Mark Hollis RIP!

Oplevede kun Mark Hollis og Talk Talk live en eneste gang. Egentlig spillede de i Saga i København 26. april 1986, men da var jeg selv udenbys og forhindret, så det var først tre måneder efter muligheden gav sig. Den lørdag i gråvejr på Valby Stadion i august, hvor Talk Talk spillede efter New Order og før Depeche Mode, gav Mark Hollis den som verdens mest bedøvede frontmand. Han kom frem og sang sine tilbagelænede linier i mikrofonen, gemt bag langt pandehår og solbriller, men sad ellers mest ubevægelig på trommepodiet. Hvordan det lød? Fantastisk. Flot som hans og bandets musik er blevet stående. Det hedder tidløshed.

Disco Johnny

Weekend her med Johnny Marr’s spritnye single ‘Armatopia’, der skal ud i natten med sin discobas og en hel bande dry ice-duftende synthesizers. Os her, vi kunne fint høre Morrissey synge dette veloplagte nummer. Lyder ikke af The Smiths, men der er alligevel noget i Marr’s enkle tonesprog som ringer en gylden klokke…

En hyldest?

Phoebe Bridges og Conor Oberst har i år udsendt et fælles album under titlen Better Oblivion Community Center. Her er “Chesapeake”. Linjen I can’t hardly wait for someone to replace får mig selvfølgelig til at spekulere på om den bævende dreng mon kan lide The Replacements.

(Der er selvfølgelig også linjen Sweet child of mine – som måske er en henvisning til en sang med et band, som Tommy Stinson senere var med i.)

Denne blog vedligeholdes af Jens og Pastoren.