Har hørt det nye album med Interpol de seneste aftener, og må tilstå endelig at kunne blive løftet op igen af en musik, der fremstår mere klar og visionær end meget længe fra NYC-bandet. Tag nu bare ‘Into The Night’ her, knivskarp i lyd og tone…
Gårsdagens pladebutik
På vestberlinske Neukölln’s Karl-Marx-Strasse ligger det smukke vrag af, hvad engang må have været en yderst attraktiv radio- og pladebutik.
Spil den i mørket
Således annoncen for Echo and the Bunnymen’s debutalbum Crocodiles i de tre engelske musikaviser (herover Sounds) 26. juli 1980. Og hvilken dugfrisk og fremragende samling sange det da var og stadig er.
The Beatles vs. The Stones
“The Beatles were hard men too. Brian Epstein cleaned them up for mass consumption, but they were anything but sissies. They were from Liverpool, which is like Hamburg or Norfolk, Virginia; a hard, sea-faring town, all these dockers and sailors around all the time who would beat the piss out of you if you so much as winked at them. Ringo is from the Dingle, which is like the f***ing Bronx.
The Rolling Stones were the mummys boys they were all college students from the outskirts of London. They went to starve in London, but it was by choice, to give themselves some sort of aura of disrespectability. I did like the Stones, but they were never anywhere near the Beatles not for humour, not for originality, not for songs, not for presentation. All they had was Mick Jagger dancing about. Fair enough, the Stones made great records, but they were always s**t on stage, whereas the Beatles were the gear.”
— Lemmy Kilmister
Dagens pladebutik
I Lissabon’s Chiado-kvarter ligger den fotogene pladebutik Sound Club.
Fast med något bättre manér…
En varm sommeraften i aften for ti år siden drog mange i Göteborg helt ud til Röda Sten ved museumsområdet under Älvsborgsbron, for Thåström var i byen lige der at give friluftskoncert. Det er den svenske mester igen om tre uger, når han lukker dette års Way Out West i GBG med et af kun to Thåström-shows denne sommer. Her en heftig amatøroptagelse med ham og hans eksemplariske ex-band fra omtalte 21. juli 2012…
Never to be torn apart…
Skabte Siouxsie and the Banshees sig nogensinde et mere elegant og yndefuldt øjeblik end denne Peepshow-ballade fra 1988, der heldigvis også fik sit eget liv som enestående single?
Be Here To Love Me
Opdager ved et tilfælde, at Be Here To Love Me, Margaret Brown’s suverænt fine, fornemt cinematografiske og skæbne-afdækkende 2004-dokumentar om Townes Van Zandt netop er blevet lagt op på YouTube. For de der aldrig har set filmen, eller i det hele taget ikke kender så meget til Townes’ så specielle univers, er den en gave…
https://www.youtube.com/watch?v=CC5MTqfiKFk
Farvel, Povl
Townes
Bliver den traditionelle amerikanske musikfortælling bedre, end når Townes Van Zandt, Texas-outsideren med verdens mest sørgmodige stemme, synger sine ensomme men trofast vedholdende sange om livets omveje, nedture og bortfald? Spørgsmålet er naturligvis kun retorisk, for svaret giver sig selv, ialfald når man hører ham som her…
Gran(d) Hotel?
Interpol har en ny single og video ude som markering af udsendelsen i går af The Other Side of Make-Believe, NYC-postpunkstjernernes 7. album. Og ‘Gran Hotel’ lyder ved første spilning så relativt lovende, at siden her ikke tør gå videre og høre hele albummet. For ved gud, hvor har Interpol skuffet som album-band lige siden de tre første, der ellers alle sad lige i skabet både hvad lyd-arkitektonisk og kompositorisk æstetik angik. Men singlen her altså, slet ikke værst. Et falsk løfte? Fortæl gerne…
In the sun?
Hvad er sommermusik? Juli her næsten hvert eneste år med glædelig genberigelse af den klassiske, nærmest filmfortællende Springsteen-musik fra 1973>84, men også af New York City-fænomenet Blondie, da ikke mindst som de lød, når de prøvede at lyde som den lyd, de selv var blevet forelsket i fra radioen som teenagers i det østlige USA. Blondie-sangerinde Debbie Harry fyldte 15 år i sommeren 1960, bandets kapelmester Chris Stein ti det samme år, så de har begge haft alderen til den bedste passive uddannelse i amerikansk popmusik, man overhovedet kunne få. Det høres på denne så enkle og skødesløst perfekte sang fra 1976, skrevet af Chris, sunget af Debbie…
Husker du hvem vi var og hvad vi skulle blive til?
Pet Shop Boys’ Neil Tennant fyldte 68 denne weekend. Men allerede for 32 år siden var han istand til med forbløffende klarhed og bittersød elegance at længes efter sin tabte ungdom i Newcastle, det på en af de allerstærkeste PSB-singler, som tilmed nyder godt af sin MTV-alders meddigtende billedeside her, stilgenkendeligt instrueret af modefotografen Bruce Weber. Og det endda på trods af Weber’s supermodel-ved-Rivieiraen-verden, der ikke kunne have været mere fjern i sin blændende overdådighed fra det kulsorte og sammenfaldent udmarvede Newcastle i 70’erne, Tennant besynger. Alligevel går det hele rent hjem sammen, så universel er den skarptskårne tematik i ‘Being Boring’…
Radio Free America
I dag for – gisp! – 41 år siden debuterer et nyt, ukendt band fra Athens, Georgia, i rockmusik kun muligvis kendt som new wave-festbandet The B-52’s hjemstavn. R.E.M. er bandets navn, og singlen ‘Radio Free Europe’ udkommer på det lillebitte og kortlivede pladeselskab Hibtone. Hvem hører mon denne let famlende, dog egensindige single i juli 1981 og forudser, at bandet R.E.M. en skønne dag ude i fremtiden skal stå som et af USA’s mest populære og toneangivende…?
Postkort hjem fra USA
The Clash’s Mick Jones skriver i februar 1979 hjem fra tour i Nordamerika til sin ex, Viv Albertine, guitarist i The Slits. Hans ‘Train In Vain’ med The Clash er om hende, hendes ‘Ping Pong Affair’ med The Slits er om ham. Første linje i postkortet citerer bittersødt hendes break up-sang…