Ja, albums fejrer også fødselsdage. Stort tillykke med de 41 moderne år i dag, “Heroes” – evig ungdom!
På udgivelsesdagen er Bowie i Holland, hvor han besøger AVRO’s TopPop-program, bliver fotograferet, får overrakt et par guldplader – deriblandt en for albummet der udkommer samme dag – samt synger sig ud og igennem titelnummeret. Det er et hektisk liv at være popstjerne…
Og vi her kan andet end Leeds-duoen Soft Cell. Lidt længere mod syd i 1981, i Sheffield Sex City, har Human League ligeså fat i den lange elektroniske ende af den nye musik. Rullende spolebåndoptager, handbag-dancing, asymmetrisk forsanger-haircut, twistet tonalitet og en killerpopsang på Top of the Pops…
Jeg tror faktisk aldrig, vi har nævnt The Band herinde på bloggen. Men hvis der er nogen, som Wilco står i stor musikalsk gæld til, må det være netop Robbie Robertson og de andre. Her er en udgave af “The Weight”, som oprindelig dukkede op på Music from Big Pink, The Bands debutalbum fra 1968.
I dette tilfælde befinder Wilco sig i et baglokale i Chicago i 2011 sammen med de ikke helt inkompetente gæster Mavis Staples og Nick Lowe. Og de øver bare, men hvor er det dog godt at opleve Jeff Tweedy, John Stirratt og de andre bare spille og være glade for dét. Så er de nemlig slet ikke kedelige.
Det er i øvrigt omkring dette tidspunkt, at Jeff Tweedy begynder at producere og skrive sange for Mavis Staples; det er der foreløbig kommet to albumudgivelser ud af (senest kom der et album i 2017), og også dette lyder til at bringe det bedste frem i dem begge.
Unmacks solotour indtager torsdag aften ufortrødent ESBJERG (Tobakken), fredag aften er det VIBORG (Paletten) og lørdag aften gælder det AARHUS (Atlas). I skal blive modtaget med kærlighed – kom med!
Der er ikke blevet skrevet meget på denne blog om Big Red Machine, det nye album med Justin Vernon (bedre kendt som manden bag Bon Iver) og Aaron Dessner (den ene af guitarbrødrene fra The National). Men her er et nummer. Det er helt tydeligt, at den musikalske linje fra det seneste Bon Iver-album bliver fulgt til punkt og prikke.
Er Big Red Machine så et vellykket album? Til dels, hvis man spørger mig. Vernon og Dessner er dygtige, men resultatet ville have fremstået bedre, hvis det havde været lidt kortere.
Til min udelte undren er “Big Red Machine” også et velkendt, halv-officielt øgenavn til en motorcykelklub (eller hvad de nu er), der ligger et par hundrede meter fra hvor jeg bor og hedder Hell’s Angels.
Top of the Pops, 1983: To unge mænd med rytmebox, keyboard, sort tøj, mascara og for mange smykker. De er Smash Hits-popstjerner i England, men de seneste par års skørlevned på London’s klubscene har sat sine mørke spor, og Soft Cell tror nu selv, de er et rocknroll-band. Det høres på deres svimle synthpop-plader, der oser af rendesten og smadret livsstil, og det ses i fremførelsens overdrevne skødesløshed her. Soft Cell’s hurtige rejse fra ‘Tainted Love’-gigahittets affødte popstjernestatus i 1981 til Der Untergang kun tre år senere er en vild, ofte destruktiv historie, hvis pirkende elektro-soundtrack er en udsøgt in-your-face-fornøjelse. Tag nu bare denne sang, førstesinglen ‘Soul Inside’ fra det kollapsende sidstealbum This Last Night in Sodom (1984), der er så meget for meget i sin eksalterede eksalterethed, man næsten kun kan holde ubetinget af det. Hvilket vi helhjertet gør.
Vi kan ikke snakke sublime b-sider og så overse Suede fra London. I britrockernes første år holder man sig den luksuriøse vane, at lægge nogle af sine allerbedste sange som b-sider på singleudgivelserne. F.eks. er b-siden på førstesinglen ‘We Are The Pigs’ fra hovedværket – og guitar-es Bernard Butlers afskedsalbum for Suede – Dog Man Star (1994) den fremragende nihilist-glamstomper ‘Killing Of A Flash Boy’, Et nummer så velskåret, det minimum både skulle og burde have været med på selve albummet. Men her gælder det comeback-singlen ‘Trash’ fra 1995, et yderst vellykket singalong-pophit, der velsignes med en lysende og elektronisk drevet b-side, ‘Europe Is Our Playground’, der ikke lyder som noget som helst andet i bandets historie før eller siden, og alligevel er 100% Suede. Brett & co. spiller i København i aften og onsdag. Lad gerne om muligt høre her under kommentarer, hvordan liveformen er hos det gendannede Suede, hvis bassist Matt Osman iøvrigt fylder år i dag…
Sidste Suede-setliste før København, fra Stockholm’s fornemme Dramaten søndag aften…
As One
Sabotage
Don’t Be Afraid If Nobody Loves You
Outsiders
We Are the Pigs
So Young
Killing of a Flashboy
Tides
Roadkill
Europe Is Our Playground
Snowblind
Filmstar
It Starts and Ends With You
Metal Mickey
Trash
Animal Nitrate
Pantomime Horse (Brett solo)
The Invisibles
Flytipping
+ + +
Beautiful Ones
Life Is Golden
Der meldes nu ‘få billetter’ til Jens Unmack’s intimkoncert på Hotel Cecil (det tidligere Jazzhouse) i København 17. oktober. Kom ud og vær med. Tickets her: https://www.ticketmaster.dk/event/CEC1710
Faldt over denne sang fra Marianne Faithfull’s seneste album, Give My Love to London (2016). Og hvilken stemningsfuldt andægtig og smuk cover af Leonard Cohen’s ‘Going Home’ det dog er. Faithfull’ s slidte, livserfarne stemme passer sangen så perfekt. Og klaveret. Og koret tilsidst…
På dags dato i 1979 udsender Manchester’s Joy Division deres ‘Transmission’-single. Debutalbummet Unknown Pleasures er kommet i juni og bandet rider på en hype af at være noget helt, helt specielt. Ikke mindst alt-eller-intet-sanger Ian Curtis’ skræmmende intensitet og trøstesløse sang bliver talt om som noget, der måske vil kunne gøre bandet til et af de store på den engelske undergrund. ‘Transmission’ bekræfter det enorme potentiale. Überintens, kulsort, helt til kanten, men holdt i kort snor, stramt disciplineret i sin form. Tre uger før singlens udgivelse – 15. september 1979 – besøger Joy Division BBC-programmet Something Else og spiller der to sange, ‘She’s Lost Control’ fra Unknown Pleasures og den snartkommende nye single. Pladeversionen viser sig naturligvis at være langt bedre, ikke mindst takke være Factory Records-husproducer Martin Hannett’s visionære produktion, men fascinerende her, at opleve Joy Division og Ian Curtis i aktion helt up close. Kun otte-ni måneder efter er Curtis borte og Joy Division på de ‘rigtige’ hitlister, både med singlen ‘Love Will Tear Us Apart’ og afskedsalbummet (!) Closer. Men det er en helt anden trist og tragisk historie. ‘Transmission’ er den anderledes vitale lyd af et band med kreativt vokseværk, der arbejder lynende intelligent og selvbevidst med sine virkemidler, på vej frem og op…
Det var en lørdag aften under lys i Rødovre City. Sådan gik køreplanen på denne tourens første aften. Næste stop Esbjerg (torsdag), Viborg (fredag), Aarhus (lørdag)…
Som vi ser det herfra, så er det Englands bedste og fornemmeste fodboldhold, der i dag kommer på besøg på Anfield, hvor hjemmeholdet efter nedturens CL-vækkeur i Napoli i onsdags, skal prøve at genfinde de dyder, som for få uger siden fik Liverpool til at ligne den meste oplagte PL-udfordrer til netop mestrene fra Manchester City. Der er så voldsomt meget i spil i dag. Det bliver nervepirrende.
Liverpool – Manchester City, lørdag kl. 17.30, 6/downthelocal
I år er det 50 år siden, Rumrejsen år 2001 havde premiere. Dette mesterværk af Stanley Kubrick er min absolutte yndlingsfilm. Jeg har set filmen i biografen alle de gange, det har været muligt (det er desværre mange år siden nu) og har anskaffet den på dvd og blu-ray. Og jeg fejrede selvfølgelig også filmen ved at få en datter netop i 2001.
Nu er det gået op for mig, at Kim Larsen også var særdeles glad for 2001.
Det er den dejligste film, jeg nogensinde har set. Ikke den mest underholdende, men den bedste,
Oktober i København, december i New York, først jeg købte Gasolin’s Gør Det Noget på udgivelsesdagen 11. november i 1978, var denne drøm af en sang – sammen med ‘Det Bedste Til Mig Og Mine Venner’ naturligvis – den absolutte favorit på albummet. Still is…
7. januar 1971: Den kommende synth-pioner Giorgio Moroder med sin kone Heidi, på besøg i England.