Odessa i Berlin

I lørdags i Berlin kunne vi hjælpe en ukrainsk kvinde med sine to små rygsæksbærende døtre på løbehjul med at finde S-bahn-stationen ved Warschauer Strasse. Hun kunne ikke tysk eller engelsk, men forstod alligevel spørgsmålet om, hvorfra i Ukraine de var flygtet. Svaret lød Odessa. Navnet på den smukke havneby i sydøst, også kendt som Sortehavets Perle, betyder paradoksalt nok ‘lang rejse’, og er samtidig titlen på en af australske Bee Gees’ fremmeste musikalske bedrifter, en storslået åbningssang med alt i spil på brødrenes album af samme navn fra 1969, længe før disco og krig i Ukraine…

Soft Shop Boys?

Pet Shop Boys og Soft Cell har i fællesskab i dag udsendt denne single, hvis hookline tydeligvis kommer fra førstnævnte, hvorimod produktionen tydeligvis tilhører start-90’erne. Pet Shop Boys lavede engang stor britisk musik popmusik. Den står let genkendelig i dette Marc Almond-anførte ekko…

BLT

Ingredienserne i denne, en af de allerstørste New Order-singler, er af sjælden fin og forædlet karakter. Det høres på dette nyere Richard X-remix (fra en b-side til helt anderledes ligegyldige ‘Waiting For The Sirens’ Call’ (2005)), der lukker nummeret op og fremviser dele af dets motorrums velsmurte mekanik…

Bandet der kørte i grøften

En af de store plader i 2010 var Arcade Fire’s The Suburbs, en forunderligt bittersød erindringscyklus om nordamerikansk opvækst så fysisk langt borte fra sine drømmes mål, om nu at se tilbage på de små ting og detaljer, der dengang syntes så kolosale. Musikken til disse bagudkiggende fortællinger var en fængende dramaladet indierock, hvor støvet fra klassisk Springsteen lå som en blød dis om de Arcade Fire-mytologiske forstæders blændende sol. Og hvad skete så? Arcade Fire brugte det følgende tiår på at køre noget så eftertrykkeligt i grøften. To albums med besværligt ført hånd blev det til, det andet (Everything Now (2017)) værre end det første (Reflektor (2013)). Der blev spillet koncerter i udklædningstøj, eksalterede fremtrædener ofte helt uden den naturlige feeling og kunstneriske ligevægtstyngde, der gjorde The Suburbs så gribende. Men her er de så igen, med ny single på vej mod nyt forårsalbum. Og umiddelbart lyder ‘The Lightning I, II’ heldigvis langt bedre end længe fra Arcade Fire. Måske der endda er…håb?

Яблонный Сад

Mon ikke også der er uendeligt mange russere, som er trykket af verdenssituationen lige nu? Her synger Skt. Petersborg-indiebandet Shortparis på deres nye single (ja, google-translate kan den slags) om ‘lemlæstet aften over Kreml-katedralen’, om æbleplantagen der ‘blomstrer med blod’, om at ‘nu er du aske’. Den slags ord lyder som noget, man hurtigt kan komme i problemer med ovre østpå. Musikken taler sit eget sørgmodige sprog…

Cale og Reed sammen igen

Da mentoren Andy Warhol dør i 1987 genforenes John Cale og Lou Reed, som siden Cale’s brud ovenpå Velvet Underground’s White Light, White Heat i 1968 ikke har haft mange positive ting at sige om hinanden, for en kort stund. Sammen laver de Songs For Drella (1990), et album til og om Andy Warhol. Dets sanges instrumentale minimalisme trækker en lige tråd op fra VU-dagene, den bedste af dem er muligvis John Cale’s elegante ‘Style It Takes’, som de to når at spille foran et kamera inden de er skilt igen…

Ships that are sunken can still hold treasure…

Midt i malstrømmen af hovedrystende verdensnyheder kommer her pludselig en ny Peter Doherty-single. Endnu et for-udspil fra The Fantasy Life of Poetry & Crime, hans kommende album med franskmanden Frederic Lo. Strygerne står lette, seesaw-melodien enkel som en børnesangs, Pete’s stemme med undrende laissez-faire-accept af svimmel ubalance i den mangfoldighedens tumult, der er det moderne menneskelivs betingelse. Der er brug for ham nu…

Denne blog vedligeholdes af Jens og Pastoren.