Lars Hug’s YouTube-kanal gør det i disse uger muligt igen at opleve gamle klip fra hans egen og da ikke mindst Klichés løbebane. Her er vi tydeligvis i 1982/83: Neonlys blinker, baggrundsplastik farves rød, der slås på metal og leges med roller. Med afstanden til dengang som perspektivforstørrer er det imponerende så hårdt Kliché skærer gennem den tids bløde danske pænhed, som her set og hørt på det majestætiske åbningsnummer fra det efterårs Okay Okay Boys. Mange var dengang lidt undervældede, for debutalbummets virkemidler havde fået flere nuancer og mindre konceptstyrke, men med årene har Okay Okay Boys kun vundet ved genhør, og står i dag fuldt på højde med Supertanker (1980). To centrale albums dansk musik ville være langt fattigere uden. Nå, ikke mere tåget snak, slip det indre vilddyr løs, Lars Hug…
Når jeg skriver R.E.M. i søgefeltet på dansk Google lige nu, er det øverste søgeforslag ‘R.E.M. forsanger død’. Morbidt, ja, men kort og præcist fortæller det jo, hvor bedøvende stille der bredt har været omkring R.E.M. og Michael Stipe siden bandets opløsning for snart ti år siden. Inaktivitet var heldigvis sjældent forbundet med dem mens de fandtes. I dag for 40 år siden havde det unge R.E.M. således sin første studiesession i Bombay Studios i Georgia, Smyrna. Blandt de otte optagede sange, der aldrig nogensinde er blevet udgivet eller lækket, var ‘Gardening At Night’, der snart skulle blive ‘rigtigt’ indspillet af Mitch Easter og udsendt på R.E.M.’s debut-EP Chronic Town (1982). Her den fjerlette sang spillet til R.E.M.’s induktion i R’n’R Hall of Fame i 2007. Denne version valgt fordi trommeslageren den aften for en sjælden gangs skyld igen var Bill Berry, der med smertelige følger havde forladt de andre tre i 1996. R.E.M. lyder bedst som R.E.M. med hans specielle beat under sangene…
Nej, vi kendte den heller ikke dengang. Desværre. I dag er det 48 år siden Iggy and the Stooges udsendte det David Bowie-producerede napalmværk Raw Power. Verden har ikke været den samme siden. Heldigvis.
4. Juni 1977; Bob Marley and the Wailers tager et kulørt og sensuelt swingende jamaicansk musiktog på scenen i The Rainbow, Finsbury Park, London. Selv i dag synes både det visuelle indtryk og musiktilgang decideret eksotisk, så dengang, ligesom på Roskilde Festival’s Canopy året efter, må de have været en ret mindblowing oplevelse. Bob Marley blev født i dag for 76 år siden. Jah live!
Det er år 2019, Australien invaderer Belgien. Støjkunstnerne Tropical Fuck Storm fra Melbourne, Victoria spiller på Vooruit i Gent, og alt står i rødt. Hvem der en lørdag aften skulle opleve et band så heftigt som dem. Eller måske bare et band i det hele taget…
Problembarnet Porcupine, Echo & the Bunnymen’s tredje album, blev udsendt dags dato for 38 år siden. Det skulle ikke være nemt at følge op på mesterværket Heaven Up Here (1981), men at problemerne skulle høres så tydligt var/er alligevel en overraskelse. Side 1 kommer ellers stærkt afsted med singlerne ‘The Cutter’ og ‘The Back Of Love’, men senere begynder problemerne at vise sig, specielt omme på side 2, hvor Bunnymen for ofte i åbenlys rådvildhed glemmer den fornemme sangskrivning, der ellers stod som bandets kendetegn lige siden første single. NME’s Barney Hoskyns skrev i sin anmeldelse: ‘Porcupine is the distressing occasion of an important and exciting rock group becoming ensnared by its own strongest points, a dynamic force striving fruitlessly to escape the brilliant track that trails behind it’. Ja, ak og ve. Heldigvis skulle Bunnymen tage stor revanche for denne spilte mulighed med anderledes helstøbte Ocean Rain året efter. Her Porcupine‘s dog vellykkede titelnummer…
Assembly hedder dobbeltalbummet, der har fokus på Joe Strummer’s soloarbejde og udsendes 26. marts. Tracklisten går således…
Coma Girl Johnny Appleseed I Fought the Law (Live at Brixton Academy, London)* Tony Adams Sleepwalk Love Kills Get Down Moses X-Ray Style Mondo Bongo Rudie Can’t Fail (Live at Brixton Academy, London)* At the Border, Guy Long Shadow Forbidden City Yalla Yalla Redemption Song Junco Partner (Acoustic)*
Dreampop-duoen Still Corners fra London, som tidligere er blevet spillet ud på denne blog med sine would-be-hits ‘The Trip’ og ‘Black Lagoon’, udsendte i forrige uge sit femte album. Her en indsmigrende appetizer fra The Last Exit…
Den var nærmest et chok af høre først. Borte var de normale Leonard Cohen-rammer af sindige melodier og hans bløde nylonstrengede ak-guitar. Istedet nu et akkompagnement af diskret men umiskendelig moderne verden; trommemaskiner, synths, sequencers. Var det en practical joke, eller havde traditionalisten L. Cohen taget nutidens lyd som brugbart gidsel? Sangene og og deres ord var af en sådan overlegen kvalitet, det hurtigt stod klart, svaret var det sidste. I dag for 33 år siden udkom I’m Your Man, Leonard Cohen’s mest succesfulde album, der ikke mindst i Skandinavien gjorde ham til en yderst overraskende superstjerne.
Roxy Music’s kantede artrock-guitar Phil Manzanera fyldte søndag 70. Her spiller han siddende i 1974 sin Gibson Firebird på tyske Musikladen, hvor Roxy optræder med den todelte ‘Mother Of Pearl’ fra Stranded (1973). Nyd køligt selvforelskede Bryan Ferry, der var flyvende de år…
Hvis ikke man er franskmand, kan q synes som et noget marginaliseret og svært anvendeligt bogstav. Heldigvis hjælper Dundee’s The Associates os ud her med deres frosthostende single ‘Q Quarters’, som ovenikøbet med kølig ynde demonstrerer, hvor stor indflydelse David Bowie i 1981 havde på den britiske postpunkscene…
The Ramones første trommeslager Tommy Ramone (nummer to fra venstre) ville have kunnet fejre sin fødselsdag i dag. Han nåede at spille på/co-produce The Ramones’ fire bedste albums – Ramones (1976), Leave Home (1977), Rocket to Russia (1977) og It’s Alive (1977) – inden han gik ud af bandet. Da var han forlængst kendt vidt og bredt som punkens puls, den levende maskine tusindsvis af håbefulde punktrommeslagere forgæves prøvede at lyde som. Nyd hans stive hvide beat på denne hæsblæsende optagelse fra nytårsaften 1977 på The Rainbow i Finsbury Park, London, showet der i sin helhed udgør dbl-albummet It’s Alive…
Nej, normalt vil Orup’s svenske popunderholdning ikke gøre indtog på denne blog, men her en berettiget undtagelse. I 1992 er Pet Shop Boys på sin karrieres kommercielle højdepunkt. Duoens kolde synthlyd med de elegant iskoldt-producerede sange topper hitlister, og derved inspirerer andre popartister i nær og fjern. Tydeligvis også Orup, hvis første enorme hit-popularitet da er lidt på retræte. Måske derfor tager han PSB’s hitformel så helhjertet til sig, og skriver/producerer derved sit livs bedste sang, som qua sin dygtige helstøbthed transcenderer PSB-kopi og bliver sin helt egen. Velnok fordi Orup synger den på svensk, og tilmed lander sangens ord i et koldt Stockholm, han ikke længere kan spejle sit liv i. Neil Tennant og Chris Lowe ville formodentlig selv være stolte af denne mesterlige sang, hvor alt, selv det skarpt stryger-stikkende C-stykke, er stilsikkert kørt hjem i deres ånd. ‘Stockholm’ er en vintersang til kolde temperaturer, perfekt til lige nu…
