13 januar 1969 – i dag for 50 år siden – indspillede Elvis Presley denne fantastiske version af Vern Stovall og Bobby George’s ‘Long Black Limousine’ i American Sound Studio i Memphis, Tennessee. Sangen var første optagelse på de januar-sessions, der med soul-legendariske Chips Moman og Felton Jarvis som producere, skabte hitsinglerne ‘Suspicious Minds’, ‘In The Ghetto’ og ‘Kentucky Rain’, samt resulterede i Elvis’ velnok bedste enkeltalbum nogensinde, mageløse From Elvis In Memphis (1969)…
“Risiko” was a legendary bar/club in WestBerlin. A home & source of inspiration for a lot of us. This video shows impressions of the last morning before closing down in 86. It was filmed by Kloie Picot & me with my father’s Super8-camera — not enough light inside, so we captured the life at the entrance. The material was filmed-up again from a screen on VHS and edited also on VHS without effects or anything some weeks later. I was allowed to use the unfinished version ( the fantastic rough-mix!) of “Lost in Music” by Anita Lane & Mick Harvey, which I had on a cassette-tape at that time. What we see here is exactly this version from 86. Hardly ever shown it since…
At the end Nick Cave & Nikki Sudden are walking up the stairs to another club. Think it was somewhere at Adenauerplatz. Can’t remember the name of the club – nonrelevant.
The rooms & spaces of “Risiko” were used as a mosque since…
U. Schueppel, nov2010
Kevin Keegan og Morrissey, Belfast, maj 1975.
To kampe og to nederlag hidtil for LFC i 2019. Manchester City-kampen kunne ligeså godt være blevet vundet, men marginaler gik den forkerte vej. Og Wolves away mandag aften i FA-Cup’en lignede i løs opstilling en Klopp-bestilt exit, så fokus i en ikke alt for bred trup kan ligge på Premier League. Derfor en ufattelig vigtig kamp lørdag eftermiddag, når Liverpool i det sydligste England møder Brighton, der på hjemmebane er kendt for at bide fra sig. Man City og Tottenham kommer begge buldrende bagfra, så der hviler et tungt pres på udeholdet, der pludselig ikke længere bare kan gå på vandet. Det bliver nervepirrende lørdag eftermiddag.
Brighton – Liverpool, lørdag kl. 16.00, 3+/downthelocal
En uge til Sharon Van Etten’s nye Remind Me Tomorrow udkommer. Hvis det formår at leve op til de tre til nu udsendte sange derfra, bliver albummet en keeper. Her er det ‘Comeback Kid’ derfra. Besynderligt som den før så underspillede Van Etten pludselig af udseende minder om dramatisk PJ Harvey og kan synge ovre i retning af Siouxsie Sioux. Kun til hendes egen fordel heldigvis. Og de bløde indieguitarer, hun plejede at klæde sin musik i, er nu skiftet ud med et kobbel køligt kommanderende synths…
I forgårs markerede vi David Bowie’s fødselsdag, i dag drejer det sig om hans bortgang. Den mandag for tre år siden, og Blackstar var netop blevet udsendt til stor hyldest om fredagen, den mandag var uvirkeligt grum. Al den nye musik, hvis stemning og ord pludselig gav helt ny klar mening, så levende og vital, dens afsender lukket ned og borte. På nattehimmel slukkes de store stjerner aldrig. De stråler videre og planter tanker om noget større end os selv. På rockstjernehimlen er det lige omvendt: Her slukkes de klareste lys nådesløst, og gennem deres uigenkaldelige bortgang forstår vi tidens flygtighed, ultimativt vores egen dødelighed. At Bowie i sin afskedssang ‘Lazarus’ får den skæbne til at lyde som en befrielse, det er stor og overskudsudvisende kunst…
Hvilken knuselskelig ny klaverballade fra Lana Del Rey at starte det nye år op med. Titlen er denne gang næsten længere end sangens ellers voksne fem minutter: ‘Hope Is A Dangerous Thing For A Woman Like Me To Have – But I Have It’. Et netop færdigindspillet album fra Del Rey loves senere på året. og med denne så fine sang, samt de to hun slap i efteråret, er der begrundet håb om, det kan blive fantastisk. Lana Del Rey i dag, Sharon Van Etten i går – 2019 kan blive kvindernes helt store år…
Hvilken transformation! Kun to år før dette klip spillede Bowie kridhvid rocknroll for fuld udblæsning som Ziggy Stardust. Men nu – i november 1975 – optræder han i en ganske anderledes rolle som forfinet soulcrooner, her sammen med underholdningsdronningen Cher, i en duetversion af utroskabssangen ‘Can You Hear Me’, den delikate ballade fra samme års Young Americans…
I går udsendte Brooklyn-sangerinden Sharon Van Etten den til nu tredje single fra hendes snartkommende album. De to første har vist en transformeret sangerinde med langt mere kant, musikalsk make-up og melodisk punch end tidligere, og denne tredje følger samme spor. ‘Seventeen’ er sådan en sang, Bruce Springsteen (kun) i ens drømme vender tilbage med for at vise, han stadig kan og bekymrer sig om det der med en melodi, som nærmest bærer fortællingen i sig selv. Men undskyld, naturligvis står Van Etten ikke i hans eller nogen andres skygge nu. Det er hendes musik og nødvendighed blevet alt for stærk til her. Remind Me Tomorrow udsendes 18. januar…
Været en fornøjelse at høre Bowie gennem denne grå mandag. Slutter hans fødselsdagsmarkering her af med et længe tabt, siden genfundet Top of the Pops-klip BBC-transmitteret d. 4. januar det herrens glamår 1973, alligevel et par fuldmåner siden. Attituden er cocky, kostumerne (!) glitrer, guitarriffet er det samme som Sweet’s præcis samtidige ‘Blockbuster’-hit, David Bowie ejer teenage-England…
David Bowie’s samarbejde med Brian Eno og Tony Visconti har på de to 1977-berlineralbums Low og “Heroes” slået gnister, men da de atter mødes i et klaustrofobisk og hedt studie ved Montreux i Schweiz er metaltrætheden mellem de tre til at høre. Lodger (1979) skorter ikke på vovemodets eksperimenter, men forgængernes ubesværede musik er blevet borte i dette albums for stive og farveløse artrock. Lyspunkter findes dog naturligvis, ikke mindst på lead off-singlen ‘Boys Keep Swinging’, hvor Bowie’s musikere har byttet instrumenter, med stor friskhed og anarki til følge. Her optræder manden helt alene med nummeret på det engelske comedy/musikprogram The Kenny Everett Show…
Efter sin forunderligt uskyldige og så produktive tid i Vestberlin med Iggy Pop, Tony Visconti og Brian Eno, er David Bowie i 1978 atter rejsende i musik. I forbindelse med sin store verdenstour indspiller han 21. maj 1978 en session for det tyske TV-program Musikladen. Her optræder Bowie helt up-close foran et siddende TV-publikum. Skræmmende sterile rammer at levere musik under, alligevel slår bandet, musikken og sangeren gnister…
‘Be My Wife’ er et centralt nummer på Low (1977). Sangen indkapsler den ensomhed David Bowie må have gennemlevet under albumtilblivelsen i først Frankrig, siden Berlin, hvor store dele af tiden ifølge producer Tony Visconti gik med opslidende advokat- og revisor-møder i forbindelse med skilsmissen fra Angie Bowie. Men liveudgaven, der spilles hver eneste aften på 1978-touren, har en helt anden joie de vivre end originalens martrede 1977-virkelighed. Nærmest som Bowie i følelse er kommet ud på den anden side, og nu kan synge sangen anderledes fremadrettet ovenpå sit bands mere guitarorienterede og frie version…
På en streng diæt af rød peber, mælk og kokain opfinder David Bowie fremtiden. Han husker siden ikke noget fra tilblivelsen og indspilningerne af de seks sange, der bliver til albummet Station to Station. Hvilket er utroligt, for sjældent har nogen artist virket i så absolut fuld kontrol over sit udtryk, sin musik og sine virkemidler. En tour i Nordamerika og Europa bringer The Thin White Duke-spektaklet forbi Danmark, hvor København begaves med to forårsaftener i blændende hvidt scenelys og en musik af en anden verden. Publikum i Falkoner går derfra forandret for altid. Mange af dem bliver siden forfattere, musikere, malere, dramatikere, filmskabere, stofmisbrugere, flanører, punkere, nyromantikere, fantaster, drevet ud fra tilværelsesens magelige midterrabat af Bowie’s vægtløse leg med livet…