Love Shop brænder boksen på Mantziusgården i Birkerød kl. 20.00. Vi ser frem!

Love Shop brænder boksen på Mantziusgården i Birkerød kl. 20.00. Vi ser frem!


Titanic, skiber der ikke kunne synke, var indregistreret i Liverpool. På billedet her ovenfor forlader det mægtige skib havnen i Southampton på sin første og eneste afgang mod New York, en rejse der endte i den kolde Atlant efter kollision med et isbjerg. I aften spiller Liverpool FC en tricky udekamp i netop Southampton, der efter en håbløs sæson er vågnet gevaldigt op til dåd efter et skarpt managerskifte til østrigske Ralph Hasenhüttl. Liverpool ligner på papiret lige nu et hold der ikke kan tabe, men tallene lyver. De to seneste sejre mod Fulham og Tottenham er kommet hjem på et mix af stædighed og stort held, snarere end spilmæssigt overskud. Væk er det flydende, tophurtige Liverpool-spil, der tidligere med lethed har åbnet engelske sardindåseforsvar. Er det i aften mesterskabsboblen brister og Manchester City forsvinder ude i horisonten? Det bliver nervepirrende.
Southampton – Liverpool, fredag kl. 21.00, 6/downthelocal
LS-touren for Brænder Boksen Med Smukke Ting starter i dag. 12 aftener i april landet rundt. Kom ud og lev med. Vi ser frem.

Slutsang på side 1 af The Colour of Spring (1986), et nummer der informerede om, at Mark Hollis og Talk Talk var på vej fra velkendt, trommedrevet synthpopland til et nyt og anderledes sted…
For to år siden serverede den længe forsvundne The Only Ones-frontfigur Peter Perrett et overraskende – og overraskende veloplagt – comeback i form af albummet How The West Was Won, der levede op til de store forventninger, hans fine fortid havde bygget. Nu er der allerede nyt på vej. Her en forløbersingle fra Humanworld, der udsendes til juni.
Og fordi Håkan fylder 45 år denne dag. Ham som har været i alle byer. Den lille dreng i de for store sko. Her i blåjeans på GBG-fortorv under svensk forår…
Det er ikke tit, vi nævner Pink Floyd her. Men Jens vil forstå hvorfor, hvis han hører nummeret til ende.
Frankrig’s nationaldag burde være d. 2 april, Serge Gainsbourg’s fødselsdag. Her er han i duet-storform med Anna Karina, filmlegenden Jean-Luc Godard’s danske new wave-stjerne…
Og fordi foråret er en ny begyndelse. Forsigtige skridt på fortovet. Lære balancens kunst. Og så bevæge den ud i verden. Som også Håkan gjorde det engang. Med en kuffert fuld af sømandsuniformer. Fra Göteborg, hvor havnekraner tårnede. Og hvor den unge Håkan havde spillet andenviolin. Men drømt om noget meget mere. Sådan her lød det mens uskyld endnu var ambitionens verden. Og der var april i hans hjerte…

Love Shop har taget imod et tilbud fra partier i oppositionen om at spille til valgfest i København – forudsat selvfølgelig, at folketingsvalget ikke kolliderer med turnédatoerne. Valgfesten finder sted i Vega, det gamle Folkets Hus. Bandet er gået med til at tilpasse sangen af samme navn til lejligheden for ikke at støde nogen, så andet vers nu rummer linjen
Socialdemokratiets trygge krop, hvor alle der er danske får et job
Mens andre personer i denne genre falder fra tinderne og afslører sig selv som nogle dumme svin, er der stadig folk som Gregory Alan Isakov (undskyld ordspillet). Hans album Evening Machines fra sidste år er et lyt værd.

Rammen om Liverpool’s kamp i dag kan er ret enkel efter Manchester City’s magtdemonstration i Fulham i går: Vind eller forsvind fra mesterskabskampen. Og det mod en modstander af så høj klasse som Spurs. Det bliver nervepirrende.
Liverpool – Tottenham, søndag kl. 17.30, 6/downthelocal
I aften optræder NYC-punklegenden Richard Hell i Tulsa, Oklahoma, hvor han på Bob Dylan Center vil introducere 1955-filmen Kiss Me Deadly. Hvilket ville være evigt ligegyldigt for os her i den europæiske nat, hvis ikke lige NYC-fotografen Godlis her til aften havde indkapslet begivenheden i dette så eksotisk fængslende retro-americana-skud. Det er en post som denne, der giver denne blog mening. En så skrøbelig men poetisk verdensrealisme fortjener direkte transmission…


Hvor mange ved mon, at Francoise Hardy omkring årtusindeskiftet indspiller en duet med Iggy Pop på den smukke amerikanske standardklassiker ‘I’ll Be Seeing You’?! En fornem version er det endda også, hvor Hardy bringer blå forgængelighed og Iggy sin hjertelige distanceblændervarme…
Once upon a time in Indieland. Og nogle gange er supportbandet bare langt mere interessante end hovednavnet. Edwyn Collins’ Orange Juice var startet fantastisk ud på Postcard Records, men allerede på dette tidspunkt, kun fire år efter, var juicen allerede washed out. Ikke ligeså med The Go-Betweens, som i disse år gennem lærerige pladeudgivelser bare blev bedre og bedre…
