I skrivende stund er jeg på Malta. Det hævdes, at verdens ældste pladeforretning findes i Valletta. Butikken, Anthony D’Amato, påstår det i al fald gerne selv. Udenfor hænger et stort, gammelt skilt med His Master’s Voice og billedet af hunden med tragtgrammofonen.
Det var forunderligt nostalgisk at se en velassorteret forretning med hyldevis af cd’er, dvd’er, blu-ray-skiver og lp’er. Ikke mindst det klassiske udvalg var godt. For ikke engang 10 år siden var den slags hverdag. Jeg kunne ikke bestemme mig til hvad jeg ville købe, men jeg har sat mig for at købe ét eller andet, som jeg har lyst til at lytte til på den gode diskafspiller derhjemme. Den kan spille både cd’er, dvd’er og blu-ray-skiver, så det udsætter min beslutning yderligere.
Inde i butikken kunne man høre et typisk eksempel på en samtale på Malta:
Hvor heldig kan man være? En jugoslavisk Scott Walker-EP fra 1967 med fire af de bedste sange – ‘Mathilde’, ‘Amsterdam’, ‘The Lady Came From Baltimore’ og ‘Angelica’ – fra hans debutalbum samme år. Her er det Scott’s sprudlende overskudstake på Jacques Brel’s ‘Mathilde’, som sender EP’en med tidsikonisk Radio-Televizija Beograd-label afsted…
27. februar 1982 spiller The Clash på Thammasat University i Bangkok, Thailand. Samme dag tager den engelske fotograf Pennie Smith – ja, hende fra London Calling-coveret – ved nogle togskinner i Bangkok det bandportræt, der snart skal blive til coverbillede på The Clash’s femte album, Combat Rock, som udsendes 14. maj. Så anderledes ser der ud i dag i Thailand på jernbanen, hvor fotoet blev taget…
Dags dato 1989 udsender New Order ‘Round & Round’ som single. Technique-nummeret er som resten af det så specielle album indspillet i Mediterranean Studios på Ibiza, efterbearbejdet i Peter Gabriel’s Real World Studios i engelske Box, Wiltshire. New Order kunne næsten ikke gøre noget forkert på dette tidspunkt…
Ohio’s Bobby Bare synger her i 1964 ‘500 Miles Away From Home’, den sang der mange år efter skal blive til The Walkmen-sangeren Hamilton Leithauser’s ‘A 1000 Times’. Det er sådan man gør; tager en sang, ganger den med to, og hey, så har man pludselig en ny. ‘500 Miles Away From Home’ må have været et kæmpehit hos de amerikanske soldater i Vietnam…
I januars mørke udkom den, debut-EP’en Øbo med og af bornholmeren Christian Hede (AKA Bellhound Choir). Her en stemningsmættet single derfra, den så ensomt højtflyvende ‘Hvide Fugl’, hvis underspillet distortede guitarflade iøvrigt spilles af Pelle Ossler fra Thåström’s band. Havde denne side en kategori der hed ‘industrial folk’, var det lige nu den skulle tages i anvendelse…
Killing Joke-frontmand Jaz Coleman fylder 60 år i dag. Hans band lød som undergang af en anden verden, da først hørt på debutalbummet i 1980. En monokrom engelsk dystopi, hvis soniske massivitet og uforsonlighed på det tidspunkt var opsigtsvækkende, selv for hårdtprøvede postpunks. Siden blev Coleman, der er halvt indisk, og hans band alternative MTV-stjerner, han skrev en bog om permakultur, bevægede sig ind i klassisk musik, flygtede fra den moderne verden til Island, optrådte som filmskuespiller, og er i det hele taget en mand, hvis fritflyvende tanker sjældent har været kedelige at høre på. De første år med Killing Joke står dog stadig helt centralt på hans CV. Her er det ‘Requiem’ fra debutalbummet…
PS – Fødselsdagsbilledet ovenfor, det samme som pryder coveret af det omtalte Killing Joke-debutalbum, er iøvrigt taget af Don McCullin i nordirske Londonderry, 1971.
David Roback, guitarist, musikleverandør og producer i Mazzy Star, er død, 61 år gammel. Før det samarbejde med hypnotisk syngende Hope Sandoval som ledte til Mazzy Star, kunne Roback’s tilbagelænede numre og spil høres i først Paisley Underground-bandet Rain Parade, siden i Opal, sammen med Kendra Smith fra The Dream Syndicate. Men det er Mazzy Star, Roback først og fremmest vil blive husket for. Her spiller han sin rentonede guitar på åbningsnummeret fra Santa Monica, Californien-bandets debutalbum…
Til foråret – vides endnu ikke præcist hvornår – udsender The Walkmen’s karismatisk syngende Hamilton Leithauser sit nye soloalbum The Love of Your Life. Og den i dag offentliggjorte tour kommer forbi både Lido i Berlin og Vega i København…
The Associates’ Billy Mackenzie arbejdede i 1987 sammen med den schweiziske duo Yello på sangen ‘The Rhythm Divine’, der blev udgivet med James Bond-sangerinden Shirley Bassey som dens stemme. Her en variation af sangen, denne med Billy himself storsyngende en helt anden melodi og tekst på backtracket fra ‘The Rhythm Divine’. ‘Norma Jean’ blev først udsendt på Billy Mackenzie-opsamlingen Auchtermatic syv år efter, at han var gået samme vej bort som denne sangs tekstlige omdrejningspunkt, Marilyn Monroe…
En ny uge begynder, sangen der spiller her er Kate Bush’s ‘Hounds Of Love’, der i dag for 34 år siden blev udsendt som single. Alle kender og elsker Kate Bush’s originalversion, så her istedet et yderst kvalificeret australsk bud på, hvordan ‘Hounds Of Love’ også kan lyde…
Dette nyfundne billede stammer fra samme fotoshoot, som afstedkom det så anderledes æstetisk formfuldendte billede, der er coveret til Echo and the Bunnymen’s mesterlige Heaven Up Here (1981)…
Endnu en markant stærk sang fra The Psychedelic Furs’ Todd Rundgren-producerede Forever Now (1982), tilsat den i firserne så ofte sete promovideo fra New York City, her den sydlige spids Battery Park. Det allerbedste i nummeret er vel næsten slutningen, da Richard Butler synger frit og svævende henover omkvædsakkorder. Postpunk-poetry in motion…
