
To parisiske ikoner, det ene står endnu.

To parisiske ikoner, det ene står endnu.
Roxy Music, Sparks og ikke mindst David Bowie lavede langt mere substantielle rockplader, men Sweet var – et hestehoved foran Slade – i 1972-75 de allermest populære engelske rockstjerner på hitlisterne i Danmark. Ikke mindst fordi de mestrede singlemediet så suverænt. Med producerduoen Chinn/Chapman som iscenesættere havde de sig en fornem række hits om utæmmet teenagevildskab lavet på simpel singalong og glamcatchy popstøj. Her en kort engelsk BBC-film fra februar 1974, der dokumenterer bandet på dets absolutte top…
Det er mandag, en frisk uge begynder i højt solskin. Fra amerikanske Beirut er en ny single ude, hvor trompeter gjalder, længselsfulde akkorder kalder, og livet leves næsten som den gang Beirut debuterede, og vi lyttede ikke så lidt til dem…

Fodbold, mand, de ting den gør ved en…

Søndag med benhård mesterskabsduel i England. Når Manchester City først har vundet nede i Sydlondon over Crystal Palace og igen ligger nummer et, vil alverdens pres være på Liverpool, der tager imod Chelsea på Anfield. De engelske aviser sammenligner naturligvis situationen med for få år tilbage, da Gerrard gled mod Chelsea, tabte kampen og derved effektivt lod mesterskabet gå til Manchester City, iøvrigt til nærmest størst glæde for Chelsea’s daværende træner, José Mourinho. Chelsea har alt at spille for, da den altafgørende CL-deltagelse hurtigt kan glippe igen i år. Liverpool så lidt bedre ud end længe i tirdagens CL-sejr over Porto. Det bliver uhyggeligt nervepirrende.
Liverpool – Chelsea, søndag kl. 17.30, 6/downthelocal

Klar til de næste aftener på apriltouren landet rundt for det nye album. Denne weekend spiller Love Shop AALBORG (torsdag), VEJLE (fredag) og ROSKILDE (lørdag). Vi ser frem!

Den unge Pete Doherty fanges af engelsk TV i 1997, da han, grundet udgivelsen af Oasis’ tredje album, står i kø foran en pladebutik…
Blondie’s sange drejer sig geografisk om New York. Om Union City, om Lower East Side, og her – på dette sørgmodigt euforiske og forunderligt nok aldrig udgivne 1997-nummer – om Manhattan-natklubben Studio 54…
Det er mandag, begyndelsen af foråret 2019. Langt væk i New York City, byen der aldrig sover, er der endnu nat. Blondie er tilbage på Manhattan, hvor det hele begyndte for så mange år siden. Debbie Harry’s ansigt har med alderen fået en hårdhed, man aldrig så komme. Men stemmen i kurverne på hendes bands lyse popmusik er stadig så varm, den kan smelte neon…
Love Shop brænder boksen på Gjethuset i Frederiksværk kl. 20.00. Vi ser frem!

Canadiske TR/ST har fredag udsendt endnu et mørkeforførende elektronummer fra snartkommende The Destroyer…
Det danske Crunchy Frog-band ONBC giver et spritnyt og yderst fornemt bud på R.E.M.’s ‘Texarkana’ fra Out of Time (1991)…