemmer af Siouxsie and the Banshees’ fanklub, så naturligvis var det en support-tour i Storbrittanien for Banshees på deres Kaleidoscope-tour samme år, som førte til en John Peel-session på BBC, der igen – via Peel’s åbenlyse forelskelse i dem (nærmere præciseret forsangerinden) – førte til en stor pladekontrakt. Førstesinglen ‘Dead Pop Stars’ (produceret af Banshees-bassist Steve Severin) blev ikke bemærket af mange udenfor indieland, men følgende singler som ‘Happy Birthday’ og ‘I Could Be Happy’ gjorde for et par år Altered Images til regulære popstjerner i Storbritannien. ‘Dead Pop Stars’ er dog øjeblikket for Altered Images, hvor det hele smelter sammen og giver mening. Clare Grogan’s besynderligt hikstende lillepigestemme fungerer langt bedre i denne kantede postpunk-ramme end på de senere pophits, hvor dens selvbevidste charme-koketteri meget hurtigt bliver belastende. Nogle bands ud af postpunken var som født til at stråle på en enkelt sang og så aldrig igen. Dette er Altered Images’ gyldne tre minutter og 20 sekunder i den forstand…
Og hvilken sang er dette?
Den lange rejse
Ja, kan det blive mindre rocknroll, den rygende bueskytte her fik om nogen disse øjne op for mulighederne i det danske sprog. Johannes V. Jensen blev født på denne dag for 150 år siden. Har du aldrig læst ham, eller kun kender Kongens Fald, så en anbefaling herfra af Den Lange Rejse, hans episke storværk om nordisk liv, drift og længsel. Hvis dét er for stor en mundfuld i denne fragmentariske tid, så slå eventuelt bare ned på digtet På Memphis Station, en majestætisk sansning af nogle timers ubærlig ventetid på en rejse langt hjemmefra. Ikke uden grund det blev til Nobels Litteraturpris i 1944. Stort tillykke, JVJ!
En sang af og med Billy Mackenzie.
Men hvilken?
En sang af og med R.E.M.
Men hvilken?
Art of the cover
Så enkelt undfanget og tidsløst stilfuldt det ser ud. 46 år siden i dag at Vestberlin’s David Bowie udsendte sin Low.
The Cutter 40
Dengang føles det som meget, meget lang tid, hvis ens favoritband har sig et år uden udgivelse af nyt album. Efter et meget stille 1982 for Echo & The Bunnymen, kun punkteret af april-singlen ‘The Back Of Love, startes et anderledes synligt 1983 allerede d. 14. januar med udsendelsen af singlen ‘The Cutter’, en forløber for det snartkommende februar-album Porcupine, den så vanskelige opfølger til Heaven Up Here, mesterpladen fra foråret 1981. Og hvilken stærk og særegen profil ‘The Cutter’ stadig, uhm, skærer som single her på udgivelsesdagen 40 år efter…
Thåström gæster Fågelle
Som omtalt her i går har den svenske sangerinde Fågelle besøg af Thåström på sin nye single ‘Kroppen’, der udkommer digitalt i dag. Bemærkelsesværdigt som T’s stemme synes komme med et anderledes udtryk her, end når det er hans egne musikalske rammer den optræder i…
Long live the strange!
Supergrass-frontmand Gaz Coombes udsender i dag albummet Turn the Car Around, der måske – som Suede’s Mat Osman for nylig antydede – kan være det album, Arctic Monkeys burde have lavet nu senest. Den her vitale sang derfra lyder ialfald på toppen af britpoppen og beruset af sofistikeret overskud; ‘Long live the strange / Don’t ever change / coz’ I love you’…
Lisa Marie RIP!
