Altid et standout-track fra fragmentariske Lodger (1979)…
Jul med Calexico
Julen sluttede ved 21-tiden den 24. december, men lad mig alligevel se tilbage på den lidt.
Et album, der ikke kom med på albumlisten i 2020, er nemlig Seasonal Shift af og med Calexico. Årsagen er banal: Jeg hørte først albummet efter min passiar med Jens. Seasonal Shift er et rigtigt julealbum, men også et album, der viser Calexico fra deres allerbedste side. Hele herligheden (og den er herlig) er indspillet i hjemmestudier rundt om i verden i dette underlige pandemi-år.
Her er en spansk julesang:
Og her er “Heart of Downtown”, hvor Joey Burns selv synger:
4. januar 1972
Den engelske BBC-discjockey John Peel havde fingeren på pulsen. Allerede et halv år før Roxy Music udgiver sin første plade i juni 1972, kunne han derfor invitere det ubeskrevne nye band til at indspille en session til sit program. Sådan lød Bryan Ferry, Brian Eno og co. 4. januar 1972 i BBC’s studie i Maida Vale, London, hvor de bl.a. prøvede kræfter med ‘If There Is Something’, der siden skulle blive en af de helt store og centrale sange i Roxy-kataloget…
Ustoppelige Shane
Et af den moderne tidsalders uforklarligste mirakler er vel, at Irland’s største sangskriver og sanger i nyere tid, The Pogues’ Shane MacGowan, stadig er levende og i dag fylder 63 år. Flere nye sange bliver det dog ikke til for vores Shane, der i enhver forstand er alvorligt mærket af sit gennemalkoholiserede liv, så her som markering en af klassikerne fra MacGowan-guldalderen, da melodi, lyrik og levering gik op i allerhøjeste enhed. Aldrig er hundevæddeløbenes død i London vel blevet skildret mere kærligt taberromantisk end her…
Here a tower shinning bright
Once stood gleaming in the night
Where now there’s just the rubble
In the hole here the paddies and the frogs
Came to gamble on the dogs
Came to gamble on the dogs not long ago
Oh the torn up ticket stubs
From a hundred thousand mugs
Now washed away with dead dreams in the rain
And the car-parks going up
And they’re pulling down the pubs
And its just another bloody rainy day
Oh sweet city of my dreams
Of speed and skill and schemes
Like Atlantis you just disappeared from view
And the hare upon the wire
Has been burnt upon your pyre
Like the black dog that once raced
Out from trap two
© Shane Macgowan
Albums fra året der svandt

Så blev det igen tid til en samtale om et tungtvejende emne. I kan se hvad denne blogs forfattere talte om på en søndag i december på den side, der er vores aktuelle feature. Hvor på listen ligger Megan Thee Stallion mon? Det må I læse jer frem til.
Der er ikke meget, der går den rette vej for tiden, men mon ikke virksomheden bag Zoom undgår afskedigelser?
Og nå ja, – glædelig jul!
Last Xmas on Earth?
Er for første gang siden julen 1984 ikke stødt på Wham’s ‘Last Christmas’ en eneste gang i det lange decemberopløb til årets jul. Det er vel værd at fejre, så derfor her en helt anden julesang kind-of. Iceage-sanger Elias Rønnenfelt udsendte med sine Marching Church for tre år siden denne højtidssingle, der tager sit slingrende udspring i traditionen fra den vel bedste julesang fra nyere tid, The Pogues’ ‘Fairytale of New York’. Det er ialfald svært at høre ‘Christmas on Earth’ her uden at have de fortabt-drukne irske romantikere i baghjertet. Ja, selv klaversløjfen op til versene lyder jo som lånt fra The Pogues’ ‘Summer in Siam’. Hvilket slet ikke nævnes for at sparke denne sang i grøften, nej, tværtom står Marching Church’s julesang som en af de bedste af nyere dato, ikke mindst takket være Rønnenfelt’s stærke levering og grædende Håkan Hellström-trompet. Og den transponering, en halv tone op til sidste omkvæd, nyd den her, for den slags klassiske poptricks opererer Iceage ikke med…
Cheers, midnight-to-six-man!

I saw you nodding out…

Vi sender ham en tanke herfra: The Clash’s Joe Strummer forlod denne verden i dag for 18 år siden.
Get Back
Let It Be-albummet skulle oprindelig have heddet Get Back. Det blev så titlen på den nye dokumentarfilm om The Beatles af Peter Jackson. De af os, der har set den gamle Let It Be-film, har siddet tilbage med billedet af fire langhårede englændere, der mundhuggedes og ikke rigtig gad spille sammen mere. Men de korte, aldrig tidligere udsendte klip viser at der også på dette tidspunkt, i gruppens sidste år sammen var stunder med venskab, spilleglæde og sjov. Sådan er der to forskellige sider af dét af at komme fra samme by, have kendt hinanden gennem mange år og have rejst rundt i verden sammen. John, Paul, George og Ringo var en helt igennem fantastisk og banebrydende kvartet, og selv om der sket en masse andet i popmusikken i de 50 år der er gået, kan jeg stadig vende tilbage til deres værk og glædes ved at lytte til det.
An Atlas Adventure
På årets korteste dag synger det unge Echo & The Bunnymen lyset ind fra Island i vinteren 1982/83…
Televised band
Glødelamperne på Dublin’s Montrose Hotel’s scene gløder ivrigt, da byens stolte sønner Fontaines D.C. løber gennem hele deres nye album, samt tre ekstranumre…
Velvets til en søndag
Det perfekte band til søndagen faktisk, The Velvet Underground, med deres sobre og sprødt følsomme tilgang, og så har de endda ovenikøbet en perle af en sang til og om den…
Saturday’s kids
Lyden af lørdag eftermiddage med halvlegsresultater fra England kl. 16.45 på BBC og britisk musik…
Let me love you like a lana
Miss Del Rey live på Jimmy Fallon i forgårs…
Viagra Boys Vs. John prine
Med en hjælpende hånd fra Amy Taylor…